Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. Lørdag 13. Marts 1897 - Urd - Reformer! Reformer! - Kunst og Industri - X.: Vaarudstillingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristiania 10X3 97.
Zieformert Ziieformerl er Tidens Løsen. ~Forv
andlingens Lov« synes med Ibsensk Flammeskrift at
være indridset i vore Kulturbæreres Hjerter og at have
gjennemtrængt den store Masse. Og hvorfor ikke?
Naar Reformerne blot er gode og en Følge af den
historiske Udvikling, saa de ikke rykker for haardt i den
store Kjæde af menneskelige Væsener der, skjønt Indivi
der," dog er saaxnøie forbundne, ja hvorfor da modsætte
sig dem? Kvinder som Retsvidner, gifte Kvinder
som sine fraværende Mænds Stedfortrædere ved Preste
valg og,last but not lee-si: Kjoler so Centimeter fra
lorden er nogle af de Reformer som nu staar paa
Dagsordenen. Hvad den sidste angaar, saa har deni
Sverige, hvor den allerede har faat stor Tilslutning,· vakt
en saadan Begeistring, at man henrykt udbryder:
När korka kjolen har detta vunnit-,
ha- lifvets lycka- vi säkert- frlnnib!
Nu ja, om vi end ikke tror det er saa let at finde
Livets Lykke som at klippe Kanten af et Kjoleskj-ørt, saa
tror vi dog, at de korte Kjoler ialfald i hygienisk og
praktisk Henseende har sine übetingede Fordele. Ogsaa i
Tyskland har man optaget Kampen mod de lange
Skjørter, de trange Kjoleliv og Kosmopolittyranen: Kor
settet. Dragtreformforeningen i Bksrlin har i disse Dage
bestemt at lade arrangere en Udstilling af reformerte
Dameklædninger. Da det altid har vist sig, at det er
vanskeligere at bevæge de korpulente end. de slanke Da
mer til at bestemme sig for en Reformdragt, har man
udsat en Pris paa 100 Mark for den bedste Model til
en Reformdragt for korpulente Damer mellem 30 og 50.
Faar nu se da, hvad Tyskerne formaar at drive det til
i denne Retningl
snusk og Industri· Industrien, den prosaiske, hver
dagslige Industri, synes i vore Dage at skulle løftes til
et høiere Nivau og mere og mere blive gjennemtrængt
af Kunstens Aand og Kunstens Former. Dette er na
turligvis først og fremst en Følge af vor egen aandelige
Udvikling. Kunsten staar i Blomst paa alle Omraader,
den individuelle Skjønhedssans har faat nyt Liv, og
parret med det nittende Aarhundredes Arbeidskraft og
Energi vil den bære Frugter - Frugter, der vil have
sin Betydning saavel i estetisk som i rent praktisk Hen
seende. Vor Kunst og vor Industri holder paa at smelte
sammen til et harmonisk Hele, og vi tror, at saavel Aan
dens som Haandens Arbeider staar sig paa det. En
af de Frugter der er en Følge af dette Omslag, er sikker
lig Fru Frida Hansens Atelier for 21«cønstertegning, der
i August eller September vil blive oprettet her i Kristi
ania. De Damer som har gjennemgaat de elementære
Forstudier ved den Kgl. Tegneskole, vil her faa Anled
ning til at fortsætte sine Studier under Fru Hansens
dygtige Veiledning, og en saadan Uddannelse vil sikker
lig have sin Betydning for vor unge Kunstindu
stri. Træder blot Staten, som vi haaber, støttende til
her, vil ogsaa dette Foretagende sikkerlig komme til at
danne et Led i den Kjæde af kunstneriske Frembringelser
vor nationale Industri i den senere Tid har præstert.
Vaarudstillingen
Vaarudstillingen hører nu engang til de Ting, som alle maa
have seet.
Aviserne fortæller jo hvert Aar, at Statens Udstilling aldeles
ikke tilfredsstiller dem. Der er ikke saa storartede Begavelser, som
de navnlese Kritikere forlanger. Det maa være sørgeligt at være
saa begavet, at man finder alle de udstillede Billeder übetydelige
og ikke er istand til at glæde sig ved dem, men bare sukker efter
noget forfærdelig storartet. Den Slags Kunstkjærlighed kan jeg
ikke fatte.
