Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. Lørdag 3. April 1897 - S. H.: Hvoraf kommer Gjæring, og hvorledes undgaar man denne? - S. H.: Træbrænding (med Billede)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvoraf kommer Gjæring og hvorledes undgaar
. man denne? .
Herom holdt nylig Frk. Cand. real. Geelnieyden et
meget interessant og populært Foredrag, hvoraf følgende
hidsættes.
Det er en sørgelig Kjendsgjerning, at vore Madva
rer gjærer, surner eller raadner; dette skyldes Bakterier
- levende Planter, som sniger sig ind i de førskjellige
Stoffe og forvandler disse. Naar f. Eks. Syltetei gjæ
rer, kommer det af, at Sukkeret har gjennemgaaet en
kemisk Forvandling, idet Soppen har forandret det til
Alkohol og Kulsyre. Dette falder den vanskeligere, jo
mere Sukker der findes, og jo koldere Krukken staar.
Er Sylteteiet gjæret, maa det opkoges paa ny og mere
Sukker tilsættes Vil man undgaa Gjæringen, er den
eneste sikre Fremgangsmaade at dræbe Bakterierne ved
Kogning og helde Sylteteiet i opvarniede Krukker, der
er vasket med kogende Vand; disse maa saa tilluk
kes med hermetiske Laag, hvorved Luften og med
den de nye Sopspirer udelukkes-. ZNan kan imidlertid
for kortere Tid bruge Bomuldskorke, da Luften renses
ved at gaa gjennem disse. En anden Plage er, at
Melken saa let blir sur; dette har vi en egen Bakterie
at takke for, der forandrer LNelkesukkeret til LNelkesyrez
dette gjør den lettest ved høi Temperatur. Jmidlertid
faar man trøste sig med, at sur Melk er et yndet Næ
ringsmiddel. Vil man ha den seig, (Tættemelk) kan
man blot tilsætte den med Blade af Tætteblonisten, da
den indeholder de dertil nødvendige Bakterier. Smaa
Børn, der er ømsindtlige for Syre, bør altid drikke INelk,
der er kogt eller opvarmet paa Flasker til ca. 60 Gr.
Fra ATelken gaar vi over til Smøret. Vi har allesam
men ofte ærgret os over at Smøret har været harsk;
dette kommer af, at Fløden har staaet for længe før
Kjerningen» eller at det har skortet paa Rensligheden,
saa de smaa Bakterier har luret sig ind. Kjød kan hin
dres fra at raadne ved Tørring, Frysning eller Saltning,·
man kan ogsaa gnide det ind med Stoffe, f. Eks. Bor
syre, der dræber Bakterierne; men heraf tar Kjødet let
Smag. Skal det bevares længe, er det eneste probate
Middel at nedlægge det hermetisk. For Sjøfolk er jo
denne Opfindelse uvurderlig.
» Der kan dog være Tilfælde, hvor man ønsker at
opelske Soppen, og for at denne skal trives, maa den
saa Næring Luft, passe Temperatur og Fugtighed. Ved
Ostelavning gjælder det at tilsætte Osten med de Bakte
rier, der gir den den rette Smag. Det er derfor en kjendt
Sag, at Osten blir bedst, naar deni aarevis lavesi
samme Rum og derfor skal ogsaa gamle bergenske Oste
kister være i høi Kurs, da disse gjemmer fuldt op af de
Bakterier, der gir Gammelosten god Smag.
Vi ser altsaa af Ovenstaaende, at der er førskjellige
Maader at ødelægge Gjærsoppen paa, f. Eks. ved for
meget Sukker, formeget Alkohol, for sterk Varme eller
Kulde, mens der bare er en Maade at dræbe den paa,
nemlig ved Kogning. "- 5. H.
5.., FM
«—«s";«s«-«-«:.«;- i
VHF-» ZEE-
Træbrænding
rænding kan virkelig bli Kunst, thi man kan
paa Træ frembringe saa bløde Skygger og
Linjer, at selv det sineste-Ansigtstræk kan komme
naturligt frem. Dog, almindelige Mennesker
faar vel nøie sig uden Kunstpræstationer, men
har de kun et Brcrndeapparat, kan de skaffe sig pene og
holdbare Ting paa en letvint og morsom Akaade Der
for er jo ogsaa Brænding blevet meget almindelig i de
førskjellige Lande. Paa Gjenstanden som skal brændes,
tegner man først op Figurer, Blomster eller Border enten
paa Frihaand eller ogsaa ved Hjælp af Blaapapir. Alt
Slags Træ gaar an, naar det bare ikke er fuldt—af Kvae
eller er poleret. Selve Brændapparatet bestaar, som
Tegningen viser, af en Flaske, en Gummiballon med
Slange og en Platinastift. Flasken fyldes kun halvt med
Benzin, der en Stund i Forveien har staaet utildækket,
saa den ikke er for fersk. Hvis den er for fersk, kan man
nemlig ikke bruge den; man kan dog hjælpe herpaa ved
at blande den med IX3 Petroleum. Korken med Slangen
sættes fast i Flasken, som bør staa sikkert i AZsken for
ikke at vælte; Benin er jo som bekjendt meget ildsfarlig;
man maa derfor ogsaa vogte sig for at faa Benzin indi
Slangen. Platinastiften skrues fast i Haandtaget og
tændes ved at stikkes ind i en Spiritusflamme, mens
man samtidig pumper Luft i Slangen ved at trykke jevnt paa
Ballonen. Stiften vil hurtig gløde, og saa kan man
slukke Spiritusflammen, da Stiften holdes varm, saa
længe man pumper Luft til den. Saa begynder Bræn
dingen: Stiften føres let henad Konturerne paa Tegningen,
og saa brænder man Skygger, hvor de skal være. Slukker
Stiften, saa maa Spiritusflaninien frem igjen. Brænding
holder sig meget godt; man kan vaske og børste Gjen
standen, saa meget man vil; man kan ogsaa smøre den
over med lys Fernis, saa den blir blank og ikke saa let
samler Smuds. Kan man male lidt, tar det sig godt ud
at brænde Konturerne og lægge Træet indi over med
Oliefarver. En Bladbord f. Eks. vil hæves svært ved
førskjellige grønne, gule og brune Farver. Baade Brænde
apparat (Pris ca. Kr. s0.00), Materialer og Mønstre
kan faaes i de større Jsenkramforretninger eller paa Hus
flidsudsalget. Gamle nordiske Mønstre kan ogsaa laanes
paa Kunstindustrimusæet.
s. H.
i
sI
dis-
. « )
TP ,-
xxi-HD
i
wiqusp-
s- «
R
i ..- j)
·«’K:«Je–«-« «
.- JJZJ
· « tit-« gik ,
,
URD 135
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
