Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. Lørdag 27. Marts 1897 - Elisabeth Schøyen: Selskabet blev betalt (med Billeder)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den fede Frue havde ikke kjendt denne ungdommelige
Fornøielse paa treti Aar, og hun pustede og ·stønnede
Ijg en Blæsebæslg i Takt med Valsens Toner. «
Da Teitnant Fleischer havde danset rundt med
Fanny, bød han hende Urmen og førte hende udi
Svalgangen foran Huset. Her stod en Del Herreri
Samtale, og gjennem de aabne Døre kunde man se de
ældre Gjester, som havde faat Plads ved Whistbordene.
»J dette Hus har jeg været mangen en Gang som
Gut - fortalte Cøitnanten Den forrige Eier var
forresten en snur-rig, gammel Pebersvend.« s
·»Var han ikke Postmesterl7« spurgte Fanny
»Jo, han var Postmester. ZNan sagde, at han
havde havt en ulykkelig Kjærlighed, og at han derfor
aldrig vilde gifte sig.« · -
~Fissdes der da virkelig Tliænd, der er saa føl
sommeP spurgte hun Det træde jeg bare vari
Romaner.«
»21a jo, jeg tror vist, der findes saadanne Natu
rerl« - svarte han ZNen det kommer naturligvis
meget an paa det Tiv, man fører. Den, der sidder ien
livlig Virksomhed og lever i den store Verden, har let
tere for at glemme end den, som stænges inde i en
Smaaby. Her sker jo intet, som kan adsprede Sindet,
og man har fuldt op af Tid til at gruble og drømme.
Postmesteren endte nu med at blive Kvindehader.«
~Hvad havde hun da gjort ham?« - spurgte
Fannys
v »Koketteret med ham og saa pludselig forlovet sig
med en anden. Og noget mere saarende kan der vel
ikke bydes en ærekjær INand.« -
»Kanfke hun aldrig havde førstaaet ham« sagde
Fanny En Dame kan jo ikke altid være sikker paa,
om en Herre mener det alvorlig.« ·
Han tænkte: ~Kanske hun ikke førstaar mig.
Kanske hun tvivler paa, at jeg mener det alvorlig.
Lad mig tale ligeudl« - Meni det samme traadte
Vertinden fremi Døren og vinkede paa sin Datter.
Løitnanten blev gaaende alene og gav sig nu til at
danse med de andre Damer, hvoraf han kjendte de fleste;
Men hele-Tiden tænkte han paa, at naar Kotillonen
kom, skulde han vove et Ungreb og faa Sagen afgjørt.
Gjesterne var nu spredte i førskjellige Rum, og Vin
duerne stod aabne; thi Lamper og Tys gjorde Luften
hed i den milde Vaar—aften. Efter nogle Timers For
løb blev Spisebordet paany rullet frem, og en Pige kom
bærende ind med en stor Kalvesteg ~Men Gud for
barme figl udbrød Verten, idet han styrtede henimod
hende Hvad er det for en Idis-? De Unge kommer
jo til at spise op hele Stegen.« —— Og dermed tog han
selv Fadet og bar det ud i Kjøkkenet Snart efter kom
den samme Ret ind igjen. opskaaren i Smaastykker, og
bares omkring til Gjesterne, som sad leirede ved Vin
dueskarme og mindre Borde. Fanny var stadig om
ringet af unge Herrer; men medens hun spøgte og lo
bar hun paa en lønlig Kvide. Hendes Oine fulgte
Konsul Fleifchers, og hvad hun ikke hørte, læste hun i
deres Miner. Uked arvet Rigdomog flere Slægtleds
Dannelse ansaa de sig som staaende høit over denne tar
velige Foged, der ved deres Hjælp havde faat Anled
ning til at studere, men som endnu i social Henseende
hørte hjemme der, hvorfra han havde sit Udspring
