Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. Lørdag 13. Marts 1897 - Et Ord (Forts.) - E. S.: Astrid Johannesens Konsert - Trykfeil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Atter et nyt Hjem, nye Kolleger, et nyt Publikum.
Og saa havde hun sin stakkels gamle Mor, som først
og fremst trængte Ro og Stilhed. Stakkels Ulm-, hun
var endnu saa lidet vant til Fattigdoni og Nød ·og tog
sig saa nær af alle Ting. Nei, nei, de kunde da ikke
blive saa ulykkelige-
Hun var en flink Skuespillerinde, det maatte hun
ser sige, saa beskeden hun ellers var. Hun vidste godt
at hun ikke var vakker, men afskyelig kunde hun da ikke
være. Hun betragtede sit Ansigt i Speilet, medens hun
mekanisk tørrede Sminken af sig. Ansigtet var behage
ligt, kun for blegt - Kinderne var ikke længere fyldige.
Men det kom jo af Uroen, Sorgerne, den forfærdelige
Kamp for Tilværelsen Hun var ikke opdraget til at
arbeide, og nu maatte hun stræve for to. Hede Taarer
trængte sig voldsomt op i hendes Øine; men hun kjæm
pede tappert for at holde dem tilbage. Hun havde lidt
saa meget, og nu skulde hun ogsaa blive vanæretl
Hun var saa hensunken iTanker, at hun rent glemte
at klæde sig om. Først da Pyntekonen kom og spurte,
om Frøkenen vilde blive siddende til Forestillingen den
næste Dag, saa hun sig forbauset om. De øvrige Skue
spillerinder var allerede borte. Forskrækket sprang hun
op, kastede sit Kostynie af sig og tog Spaserdragten
paa. Hun huskede nu at hun havde lovet sin Alkor at
gaa hjem straks efter Forestillingen. Og nu havde den
Stakkel maattet vente saa længe. Den stakkels, kjære
Mor, som følte sig ensom og forladt iden fremmede
Byl Bare hun nu ikke havde hørt det grusomme Ordl
Hun tænkte sig lidt om. Nei, hun kunde ikke have hørt
det; det var temmelig Ylangt fra Morens Plads til
tste Logerad. Hun skulde aldrig faa vide noget derom.
Med denne Beslutning tog hun sin Kaabe paa, kastede
et Tørklæde over Hodet og skyndte sig ned ad den lange
Trappe og ud paa Gaden. En voldsom Regn slog
hende imøde; der blæste en heftig Vind, og Regndraa
berne piskede hende übarmhjertig i Ansigtet. O hvilket
Liv!
Den næste Dag var der det deiligste Veir; der blæste
en mild Vind, og Gaderne var allerede tørre. Klar
og varm skinnede Solen. De prægtige Lindetrær foran
Wolf von Hilmers henrivende Villa var som badede i
Solskin, saa de store gule Blade lyste som det pure
Guld. Der var saa stille paa denne Kant af Byen.
Selv den gamle Gadefeier øverst oppe i Alleen feiede
det nedfaldne Løv saa førsigtig sammen som om han
var bange for at afbryde den dybe Stilhed ved den
mindste Støi. Den vakre lille Villa havde Wolf von
Hilmer ladet bygge for ti Aar siden, straks efter Farens
Død. Sit gamle Fædrene«god·· forpaktede han bort; thi
han maatte da mindst være firti Aar, syntes han, før
han kunde give flip paa sin Frihed. ANange Aar til
bragte han nu paa Reiser, og da han endelig kom hjem
blev den lille Villa Skuepladsen for et Ungkarlsliv, om
hvilket de kritiske Naboer vidste at fortælle ganske for
bausende Ting. Hans Fars gamle Venner trak paa
Skuldrene ad dette Dagdriverlivz de mente at Wolf von
Hilmer nu var saa gammel at han burde begynde at
tage sig noget alvorligt for. Og alle Damer af hans
Bekjendtskab syntes det nu snart var paa Tide, at
han fik sig en Kone. Selv brød han sig ikke om hvad
andre mente; han vilde leve efter sin egen Smag indtil
han engang blev kjed af at have sin Frihed.
Forts.