Det Billede som særlig tiltaler mig, er H elga Reusch’s ~Det
er Kveld«.! Den enkle Komposition virker gribende og fæster sig
uudslettelig i Erindringen. Der er noget ved det, som min er om
de gamle Mesteres religiøse Billeder ——- maaske den Ærbødighed
som man føler, at Kunstnerinden har havt for sit Motiv-: En
Kvinde med et Barn paa Armen og en Mand vandrer gjennem
en Furuskov langs med Søen en lys, skjær Maaneskinsaften.
Fritz Thaulows Billeder er nydelige, formfuldendte og fine
i Farven. Og der er det fremmedartede baade i Motiv og Ud-førelse,
som altid henrykker det store Publikum. s
Halfd an Strøms Dameportræt har lyse og fine Farver.
Lars Jord es ~Høst« med et blodrødt Træ i Forgrunden
gjengiver Høstens melankolske Skjønhed med stor Virkning.
Johs. Müllers »Nat« og ~Høstaften« er begge overordent
lig stemningsfulde og dybt følte. .
Hans Heyerdahl har de to Søstre, som man kjender fra
før. laar heder de ~Blommetid«. Men en Sammenligning falder
ikke ud til Fordel for dette sidste Den Træstamme, som han har
anbragt foran den ene af Søstrene. virker ikke videre heldig, og
det værste er, at han for at faa Blommekurven frem foran Stam
men har maattet trække hendes Arm saa langt frem, -·at den ikke
godt kan tænkes at tilhøre hende. Han har ogsaa et Portræt, som
har det tilfælles med Heyerdahls øvrige Portrætter fra den senere
Tid, at det ikke giver Indtryk af en Personlighed. Hans ~Studieh
oved« liker jeg bedre.
Eilif Petersens ~Fra Arques la Bataille, Normandi« er
fint og vakkert. Sydens glade Rosenflor i Haven, de to Katter som
staar fredelig sammen over sin Melkeskaal ved Døren til det hygge
lige, lave Murhus med Espalieret opover Væggene, alt virker saa
ko eligt.
s Der er ogsaa mange andre Billeder, som er værd at lægge
Mærke til: Chr. Krohgs ~Lofotbrev«, Oda Krohgs ~Stemn
ing«, Billeder af Marie Hauge. Ragnhild Thrane, Edw-
Diriks, Fr. Borgen, Gløersen o. fl.
«·««z’l»» « iii-intin Hs.
Wl « –« vntikflckss -;·-—?ZF··»Z.I·:-"Js- -
c- .. gIFL
YquHZTYMEG»JEZE
wikis 7. sik-Esp- -:!-" si- —«- -" ««ss ·::—s;.-s«—-Z:—Ic»—«"..:«·-"«—«71P«Ts!l!. I
spis-ii «k -i. i " «-""-"T .. kik- – stcssp’·4’«·««ss»—«x«»7 ·»««s ·««·«««· - «
EFF-i TPZHHSHH NF iissiil II kick-. VHSHYÆJ " lH P ·li-s»«i!«’
tak sl- FN ·–.-.g kis-« ..–-· «» i« »N»
AFA 7« i) »—«»k.—«-—?.s. s – KANU M . il - stums-« « »·»»« MM- sju »»»
. Nr.- - nys-M
’« is . · st , - ~s-:»-——»———k
—-·"«··!«« s3«·· «’ « « -;:«:I« kil-ETSI Lis-EQ- skogs ".Wnl« s i i
URN s- iii- "7!«1·;«ili«·"· til« .-’iil iii Him« ii ii
si:-« spilktsfl Mll .sl flis-v fett-« mäffsstit s lf»sfilltl fl.-lust lf
EFF-;- WC fi« Fid"·..»» » (l» f« iiiiiuiff Wl« mil lllM
·- M zzl klassfng » «t»»»f si til«-i iifflfiltlfifmumm
li« Nha-xi ;1««« buse- «- x la i ·io« I i iii ll » ·
F-. dhliifffhvtsput ii skiiiiiii 1.,-At · Ps.-« i If«fssiliiiuiirisisiiisisixiiiii,«i.i«x«Miln-stIIiiHH
. AIK nit-« .k·.4. ll Hz mull lfl YJM
Eiqu NT «iii JE· « iil s jun-s k
- l-« . JN ,
«ss—’» sig.– · H- ,
,-
.-sp’l-.z -
s— Ny- lv
96 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
