Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. Lørdag 6. Marts 1897 - Hvad skal vi gjøre med vore Døtre? (Oversat) - H.: Vore Fødemidlers Næringsværdi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trold og onde Aander flygtede for·det velsignede Sollys, der fra
hvert nyt Hjem bredte sig ud over Landet.
Vore Fødemidlers Næringsværdi.
(Et Kapitel for Husmødre).
Skal der Smag og Skjøn til for at anrette et festligt Bord,
faa skal der sandelig baade Kundskaber og Forstand til for at
lave en god og rigtig Hverdagskost. Det Første ansees ialmin
delighed for en Sag, der kræver baade Talent og Øvelse,
medens der vel neppe er mange Kvinder, som ikke tror, det er
en ganske letlært Ting at lave almindelig Mad. Og dog er det
Sidste, naar det skal gjøres paa rette Vis, ligesaa vanskeligt og
langt vigtigere end det Første Det er nemlig ikke nok med, at
Maden er velsmagende og stiller den øieblikkelige Haugen den
skal ogsaa være saaledes sammensat, at den bliver nærende,
det vil sige giver en virkelig Erstatning for det Kraft- og Stof
tab, den menneskelige Organisme daglig lider ved fine førskjel
lige legemlige og aandelige Funktioner, og samtidig ogsaa til
fredsstille Kravet til en fornuftig Okonomi.
En flink Madlaverske maa altsaa vide, baade hvilke
Stoffe den menneskelige Organisme trænger til sin daglige For
nyelfe i hvilken Mængde den trænger dem, ihvilke af. vore
Fødemidler de fortrinsvis er at søge og dernæst kjende disse
Stoffes Næringsværdi og Fødemidlernes Markedspris.
Nu er det vistnok de Færrefte af dem, som laver Mad, der
ved alt dette, eller engang gjør sig nogen Rede for, hvorfor
Kjød er mere nærende end Poteter, Melk mere nærende end
Vand; man ved, at det er faa, men nogen videnskabelig Be
grundelfe af Fakta kan man ikke give, og naar man alligevel
med al Ære klarer sit Madstel, saa er det den praktiske Erfaring
man støtter sig til, og den kan jo rigtignok i mange Stykker
være ligesaa god som den theoretiske Viden. Imidlertid har vi
troet, at det vilde være af Interesse for ~Urd«s Læsere at faa
nogle Oplysninger om Næringsftoffene og deres Forekomft i
vore almindelige Fødemidler og benytter os iden Anledning
af et nylig udkommet tysk Skrift, der ·paa en anskuelig og
fængslende Maade behandler dette Emne.
Til fin Ernæring behøver det menneskelige Legeme tre Slags
Nieringsftof nemlig Æggehvideftof, Fedt og Kulhydra
ter. Foruden disse tiltrænger det ogsaa Salt og Vand, men
da disse ialmindelighedi den fornødne Mængde indeholdesi
Æggehvide- og Fedtstoffene, lade vi dem her ude af Vetragt
ning. Jngen af de ovennævnte tre Stoffe er alene nok til en
sund og fuldstændig Ernæring; Mennesket behøver dem alle tre
og det i et bestemt indbyrdes Forhold.
Hvormeget et Menneske daglig trænger af disse Nærings
stoffe varierer noget efter Alder, Kjøn, Legemsvægt og Arbeide,
og da ogsaa Vane og Judividualitet her øver fin Indflydelse,
låtsas der kun opstillcs et Gjennemsnitsmaal for det daglige
e)ov.
Dette er efter den tyske Kilde:
For en voxen Mand (af 60—70 Kg. Vægt)
under almindeligt Arbeide: 100—110 Gr. Æggehvide
56 ~ Fedt
500 » Kulhydrater
under anfirængt Arbeide: 120——130 ~ Æggehvide
100 ~ Fedt
500 » Kulhydrater
For en voxen Kvinde.
under almindeligt Arbeide: « . 90 ~ Æggehvide
40 » Fedt ’
400 » Kulhydrater
For Børn (B—ls Aar).
60—80 Gr. Æggehvide
45——50 » Fedt
150—270 » Kulhydrater
Nu skal vi se, i hvilken Mængde de ovenanførte Stoffe in
deholdes i vore Fodemidler··
Gjennemsnitlig indeholder
1 Kg. Flode 36 Gr. Æggehvide 270 Gr. Fedt
35 Gr. Kulhydraier
1 ~ nysilet Komelk 34 Gr. Æggehvide 40 Gr. Fedt 48 Gr. Kulhd.
1 ~ Gjedemelk 50 » - 48 ~ 4O »
1 ~ skummetKomelk 31 ~ —— 7 ~ 4B ~
1 « Kjernemelk 41 » 9 ~ 37 » —-
1 ",", Smør 7 ,"," - 880 ;; 6 ·-·,
1 ~ Fedoft 260 » BO5 ’,, l5, »
l » Magerost 349 » llg ~ - 35 ~
ILL YEgJ.,« »?? LL x?