JFK
Ystrid Johannes-sens Konsert
Det kunde se voveligt ud for Astrid Johannesseii at gjøre sin
Deliut som selvstændig Konsertgioer i denne af Konserter overfyldte
Tid. Man havde jo den nærmeste Sammenligning med 2 saa
overmægtige Kunstnere som Martin Knutzen og RummeL At hun
alligevel formaaede at samle et meget talrigt Publikum i Logesalen
Gte Marts, er et talende Vidnesbyrd baade om den almindelige
Sympathi, hun har vundet, som om de store Forventninger man
nærer til hendes kunstneriske Udviklings-Dygtighed. Hun har ved
førskjellige Leiligheder, da hun har optraadt som Assisterende, vakt
Opmærksomhed som en ikke almindelig musikalsk Begavelse. Og
den Prøve hun gav paa sine Fremskridt. efter et ti Maaneders
Studieophold i Dresden hos pianist og Koinponist Mr. Sherivood,
bestod hun paa en ærefuld Maade. Aftenen blev en Succes for
hende. Hun havde ogsaa opstillet et fint, klassisk Program, som-i
og for sig kunde virke tiltrækkende Paa længere Cid har man nu
ikke hørt Mozarts skjønneste Konsert iD-mol. Schumanns Konsert
stäck og Haydns Octur Fantasi har, saavidt vides, ikke været spilt
offentlig her. I disse Kompositioner var hendes Aand fuldt ud
hjemme. Hun fængslede sine Tilhørere ved en udpræget selvstændig
Opfatning. En dyb alvorlig, aandelig rigt udviklet Personlighed
taler gjennem hendes Toner. Hun har baade Poesi og Finhed,
uiigdonimelig Fart og Begeistring isit Temperament. Hendes An
slag er blødt og- elastisk, hendes Fingre bevæger sig med stor Let
hed i hurtige Passager. I Kraft og Bravur kan hun naturligvis
endnu ikke præstere det man er vant til at høre hos Virtuoser,
men man glemmer dette næsten paa Grund af hendes andre vin
dende Egenskaber. —— Blandt de mindre Nummere hun foredrog,
fortjener særlig at nævnes ~Rosernes Sang« og ~Svalernes Flugt«
af Fru Grondahl spillet med et saa fint poetisk Foredrag, at de
indbragte hende begeistret Applaus Hun fik desuden den hele
Aften det varmeste Bifald og talrige Freinkaldelser. Sainspillet med
Orchestret var præcist, og Hr. Per Winge dirigerede med sædvanlig
Dygtighed. - Sin rigelige Del af Aftenens Applaus modtog ogsaa
Kirsten Uicolaysen» som assisterede med en Arie af Motzarts Figaro
og flere smukke Roinancer. Man har før i denne Vintersæson havt
Anledning til at glædes over hendes usædvanlig klangskjønne
Stemme og noble Foredrag —— hun befæstedle paany den Anerkjen
delse hun har vundet som en af vore bedste yngre Sangkræfter.
Stor Lykke gjorde hun særlig med Giiegs ~Tak for dit Raad«,
som maatte synges da capo. E. S.
Frylifeic
Under ~Martin Knutzens Konsert« i forr. No. stod: De mu
sikalske Tanker ~støtter« sig - Skal være: støber sig.
Ziiregekmoessigtieder med Hensyn tik Jorsendeksen bedes
velvilligst opgivet i Ekspeditionen. Telefon: 5954 11.
, i ·
X ·
x ix: « i , · -
x . " i .-.-,"- · «
X - ( 1x—;,5;.,1;:-«· - «? «
. Cle Ki »
24 « «-
.R .« Eds « « ,-
–—» sot-ETSI is.-« ,:" »« « si: -;’«.-s4«"-7 X- i «««,- iii «
OEM-« J . ·-«-«-:: 7- ·· ·» « Es-
.,»-3:F
,«-,0-·-(- 2«· xix-»- Øe- – - ·s «
..«;:«c.«sp· xx Mos-»- - v – .. , - s.-
« » 3 , « –.-,–«-««- –,;- -H « -,,–7Z,- –«- «
. i« 3· · i « kzs « —–-«- «
« .kl -·«-«« «- ~;s:. « ( « - «i Hz i 3 I· s . «
» -...., ·« 3 ——« - « äh NXXX J- -(»–f«l l– iii ~l’·ki- »– ·f , ’
DS ~—" Zle iisssspfxxssi ,-«".-«i«,«’-. «IsLT·Y»«L
Y
-, » .-« ·j , · ’ i · -.«»"- isf- si-« 3 "
· · edf äss-NADA iet-s.. « FIB
. sp -.»»1,·.h H,-Sq—»—·kt-c»zckz sik-sk sig,-,,s- lux-AI JEBQTJCPT
e. 7«4—7»XQ h i -·-«···—-.-;- 111-
- .(–O ,- -.»,– K-·-« Miss ’
lI His- · sp dsis«:"«’«"«"-’–«-’kk?.ij " - HSITTCH
.- -.,.«.z. -, – «- PDA s- W- ··I«i 11.
»»« o »
·d«i·«
URD 99
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
