Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. Lørdag 10. April 1897 - Astra: Kjærlighed - S. H.: Kogning i Høkasse - En Husmor: Fødemidlernes Næringsværdi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
och tillbaka, till fots eller i vagn och de tl « -
.. .. este l d
nøjen och·forstro·elser, ty det är ju för många sltfizete glåk
dagens strid. Lilla stackars Elsa stod så sorgsen och
beklaimd; betrcaktande detta jagande lif. Nöjen och kör
ströe ser, ja, et skall snart trösta h »«« «·
med en suck. « onom ’ tankte hon
~Fröken Elsa«, ljöd det från soffan, och vår unge
löjtnant reste sig upp och gick emot henne, i det han
med en lätt anstrykning af sarkasm yttrade: ~er far
och mor förklarade Sig, då jag imorgses pligtskyldigst
underrättade dem om mitt ärende hos er, ~mycket
smickrade« och nu slog tonen öfver i en barnsligt
afbedjande ton: ~förlåt dem, och förlåt mig min
djerfhet och min tillförsigt«.
Det var de manligaste ord, som Baronen yttrat
under hela deras bekantskap - så förekom det i alla
fall liten Elsa, och hon blef både rörd och öfverraskad.
Hon räckte honom handen, sägande, att hon intet hade
att förlåta, och att hon verkligen var ledsen öfver . . . .
Ja öfver hvad? lcke öfver den vändning saken i
och med Baronens förändrade uppförande taget. Nej,
den lärdom, hon gifvet honom, kunde möjligen blifva
honom nyttig. Det tänkte han kanske också sjelf, och
det var icke litet af en man med hans förflutna. KanskeP
- —— - Ahnejl Det undslapp henne en suck.
~God afton, herr Baroni« ljöd det vänligt Som Svar
på hans vördnadsfulla afskedshelsning ·
« Snart stod Baronen nede på gatan. Han såg upp
mot hennes fönster. Hon stod deruppe, spejande ned.
såg hon efter honom? Om så, så var detta den största
uppmuntran, hon någonsin gifvet honom, det måste han,
nykter af sitt sjelfförgudelsesrus, erkänna. Han försökte
tänka och tänka öfver sig sjelf. så det brusade och
bullrade om honom! Gatulifvet störde honom. Här
kunde han icke blifva stående. Han drog vidare -in
i hvimlet. —-
Kogning i Høkasse.
Astra.
et viser sig, at det er en udenerket Ide af Kvin
desagsforeningen at have faaet istand Fore
drag om Madstel og praktisk Opvisning heri.
Hver Gang møder der op fuldt af interesse
rede, der med Taknemmelighed modtager Vink
og Raad i Ting, man har saa inderlig god Brug for i
det daglige Liv. Det«er jo absolut en Kunst at lave
Mad, saa den blir velsmagende, billig og nærende, og
dette maa læresz ellers hænder det saa alfor ofte, at
Næringsstsze, der i sig selv er gode, blir usunde og unyt
tige paa rund af daarlig Tilberedning Frk. Schøn
bergs sidste greie Foredrag om huslig Okonomi angik
væsentliglijødet Foredragsholdersken fremholdt, hvilken or
dentlig Behandling dette behøvede, saa intet Næringsstof
gik tilspilde. Det burde altid opbevares paa Stentøi
eller emaljerede Fade, da Træfjæle suger Kraften til sig.
Hvis Kjødet under Stegningen ikke blev brunt, kom det
af, at Varmen havde været for svag, eller at man havde
ftukket i Kjødet, saa Saften kom ud.
Frøkenen talte derpaa om Kogning i Høkasse, hvil
ket hun anbefalede som brændebesparende og tidsbespa
rende, førsaavidt som man da kan lade Maden klare sig
paa egen Haand. Ved Kogning i Hø gik man frem paa
følgende Maade: Maden kogtes fra 15——45 Minuter,
og Gryden, der skulde være førsynet med et·tætsluttende
Laag, sattes derpaa ned i en almindelig Kasse, fyldt med
et ca 10 Em. tykt Lag Hø. Over Gryden lagdesspen Pude
eller et stort Uldtæppe, Kassens Laag tillukkedes, og saa
kogtes Maden uden at svides· Der medgik omtrent l
Time længere ved Kogning i Hø end ved almindelig
Kogning. Gryden løftedes op 10 Minuter, før man
skulde spise; i denne Tid blev Laaget staaende over Gry
den, saa Dampen kunde forvandles til Vand og Tørhed
undgaaes. For dem, hvis Tid var meget optaget, var
denne Maade at koge paa meget praktisk. c) «
· -. HD
Fødemidlernes Næringsværdi.
leg har med Opmerksomhed k
Stykke i No.»10 under ovenstaaende
endel af de Beregninger, hvorpaa
Vare.
xix
e
O
Tørfisk . .