1 ·,·,. Oxxkjyd 210 ·,·, 6O ;",
? » Halveiin »179 » 339 »
1 ’,’, Faurekjød 145 ;; 195 ",’,
x » Spiren-Id IZH » 269 »
1 ;’, Skinkc·l »250 ·,·- SSH
i ·.; Sild-» 499 ;; 179
1 ;·, Tørfisk 820 ",·, 5 ",·,
1 » Hvedebrod 65 ~ —— 5 ~ —— 505 ~
? » Vugbrød 60 « «HI « EFF «
1 ;", Bysmel 110 ·,·, l5 «,·, 720 ,-
·1 » Havremel 145 » - 60 » ——- 650 » —-
1 » Bønner 259 » - 29 ~ - 539 »
1 ~ Erter 230 » 2O « 525 »
1 » Ris 65 » lO » lB5 ~
1 » Poteter 20 » —. 3 » 205 ~
1 » Blomkaal 25 ~ 8 ~ - 45 »
1 » Hvid Kaal 12 ~ 3 » —— 50 »
1 ;; Kaalrabi 10 ,·,· 3 ,·,· go »
l ~ Halat Spinat Zl) ·» - s » - 49 »
1 ;". Sop « 80 xx 8 ’,; 5O xx
1 » frisk Frugt 3 ~ l2O »
1 » tørret Frugt 25 » - 10 » 550 »
Med ovenftaaende to Tabeller for Øie vil man altsaa kunne
sammenfatte et Maaltid, der fyldestgjore de normale Krav til en
nærende og sund Koft, og ved Sammenligning mellem de før
skjellige Fødemidlers Pris endvidere kunne udregne, hvilke Føde
midler, under den samme Fordring til Næringsværdi, giver den
billigste Koft·
For at kunne gjøre dette sidste rigtig, maa man imidlertid
ogsaa kjende det indbyrdes Værdiforhold mellem de tre Hoved
næringsftoffe Æggehvide, Fedt og Kulhydrater. Dette er som 5
til 8 til 1, det vil sige, Æggehvidestoffet har 5 Gange og Fedtstoffet
3 Gange saa stor Værdi fom Kulhydraterne·
Beregningen udføres ved at multiplicere ·den iet Føde-.
middel indeholdte Mængde Æggehvideftof med 5, Fedt med 3
og Kulhydraterne med 1. Sammen as de udkomne Produkter
er da det Antal Næringsenheder, der indeholdes i Fødemidlet.
Dividerer man nu Næringsenhederne med Prifen paa vedkom
mende Fødemiddel, saa er Kvotienten det Antal Næringsenhe
der, man faar af den Slags Fødemiddel for 1 Ørc .
For Exempel: 1 Kg. (= l Lit) nysilet Melk indeholder
34 Gr. Æggehvide X 5 = 170 Næringsdele
40 ~ Fedt )( 3 : 120
48 » Kulhydrater )( 1 = 48 .
- 388 Næringsdele
Kofter— nu Kiloet (Literen)ls Øre, saa saar vi altsaa af
338
nyfilet Melk Tö- =228J15 eller 221J2 Næringsdele for 1 Øre-
Skummet Melk indeholder:
31 Gr. Æggehvide X 5 = 155 ·
7 « Fedt )( 3 = 21
48 » Kalhydrater )( l = 48 -3
224 Næringsdele.
Kofter nu Literen 6 Ore, saa faar vi altsaa af fknmmet
22
Melk si: 371X3 Næringsdele for 1 Ore - med andre Ord den
skummede Melk bliver et billigere Fodemiddel end den nyfilede«
Herved maa dog merkes, at saadan Sammenligning ikke
kan anftilles mellem animalske og vegetabilske Fødemidler, men
kun mellem hver af disse indbyrdes. Man oilde ellers komme til
et falsk Resultat. «
En Omstændighed, som ogsaa maa komme i Betragtning ved
Valget af Fødemidler, er deres større eller mindre Fordøielig
hed eller Spørgsmaalet om, hvor let og i hvilken Mon Maven
kan godgjore fig de i Fødemidlet indeholdte Næringsstoffe·
Det kan hænd e, at et Fødemiddel, som efter fin chemiske Sam
mensætning har en høi Næringsværdi, forringes ved sin Ufor
døielighed, som far Exempel: grovt Rugbrød. Til de Sager,
Maven bedst udnytter, hører Melk, Ost, Kjød og Æg Jalmin
delighed er animalfk Føde fordøieligere end vegetabilfk, kogt
fordøieligere end ftegt, ligesom Tilsætninger af Olje og Syrer
befværliggjør, Tilfætning af Sukker, Krydder og Vin letter For
døielfen. Efter den tyske Kilde hidsætter vi for en Del Føde
midler den Tid, som medgaar til deres Fordøielfe: .
90 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
