Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. Lørdag 15. Mai 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjøkkenhaven
Berlin 2J5 97.
Kjære Dagmarl
aa det endelig er blevet Vaar i gamle Norge
ogsaal Den lod længe vente paa sig, skriver
du, men nu, da den engang er der, gaar
det vel ogsaa saa meget sortere med alt.
Det er derfor paalide, at du begynder at
tænke paa din Have liden er den jo,men.delsfor maa
du stelle den saa godt, at du kan faa det mest mulige
ud af den.
Med Hensyn til Kjøkkenhaven saa vil jeg foreslaa,
at du deler den i fire Dele. Den første Del, for fleraarige
Planter som Rhabarbra, Syre, etc.
I den anden Del, som du gjødsler rigtig dygtig,
planter du Kaal, Salat og idetheletaget slige Sager, hvis
Blade skal udvikle sig kraftig. For at udnytte Pladsen
planter du slig: :.J.J.:.5.:
Imellem Kaalplanterne kan du ogsaa godt plante
Salat eller saa Ræddikerz disse bliver færdige, før Kaalen
begynder at bli stor, saa denne intet lider derved, og du
har benyttet Pladsen paa bedste Zlkaade Naar vi taler
om Kaal, maa jeg med det samme anbefale dig over
jordisk Kaalrabiz det er en Grøntsageart, som er altfor
lidet skattet hjemme er yderst velsmagende og kan,
da den i Løbet af nogle Uger er færdig, plantes ud flere
Gange i· Sommerens Leb. Skal siden sende dig en Anvis
ning paa, hvordan den tillaves. Kaalormene vil du
naturligvis gjerne være kvit, men hvordan man skal blive
af med dem, er det store Spørgsmaal At plante Hamp
imellem Kaalen skal være bra, da Lugten af denne for
driver disse übehagelige ·Snyltegjæster. —-
I den tredie Del sætter du alleslags Rodsrugter, Gule
rødder, Persillerødder osv. Her gjødsler du kun ganske let,
eller, hvis der var gjødslet ifjor, slet ikke, da for fed Jord
ikke er heldig for Rodsrugter. Du maa passe paa ikke
at saa for tykt, og hvis du alligevel gjør det, maa du
tynde ud mellem Planterne, naar de er komne op.
Det sidste Stykke, som skal bruges til Ærter og
Bønner, maa slet ikke gjødsles. Man hører saa ofte
denne Klage: ~Jeg fik ingen Bønner iaar, skjønt jeg
havde gjødslet Jorden saa godt«. Sagen er, at Bønner,
der er saaet i nygjødslet Jord, vel vokser kraftig og saar
en Masse Blade, men faa eller ingen Frugter.
Jeg vil raade dig til ikke at befatte dig med Stang
bennerz blir Sommeren, hvad der ofte er Tilfælde iNorge,
kort og kold, blir der nemlig intet af dem. Dyrk derfor
heller Krybbønner, de blir betydelig tidligere færdig og
er ligesaa gode, og faa slipper du ogsaa alt Bryderiet
med Bønnestængerne. Bønne- og Ertesengene bør du
ikke gjøre for brede helst kun 75 Ctm. og Bøn
nerne og Erterne kan du lægge i to Rækker, de er da be
tydelig lettere at plukke af om Hesten.
Heller ikke bør du lægge alt paa en Gang, hvad
Erterne betræffer, men en Seng ad Gangen med ca. ltlc
Dages Mellemrum; da har du nye Erter hele Sommeren
udover.
Agurker vil ha rigtig kraftig gjødslet lord og maa
ikke plantes for nær hinanden. Naar de bliver større,
og Frugterne begynder at udvikle sig, bør du ikke lade
dem komme i Berøring med lorden. For at forebygge
dette kan du lægge Teglstene, Skifer eller lignende rundt
om Stænglerne. At vande dem af og til med Gjødsel
- er ogsaa bra.
Til min Skræk ser jeg, at Brevet allerede er blevet
temmelig langt, og der er endnu saa meget, jeg skulde
skrevet om. Nu, det er ikke andet Raad end at holde
op. Næste Uge skriver jeg dog igjen, og da om Blom
sterhavenz thi den interesserer dig velikke mindre, tænker jeg,
Venlig Hilsen.
Din
Marie H.
Hvad vi spiser og hvorfor vi spiser
Om dette for enhver Husmor saa vigtige Emne
holdt Frøken Caroline Steen forleden Fredag et meget
interessant Foredrag i vestre Arbeidersamfund. Foredraget,
der dannede en Afslutning paa den Række Foredrag
Kvindesagsforeningen i Vinter har ladet foranstalte for
at ophjælpe den huslige Økonomi, indeholdt en meget
klar og grei Udredning af vore fornemste Fødemidler og
hvad de indeholder af 2Eggehvidestoffe, Fedt og Kul
hydrater.
Vore Fødemidler, sagde Foredragsholderen, indeholdt
ikke alene en vis Næringsværdi, de frembragte ogsaa
den Varme Legemet behøvede. Ukangel paa Næring var
ikke alene Stostab, men ogsaa Varmetab, og det var der
for af dobbelt Betydning for os; hvilke Næringsftoffe vi
benyttede. Vi hentede vor Næring fra Planterne og
Dyrene, og vi behøvede baade den vegetabilske og den
animalske Føde, der indeholdt alle de Næringsbestan
dele vi behøvede Kjød, Fisk, AZg, Klipfisk, Sild, Havre,
Erter og Bønner indeholdt meget Angehvid eftof, Erter
og Bønner endog ligesaa meget som Kjød. TNelk inde
holdt lidet 2Eggehvidestof, og den nysilte ikke mere end
den skummede. Fedtstoffet frembragte mest Varme af alle
Stoffe. AZg indeholdt meget Fedtstof, ligeledes Havre.
Smult og Margarinsmer indeholdt omtrent ligesaa meget
Fedtstof som almindeligt Smør, det vil sige, almin
deligt Smør indeholdt 85 OJO, Margarinsmer 84 OXO Fedt.
Planterne indeholdt meget Kulhydrater. Plantefeden var
dog vanskelig at fordøie, hvis den ikke var tilberedt vel.
Grøntsager var meget jernholdigez men det gjaldt, hvis
Grøntsagerne blev liggende over nogle Dage, eller man
nedlagde dem hermetisk, at bevare den grønne Farve,
da Jernet var i denne. Kaffe, Øl, Vin, Te, Chokolade
osv. havde sin Betydning, men ikke som Næringsftoffe.
De tilhørte Smagstoffene eller Nydelsesstoffene, og disse
var nødvendige, da de tjente til at sætte Fordøielsesorga
nerne i Virksomhed. Pirringsmidler, særlig Alkohol,
burde man bruge med megen Maade.
Man burde forøvrig have megen Afvekslingi Kosten,
ikke spise for ofte,· hver Qde Time vilde omtrent være
passende, og altid hvile lidt efter 2Niddagen, hvilket
Maaltid burde være Hovedenaaltidet.
oss-I-
VHF-VMxO
eie
DRM
W
198 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
