Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. Lørdag 13. Marts 1897 - Ester: Vor Arv - Tankeguld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vor Arv
Dei gav os ein arv til aa gjøyma,
han er større enn mange vil tru.
aar der stadig gjøres saa mange Angreb paa
. den gamle Pietistiske Opdragelsesmethode som
Planteskolen for vor Tids Fritænkeri og Fra
fald, har det naturligvis fin Berettigelse, ialle
fald hvor den optraadte paa den af en æret
Forfatteri dette Blad skildrede ensidige Riaadg og at For
ældre nutildags vilde lægge den til Grund for sin
Barneopdragelse, er vel lidet tænkeligt.
ZRen kan man ikke tænke sig ogsaa en anden Grund
til vor Tids Frafald og Vantro? Kan det ikke tænkes,
at Rationalismen og Verdsligheden ved Aarhundredets
Begyndelse ogsaa har gjort sit til dette Frafald, har vok
set sig sterk i Slægterne nedigjennemP man kan jo dog
ikke høste Druer af Torne, eller Figen af Tidsler.
Ikke saa at førstaa, at jeg hermed vil tage hin
Tvangsmethode i Forsvarzijeg vil blot paapege, at den
dog eiede Muligheden i sig til at bære og ogsaa har
baaret gode Frugter, og at dens Fundament, Guds Ord,
er det eneste absolut solide at bygge paa, naar det gjæl
der Barnets Hjerteliv. Dette Guds Ord satte nemlig de
gamle i Høisædetz det var blot Skade, at deres Maade
at bygge paa var saa forkjert. De slap ikke Sol og Lys
nok ind i Bygningerne sine.
ZNen vi som nu ser deres Feil, lad os bygge an
derledes og bedre, men paa samme Grundvold. Lad os
ikke i blind Iver gaa til den modsatte Yderlighed. Lad
os ikke kaste bort den solide, trygge Grundvold, Guds
Ord, hvor de spæde Planter kan slaa dybe Rødder,
fordi nogle har bygget skjævt og trangt.
Guds Ord, det er Arvelodden, vi maa modtage
med Ærbødighed fra de henfarne, fromme Slægter, den
Arvelod, som de kanske tog bedre vare paa, end vi
ofte gjør nuomstunder. lalfald maa man blive beskjæm
met, naar man hører hvilken Skat af Salmer og Bibel
vers mange Gamle, hine Slægters Børn, sidder inde
med, og som i mangen mørk, tung Stund for dem har
været en Guldgrube, hvor de atter og atter har hentet
Trøst og Haab, Og det var aldeles ikke som Regel, at
de erhvervede sig denne Skat paa sin Barneglædes Be
kostning.
Det staar nu til os Forældre, inden Tidens Støv
lag har gjort Arbeidet tungt og vanskeligt, at reise
Fremtidens Kirke af de levende Stene, vore Børn, paa
Guds Ords Fundament.
Men da maa vi selv bruge vor Bibel, saa Hjem
mene har Gavn deraf. Vi maa daglig bruge den under
Ben om den Helligaands Oplysning og ikke lade noget
hindre os heri. Vi maa bruge den saaledes, at Bibe
lens Tankegang blir vor Tankegang, saa vi lærer at
Opfede vore Børn i Tugt og Herrens Formaning uden
at opirre dem. Vi maa her vel betænke, hvad det
gjælder: Det maa ikke være noget Skuespil paa den
see JXX ·· » .-
ws ««« »
P
hjemlige Scene for Børnenes Øine, det maa være et
Hverdagenes Kjærlighedsliv, levet af kristne Mennesker.
Er der Fortrøstning i Modgangens og Ligevegt i Aned
gangens Dage, er der hjertelig Glæde og Munterhed
med de Glade, er der inderlig Deltagelse med de Bedrø
vede, sandelig, Barnehjertet faar Forvisning om, at dette
som saaledes til alle Tider giver Far og Nkor Hjælp,.
Trøst og Freidighed, det maa være noget, som er værd
at eie ogsaa for dem - noget som vel er en Forsagelse
værd; thi Forsagelsen tør og kan vi ikke spare vore
Børn for.
Barneopdragelsen blir saa enkel, synes mig, naar
vi bare blir levende Kristne, glade, frie Kristne.
· Naar vi aldrig glemmer den velsignede Hjælp, vi
har i vor Barnedaab. Tænk, de Smaa kan jo paa barn
lig Vis optage dette store i sit Hjerte, at de paa Grund
af sin Daab gjennem hele Livet har en umistelig Ret til
Jesus, Barnevennem Men da maa man ogsaa paa
Barnehjertets übeskrevne hvide Blade indridse de hellige,
dyrebare Sandheder om denne deres Ven.
Barneopdragelsen blir saa enkel, naar vi aldrig
glemmer, at alt vort Arbeide med Børnene maa støtte
sig til Forbennen for dem, det blir da tilslut Gud og
vi, som virker paa Barnets Sind,
Kommer saa Konflikterne med alt dette derudenfra,
alt dette som Tiden fører med sig ——- og de kommer saa
vist som Livet skal leves saa lader vi kun vor egen
og Barnets (den Unges) Samvittighed drøfte Sagen og
slipper ingen Akkordens Aand ind, og der blir snart
Klarhed og Enkelhed over Livet ogsaa da, baade i stort
og i smaat. . -
Konflikterne lader sig løse, hvor Gud og hans Ord
ikke blir sat udenfor som i lonas Lies ~Niobe«. Og
Autoriteten falder ikke bort selv i vore Dage, ikke en
gang hos de store Børn. De ved nok, at den stammer
direkte fra Sinai; men de kjender ogsaa andre hellige
Bjerge, og de kjender Getsemane. ·
Guds Ord med Lov og Evangelium, Guds Ord
ved det fjerde Bud, Budet med Forjættelse, Guds Ord
vort Arveguld, maa staa skinnende blankt i vore Hjem.
R
Tankkguld.
Ester.
De som drømmer vaagne, lærer at kjende tusen
Ting, som undgaar deres Opmerksomhed der kun drøm
mer sovende.
Edgar Allan Poe.
De fuldendte Digte fremgaar kun fra det fuldendte
Ukenneske, kun den modne Aand frembringer det skjønne
· Schiller.
Träng modigt på med tanken ock med stålet!
Ett høgre eden vinkar os vid målet. ·
For dem som mäkta det, er världenlgod
» Victor Rydberg
URD 97
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
