Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. Lørdag 29. Mai 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- Ja, jeg ved ikke det, siger han leende. Jeg synes
jeg hajker noget om en Hanskeknap som var løs for nogle
Maaneder siden. · «
- Og du har aldrig set mig med Blækflekker
paa Fingrene?
—— Nei, og du har muligens heller ikke hældt Gift
i Suppen. Kanske du vil vide mere endnu?
Nei Tak, nu skal du faa hvad jeg har lovet dig.
Ganske høitidelig gaar jeg bort til Skrivebordet og henter
en liden Pakke som jeg lægger paa Bordet foran min
Herre og Mester. Han aabner den nysgjerrig, og en
smukt indbunden Bog ligger i hans Haand.
- Fra Skogen og Sjøen, Fortællinger af ~Helene«
læser han. Saa det er altsaa den lille Bog som er bleven
saa gunstig omtalt i førskjellige Avisen Ja, nu har vi
da noget at læse i om Aftnerne.
Jeg kjender den allerede, siger jeg, og stiller mig
bag hans Stol, idet jeg lader som om jeg har noget at
gjøre med hans Frakkekrave.
- Ja, naturligvis gjør du det; du bruger vel
aldrig at lade en Bog staa ulæst i Skabet i otte Dage.
Forstod han det virkelig ikke? ZNændene er jo
ialmindelighed klogere end vi Kvinder —idetmindste paa
staar de selv at de er det men det hænder ofte at de
er ganske utrolig dumme.
Jeg synes dog, du skulde kjende Navnet.
Nei, hvordan det?
Nu havde jeg ikke andet at gjøre end at sige ham
det lige ud; jeg kunde jo ikke godt skjule det for ham.
Arne, sagde jeg og trak lidt nervøst i hans
Frakkekrave Nu maa du love at du ikke skal blive
ærgerlig paa mig, - se at have nogle venlige Ord i
Beredskab nu. Kanske ikke det var rigtigt af mig, men
jeg har skrevet Bogen. Hurtig kastede han den fra
sig paa Bordet, som om han havde brændt sig paa den.
Uken det var da
- leg har skrevet paa den nu og da i Løbet af
det sidste Aar, siger jeg. Naar du har Kontortid og
Børnene er paa Skolen, har jeg jo mange ledige Timer.
Du vil jo at jeg skal have saa god Hjælp i Huset. Og
saa fik jeg atter Lyst til at bruge Pennen; det ligger mig
nu engang i Blodet. Kjære Arne, du sagde jo netop,
at jeg ikke havde førsømt hverken dig eller Børnene
i denne Tid.
Ja, jeg maa tilstaa at Kvinder ogsaa kan være
dumme imellem; jeg havde jo Taarer i Øinene-
- Nu har jeg været stolt af min Kone i ti Aar,
siger han smilende. Men naar hun nu skal regnes blandt
de te ogsaa, kommer jeg vel tilslut til at kaste mig
lige i Urmene paa Hovmodsdjævelen.
Ua, siger jeg betydelig lettet, idet jeg lader Fin
grene kjærtegnende glide gjennem hans Haarz det bliver
nok ikke saa farligt med Berømnielsen har det endnu
lange Udsigter.
W
Den kvindelige Værnepligt
a den kvindelige Forening ~Nya Jdun« for tolv
Aar siden stiftedes i vort Broderlands Hoved
stad, fremkom der blandt de mange Forslag i
Retning af at skaffe Kvinden Virksomheds
felter jevngode med 2Nandens, fra Fru Hanna
Palme, en begavet, finsk født Kvinde, et Forslag
om kvindelig Værnepligt: obligatorisk Sygepleie. Nu da
Kvindesporgsmaalet jevnlig tages op fra førskjellige Hold
og Synspunkter, turde det have sin Jnteresse at gjøre
lidt nærmere Bekjendtskab med dette Forslag.
~Den største Vanskelighed for de rettigheds- og skyl
dighedssøgende Kvinder havde altid været dette: at kunne
stille noget op mod Ukandens Værnepligt Amazonernes
Tid var forbi, Kvinder med Sabel og Gevær hørte vel
nu til det umulige; men Sygepleien tilbød sig som det
Felt, hvor Kvinden kunde finde et almennyttigt Arbeide,
der fuldt ud kunde modsvare ZNandenS Værnepligt.
Det maatte dog ikke være en frivillig, filantropisk Virk
somhed, men en ved Lov fastsat Pligt for hver Kvinde
i et bestemt Tidsrum af sit Liv at stille sig til det Alinenes
Tjeneste. En Aldersklasse af 18 eller l 9 aarige (en
Alder, som vel kunde ansees passende for den Værne
pligtige), vilde komme til at bestaa af vel Lso,ooo Jndi
vider (Sverige). - Om herfra trækkes alle mindre skikkede
saasom ZWler sygelige osv. vilde der blive tilbage en 500J0
af Aarsklassen. Alen selv dette Antal blev for stort til
paa engang at placeres i Sygehuse m. m., og Aars
klassen maatte derfor deles i flere Opbud. -De
Tjenestepligtige skulde nu fordeles paa Lazaretter, Syge
huse, Fødselsstiftelser, Hospitaler osv. til Gjennem
gaaelse af en Slags Rekrutskole, hvorefter en Del blev
staaende til Tjenestegjoring ved nævnte Indretninger, en
anden Del holdtes disponible til paa praktiserende Lægers
Rekvisition at gaa til privat Sygepleie, fortrinsvis ifat
tige Hjem.
Se dette var Fox-slagets væsentlige Indhold.
Om der end kan være delte ZNeninger angaaende dets
Udgangspunkt, det meget omdebatterede Kaplob med
ZNanden Paa alle Livets Omraader saa er vel alle enige
i, at det er et storslagent Forslag, dette at kunne tjene sine
Sporer paa Opofrelsens Slagmarkved Syge- og Dødsleierne.
Det er en Appel til det bedste hos Kvinden, i videste Forstand
et Opraab fra Kongernes Konge. Og det Folk, som
satte denne Sag paa sit Program, det Folk, hvis Kvinde
saaledes i sluttet Trop traadte ind i Gelederne, vilde
være et rigt Folk.
Om vort Folk nu ikke paa længe, længe, eller maaske
aldrig blir saa rigt, er der dog noget henimod dette Maal,
vi kunde og burde gjøre. Saa mange Forældre, som
muligt, burde lade sine Døtre oplære· i Sygepleie,
den vilde være anderledes rentebærende end Flerheden laf
de Færdigheder Nutidens unge Piger, uden Hensyn til
individuelle Anlæg, skal tilegne sig.
Der tales altid meget om betryggende Forholdsregler
for Samfundet, og der udrettes glædeligvis ogsaa meget
i den Retning, men mangt et nærliggende Krav er vore
Øine ikke opladt for. J hvilket Hjem banker saaledes
ikke Sygdommen paa Døren, og i hvor mange Hjem eier
vi den betryggende Bevidsthed inden selve Hjemmet altid
at finde den kyndige, varsomme Haand, der er rede til
at tage fat, naar den uundgaaelige Hjemsøgelse er der?
Hvor übehjælpsom famlende staar ikke mangen Gang den
unge Husmor, og den ældre med, ligeoverfor den mindste
udvortes Skade, som kan tilstøde en af Familiens Ikked-
?T
-
URD Zi9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
