Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. Lørdag 27. Februar 1897 - S. H.: Træskjæring (med Billeder) - Ester: Musik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Træskjæring
11
Har man først begyndt paa Træskjæring, finder man
deti Almindelighed saa morsomt, at man foretrækker
dette fremfor andet Haandarbeide og vil nødig lægge
Kniven bort. Dog bør man ikke holde paai timevis ad
Gangen, da Skjæring er tungt Arbeide; naar Haanden
er træt, maa den hvile for ikke at overanstrænges. —-
J forrige Artikel beskrev jeg Ukaaden at føre Jernene
paa og Begyndelsessnittene. Kan man disse er det bare
at drive paa, saa man saar den nødvendige Øvelse og
Sikkerhed Træsorterne spiller en stor Rolle, da Veden
hverken maa være for løs eller for haard. Til Smaa
ting er Pæretræ bedst, til større Ting som Borde, Hyl
der og Krakke falder Ore- eller Birketræ bedst og billigst.
Nøddetræ er vel haardt, Gran og Furu vel blødt. Naar
saa en Ting er færdig udskaaret,, maa den »behandles« for
ikke at bli skiddenz man kan bone den; det vil si: smøre
den ind med en Blanding af opløst, varmt Voks og
Terpentin og derpaa gnide og borste den til den er
blank. Men da dette ikke holder sig i Længden, er det
fornuftigere at overftryge den med lys Fernisz Træet
beholder da sin Farve og blir lidt glindsende. Vil man
derimod ha Tingen mørk, maa- den smøres med Beis.
Denne faaes i flere Farver hos Snedkerne Man staar
sig da bedst paa at la Snedkerne besørge hele Beisnin
gen. Til større Ting er en mat Nøddetræs Farve
penest.
Jeg skal nu i Tilslutning til forrige Artikel (»Urd«
No st fortsætte med lette Nkonstre Fig s. Som altid
ZLFU
Mva 2
zw« z
ök
zires først Rendene t——23 Sætjernets Spids sættes be
stemt ned ved ei og trykkes langs a——bz man skjærer ud
5-Kanterne b—a«—b, og Dybden blir ved a., En Zir
rand i Midten hæver Borden. ·
· J Borden Fig 2 blir 5-Kanterne staaende; efter at
ha trukket Sætjernet ned langs a-—b og a.—a begynder
Skjæringen. Jernet føres langs Ryggen b—b, og Dyb
den blir ved a—a.
Borden Fig Z er lidt indviklet at tegne op; men
den tar sig godt ud. Nlan skjærer langs Ryggen b—b
mod a.
Bordsen Fig El- kan· let sammensætteS til et Bund-
mønster. Fig 5 er et Hjørnemønster, som man kan an
vende indenfor en Bord.
S. 13.
LAN-? -
Hs. s’- KTH-LEI
- -Ved-·T;TF,7?ZE-«"
pik
. « O
Musik.
Tys! der skal musiceres, en Dame ved Pianoet! Griegs
Karneval bruser forbi vore Øren, tninutiost, korrekt lige ud i det
mindste Spret og Sprel, og sineste Klunkz ikke en Feil at opdage
i alt Tonemyldret. Men akl det hele er et eneste, utilgiveligt
Feilgreb, en lydende Malm og en klingende Bjelde. Ingen fæn
gende Gnist retfærdiggjør os denne Jnvasion paa Kunstens Ene
merker, hvor det desværre ikke staar i nogen Dødeligs Magt at
forbyde uvedkommende Udgang.
~Hvilket ~Misbrug af Kvindekraft« al denne Muskelbegavel
sens Ødslen paa Tafterne, end om den fik Anvendelse i Massa
gens eller Jndustriens Tjeneste, tænk hvilken Vinding for Verden
i det hele, og Tonekunsten i Særdeleshed.
Naar man hører Folk plapre i det vide og brede om Musi
ken, i alle brugelige, moderne og gjængse Udtryk, kunde man fri
stes til at stoppe Bomuld i Ørene Om Musiken maa der ikke
tales meget. Det er kun givet nogle faa benaadede «Sjæle at
kunne sige de stille, ærbødige Ord i Musikens Aand. Egentlig
skulde Musik bedømmes med Musik; ~Ord og Musik er ikke
Landsmænd, men kun nære Naboer«, har SerenKirkegaard en
gang sagt.
O Sympatil Du underbare Hjertestrengt Hvor du mangler
mellem Menneskene, der kan intet Blodets, Konvenienseus eller
Guldets Baand erstatte digt
Ester.
«s——=·—-1-—-—-«T«.- –1z
i v ""· FC Iz- ? E
- ·- Z- «-
»’– i-··-«-· ? ———x L
. se , » 2- V ? ’
i l i
i ! « i
i, I- x« «3- « ,
, - , s.. .- ·
S- ’· ··· «—-««« · ,
J- es- 4 se - 7
Lr5..-Ida
Mtin-A
w-«
Z-
URD 79
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