Hvad vilde de vel sige ved at faa hans Datter til Svi
gerdatter og Svigerinde? Denne Tanke var saa ydeny
gende, at da hun efter Uftensmaaltidet sad ved Løitnan
tens Side, færdig til Kotillom var hun ganske tillukket
og alvorlig. Han tænkte: s,Bare hun vilde være lidt
venligere, saa skulde jeg nu tale. Uken formodentlig er
det denne Student Stang, som staar mig i Veien-«
Tjenerens nærmede sig Verten, som stod iden aabne
Dør, og sagde: -,,Hr. Foged, jeg kan ikke finde Pun
schen.« ~Punschen —— svarte Fogden jo, den staar
under Sengenoppe i mit Sovekammer. Ulen den kan
forresten gjerne blive staaende; for nu har Selskabet saa
mænd faat Traktement nok.« - »Punschen er kanske
lavet i Vaskevandsbollenl« udbrød en af Frøknerne
Fleischer med en spottende Latter til en Veninde, og
begge vedblev at le, uden at lægge Ukerke til, at Fanny
sad lige bag dem. Løitnanten var for optagen af
sine Krigsplaner til at høre, hvad der foregik omkring
ham. ~Jeg vilde saa gjerne spørge Dem om noget« —-
begyndte han; thi nu skulde Slaget staa. Men Fanny
hørte ham ikke; hun reiste sig pludselig med Taarer i
Øinene og gik skyndsamt ud af Værelset- Løitnanten
blev siddende alene tilbage, tindrende om hun flygt de
for at undgaa at høre paa hans Erklæring. Og da
hun efter et Kvarters Forløb ikke var kommen tilbage,
reiste ogsaa han sig og gik ud af Huset, hjem.
Ukedens Dansen fortsattes-, sad Verten i det næste
Værelse stiv som et Furutræ paa den hestehaarsbetrukne
Sofa og talte med en af de ældre Damer. Han holdt
Hænderne foldede og sukkede af og til:
~Da jeg kom hid til Byen forrige Uar sagde
han - var jeg en rigtig velhavende Mand; men
skulde jeg holde mange Selskaber som dette, da blev jeg
nok snart ruineret. Ulin stakkars Kalv er nu slagtet.
Den var et sødt, lidet Dyrz nu ligger den i Gjesternes
Maver. Naar jeg kom ud om- Ukorgenen, morede det
mig altid at høre Ænderne skrige: ~Rapl rapl rapl«
- Nu er de stille, de smaa Skrighalsez nu ligger ogsaa
de i Gjesternes Ukavev Uk, ja, saadan er Tilværel
sens Ende for os allel«
~Det er jo heldigt svarte den gamle Dame
at De ikke behøver at feire Deres Svigerforældres Guld
bryllup mere end en Gang.«
Di-
. Dagen efter reiste Løitnant Fleifcher tilbage til Kri
stiania, og denne hans Ufreise fandt til Familiens For
bauselse Sted en ’hel Uge tidligere end forud bestemt.
ZNen ingen anede Grunden, og selv sagde han intet,
der kunde lede paa Spor efter Sandheden.
-Et Par UTaaneder senere fik Fogdens Datter Plads
som Lærerinde hos en Embedsfamilie i Telemarken.
Hun reiste afsted med Dampskib, drog derefter et Stykke
Veimed lernbane og fortsatte saa videre med Skyds.
Hun var lidt vemodig ved Tanken paa Løitnanten, som
vistnok aldrig havde ment noget alvorligt med det; men
det vilde vel heller ikke været let for hende at komme
ind Yi denne rige og stolte Familie, og nu higede hun
kun efter Urbeide og Virksomhed. Hun havde endnu
lang Vei igjen; Kariolen var haard og übekvem, og
paa alle Skifter varden bedste Mad- opspist af en
General, som reiste forud for hende. Sent om Uftenen
standsede hun ved en Gaard for —at bede om Natte
herberge. · -
U R«sD iis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
