Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. Lørdag 10. April 1897 - En Husmor: Fødemidlernes Næringsværdi - Emil Selmer: Lidt om Kunstvævning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. Eggets Næringsværdi er langt større end anført.
Dets Kvælstofholdighed er sat 12 Gange og detsmFedk
holdighed ca. 9 Gange for lavt.
2. Svinekjødets Fedtholdighed er sat til det halve
26 pCt. istedetfor 50 pCt.
3. Derimod er Æggehvidestoffene i Svinekjødet opført
med ca. IX4 formeget.
Ef. I Faarekjød er Fedtet opgivet til ca. 20 pCt., mens
det i Virkeligheden kun udgjør B—.—-l0 pCt·
5. Som Følge heraf kommer Oksekjødet for langt ned
i Rækken, omtrent i Klasse med Kalvekjød, mens
det i Virkeligheden er det mest nærende af alt Kjød.
6. Kalvekjød indeholder mere Æggehvide end Faare
kjed og ca. dobbelt saameget Fedt som Oksekjød.
?. Saavel Æggehviden som Kulhydraterne i Havre er
altfor høit ansat. Havremelet bør neppe staa over
bedste Sort Kjød. «
8. Risen er opført med en Kulhydratgehalt af 18,5 pCt.
istedetfor 76 pCt., altsaa ca. 4 Gange forlidet.
Det skal medgives, at slige Opgaver kan variere
overmaade stærkt. Men enkelte Uoverensstemmelser er
her saa paatageligeks at man uden videre kan stemple
dem som Feil. Og kan man ikke faa Opgaverne nøi
agtige og korrekte, gjør de mere Skade end Gavn for
os Husmødre.
xsde Marts 1897.
~En Husmor«.
Lidt om Kunstvævniano
Af Emil Selmer.
Den Fornyelse og raske Udvikling, som den nationale
Industri, Kunstvævningen, har faaet, er en Følge af
Kvindens egen aandelige Udvikling inden vor Nation;
thi først og fremst vilde dette vise sig paa hendes eget
hævdede Omraade, paa et Felt, hvor individuel Skjøn
hedssans og Arbeidsdygtighed kræves, hvor Aandens og
Haandens fri Arbeide skaber lødig Kunst, og aller mest
der, hvor dette kunde ske inden Hjenimeti en Husindustri,
hvor et Flertal af Kvinder var med. Et Fremskridt af
saa vidtrækkende Betydning som det, der paa Kunstvæv
ningens Omraade er skeet, giverde rigeste Løfter. lal
Kunst vil Fremskridtet være afhængigt af den individuelle
aandelige Udvikling og Begavelse. Er denne der, vil
ogsaa Fremskridtet være der.
Ved Gjenoptagelsen af de mange halvt forglemte
førskjellige Sorter Væv blev den tekniske Del af Arbeidet
det første Krav, der maatte udfyldesz men hvis det ud
førte Arbeide skulde faa varigtVærd, maatte det udføres
i konstante holdbare Farver. Begge disse Krav er fuldt
ud tilfredsstillede Det grundlæggende Arbeide, som
herved er udført, har krævet mere Intelligens og Udhol
denhed end de fleste kanske gjør sig nogen Anelse om.
LNedens dette Arbeide foregik, indsamledes ogsaa den Skat
af Mønstre og Væv, der fandtes i de over hele Landet
spredte forhaandværende Aaklæder. Og hvad man der
fandt, tog man til Indtægt og gjengav disse Aaklæder
med de samme afblegede Farver, i den samme duse Tone,
som de ved Ælden havde faaet, og det med Rette; thi
i de fleste Tilfælder er Farvernes Sammenstilling paa de
k) Sml· Paul Bert,-Armauer Hansen og Dr. König.
gamle Aaklæder uden harmonisk Orden og Forhold;
men den duse Tone, de ved Aleen har faaet, udsletter
de grelle Kontraster, der ellers vilde skrige en imøde.
I den første Tid var de bedste Kræfter paa Kunst
vævningens Omraade bundne ved det grundlæggende
Arbeide; men nu, da dette er fuldført, er Gjenoptagelsen
af de friske, varme og kraftige Farver begyndt. Der
kræves et fuldstændigt Kjendskab til Farvelæren og de
førskjellige Stilarters Ornamentik og deres gradvise Ud
vikling, hvis der skal kunne skabes noget af virkelig
kunstnerisk Værd og ikke bare et Haandarbeide.
Kunstvævningen maa for fuldt ud at svare til sit
Navn og for virkelig at være, hvad den bør være, give
et individuelt Udtryk for den arbeidende selv. Og ved
det Behag, den Udvikling og de forædlende Egenskaber;
den da er i Besiddelse af, eier den ogsaa som Kunst sit
Værd og Betydning fremfor alt dekorativt Maskinarbeide.
At den samtidig er en Husindustri øger dens Værd
for hele Nationen. -
Fra den tekniske Side seet bør den, derkomponerer
et 2Nønster, ogsaa selv kunne væve, derved vil den til
sigtede Virkning naaes paa enkleste, letteste og hurtigste
Maade, Mønstret blive en integrerende Del af Arbeidets
Metode, Aand og Haand arbeide sammen, og det vundne
Resultat for Kjendere være fuld lødig Kunst. ·
Det være langt fra her at forringe den Betydning,
de store Kunstneres ZNenstre har havt og altid vil have
paa Kunstvævningens Omraade; men Kvinden selv med
den hende iboende Skjønhedssans eier, hvor der er In
telligens nok tilstede, skabende Kraft til selv at give sit
Arbeide Udvikling. Dette sees bedst af de allerede naaede
Resultater.
For at give et Begreb om, hvor vigtigt det er, at
den, som tegner et 21«cønster, der skal væves, ogsaa selv
bør kunne væve, er det nok at fremhæve, at den, der
komponerer et 2Nønster uden at kjende Vævningens
Teknik, undertiden frembringer et Produkt, som paa en
kelte Kvadrattommer, der er af uvæsentlig Betydning
inden Mønstret, kræver et Arbeide paa flere Timer.
I Farve og Tone, i Linjer og Felter og især ved
de levende Formers Stilisering er deren übegrændset
Rigdom, som aldrig vil kunne udtømmes. paa dette
er det Kunstvævningen bygger, og da førstaaes ogsaa,
hvilken Skjønhedsrigdom, der her ligger aaben, hvilket
Værd og Betydning Kunstvævningen har, og at den eier
levende Kraft. ·
Om faa Grene af Kunsten kan man·vel sige, at
de hidindtil udelukkende har tilhørt Kvinden; men- hvor
en saadan forekommer, vil den ogsaa være den bedste
Maalestok for Erkjendelsen af hendes skabende Jntelli
gens. Et finere Udtryk kan denne ikke faa end i Farver
og Linjer.
gd steks
vis-3 «Hz «
EZH , )-
» « ,-..-»-.,-·-ä
-. « ~
. p —«-»- -
« O———s·»s««—— sk.-x
––-I)"«-, PDP ·.- ’-""«·-
MS SZJT »-
MS URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