Smør. . .
Skinke . .
Fedost . .
Magerost·
Bønner .
Ærter . .
lKg·
«
«
«
«
«
»
»
«
«
«
«
»
Havremel . . .
Sild . . . .
Svinekjød . . .
Faarekjød . . .
Oksekjød. . . .
Kalvekjed . . .
Fløde. . . . . .
Hvedebred . . .
Rugbrød. . . .
Ris. . . . . . .
Nysiet Melk. ·.
potetes. . . . .
Skummet Melk
Kaalrabi. . . .
«
«
«
»
Frugt .
Æg .
«
»
«
leg maatte bruge mindst mulig af Svine-, Faare
og Oksekjød og holde mig til Kalvekjød, Ukrter og
skummet Melk.
Jeg maatte renoncere paa Fedost, da Ukagerost er
omtrent ligesaa nærende og treGange saa billig. .
Men særlig kom jeg til at slaa mig paa Tørfisk,
Havremel, Sild og Poteter.
Imidlertid frygter jeg for, at disse Opgaver over
Fødemidlernes Næringsværdi er mindre paalidelige.
Jeg skal saaledes eksempelvis paavise endel Feil.
å
leg har med Opmerksomhed gjennemlæst det lille
Stykke i No. KO under ovenstaaende Titel, samt udført
endel af de Beregninger, hvorpaa der gaves Anvisning
———·J————sxg»s
’ Vare» ZX Ægge- Fedt Kulhy- Nærings- pris s ä
O hvide. . drater. dele. pr. Kg. VD-
——————————«———————»—L
Taksisk ... . . . 1Kg·820 G. SG. OG. 4115 G. 25Øre 164
Smør. ... . . . » 7 » 830 ~ 6 » 2560 » 200 » 12
skinke ... . . . » 250 » 365 » » 2340 » 100 » 23
Fedost ... . . . ~ 260 ~ 305 » 15 ~ 2230 » 120 » 18
Magerost. .. . . » 340 ~ 110 » 35 ~ 2085 » 50 » 41
Bønner ... . . ~ 250 ~ 20 ~ 530 » 1840 ~ 40 » 46
Ærter ... . . . ~ 230 » 20 » 525 » 1735 ~ 20 » 86
Havremel .. . . » 145 ~ 60 » 650 » 1555 » 15 ~ 100
sild .. . . . ~ 190 » 170 ~ » 1460 » 20 » 73
Svinekjød .. . . ~ 125 ~ 260 » ~ 1405 ~ 60 » ·23
Faarekjød .. . . ~ 145 » 195 » ·,, 1310 » 60 ~ 22
Oksekjød. .. . . ~ 210 ~ 60 ~ ~ 1230 » 50 » 24
Kalvekjed .. . . » 170 » 110 » ~ 1180 » 20 ~ 59
Frede. ... . . . » 86 ~ 270 ~ 85 » 1025 ~ 60 » 20
Hvedebred .. . . ~ 65 » 5,, 505 ~ 840 ~ 25 » 33
Rugbreid ... . . ~ 60 » 4 » 470 » 780 » 25 » 31
Ris. .... . .. » 65 » 10 » 185 ~ 540 ~ 40 ~ 14
Nysiet Melk. «. . » 34 » 40 » 48 ~ 338 ·,, 10 » 34
potetes. ... . . » 20 ~ 3 » 205 » 314 » 5 » 62
Skummet Melk . ~ 31 ,", 7 » 48 ~ 224 » 5 » 45
tiaars-om. .. . . » 10 ~ 3 » 60 » 119 » 5 » 24
Frugt. ... . . . ~ 8 » » 120 » 185 » »
Æg «·«· « - s » 12 » 12 « « » 96 « 50 » 2
Skulde jeg nuYZJindrette min Husholdning herefter,
maatte jeg bryde med meget af, hvad Praksis og gam-
mel Erfaring har lært mig.
Jeg kunde saaledes aldrig kjøbes Æg, da Æg er
det daarligste og kostbareste af alle Fødemidler saa
daarlig endog at x Kg. Poteter er bedre end 3 Kg. Æg
leg maatte bruge mindst mulig af Svine-, Faare-
og Oksekjød og holde mig til Kalvekjød, Ukrter og
skummet Melk.
Jeg maatte renoncere paa Fedost, da Ukagerost er
omtrent ligesaa nærende oa tre Gange saa billig.
URD 145
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
