Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. Lørdag 5. Juni 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
man havde faaet se det hele Materiale under et. Ogsaa
Robaade og Kanoer findes i førskjellige Modeller, dels
nationale, dels de rigtige Sportbaade. Nordenændene har
i sin Sportudstilling et Par udenerket vakre Femboringerz
ellers er ogsaa Hovedenassen af deres Baadudstilling samlet
i den norske FiskerihaL
Fiskeredskaberne er meget lidet fremtrædende i den
svenskeUdstilling, og Fiske som Sport drives vist temmelig lidet
her. Her er jo Masser af Lax, men den svenske Lax skal
ikke gjerne bide Paa Flue, siges der; om man deraf kan
slutte sig til dens større Intelligens, eller om der findes
nogen anden naturlig Forklaringsgrund, ved jeg ikke. I
den norske deeling findes derimod brillante Fiskeredskaber.
lohannesens Enke i Kristiania har en Samling Fluer og
Fiskesnører, som man nok skal lede hele Verden over for
at sinde Magen til, og ogsaa andre Firmaer har udener
kede Sager, Net og Fiskekurve, Fiskekjælker med Kurv og
Pigstaver, Fiskestænger o. s. v.
I den svenske Paviljon er meget Plads indrømmet
Hestesporten. Der er en hel Mønsterstald med Redskabs
rum og Kuskeværelse, fuldt udstyret med alle Slags Sæle
tøier og alle Slags Rogteredskaberz jeg førstod mig ikke
paa mere end en Brøkdel af det altsammen. Her var
Luxusindtrykket allerst.erkest, og mere end det, man fik
Indtryk af, at det hele var importeretz det var de store
udenlandske Kapløbninger og Kunstkjersler, som man havde
førsøgt at indplante paa svensk Grund. Ved Siden af
alt dette saa vore norske Karjoler og Spidsslæder temme
lig uanselige ud; men de virkede nationalt, eiendomme
ligt, de vakte Interesse som alt oprindeligt, mens de fine
svenske Greier lod en meget überørt
Derimod staar Svenskerne at dømme efter Udstil
lingerne meget over os i saakaldt almindelig Idræt.
De har en sjelden vakker Samling af Gymnastik- og Fægte
apparater, Boldspil, Bueskydning, Spydkastning, Diskos
kastning, Svømmein·dretninger o. s. v. alt illustreret, dels
ved Billeder, dels ogsaa ved Modeller i hel Figur. Noget
tilsvarende til dette fandt jeg ikke i den norske Udstilling.
. Heller ikke fandt jeg der Magen til Svenskernes vakre
Velocipederz dog kan dette kanske bero paa, at de norske
ligesom ogsaa Hovedenassen af de svenske Velocipedfabriker
udstiller i"-Maskinhallen, hvor vi vel altsaa senere støder
paa dem. Velocipedsporten er, som naturligt er, meget
opdrevet her, hvor Terrænforholdene jo er relativt gun
stige; her fandtes ogsaa udstillet et Kort over hele Sveriges
Veivæsen, seet fra Velocipedsynspunkt, med førskjelligfarvede
Veie, eftersom de egnede sig mere eller mindre bra for
Bicykter. Baade Herrer og Damer rider Velociped her,
Damerne dog næsten alle i lange Skjørter, hvilket hverken
er pent eller praktisk.
· « I Skiudstillingerne er det vanskeligt at skifte Sol og
Vind lige mellem Broderfolkene. Nordenændene udstiller
Masser af Ski, Svenskerne ikke saa mange, men næsten
vakrere. Det er ikke frit for, at det almindelige Indtryk
af·Udstillingerne her bytter Plads; det blir den norske
Skisport som mest gjør—lndtryk af Kunst, den svenske af
at være mere rationelt opfattet som udenerkede ~Kommunik
ationsmidler«. Dels ligger dette i, at de norske Ski næsten
alle er Hoppeski, mens de svenske hovedsagelig er beregnede
paa lang Fart, dels ligger det ogsaa deri, at det fra
Norge overalt er Skifabriker og Sportmagasiner, som ud
stiller, mens de svenske Ski er Hjemmesloid og efter min
Opfatning finere og mere individuelt gjorte end de norske.
Hvad derimod ·Nordenændene staar langt over Svenskernei,
er Skipaabindingerne og det øvrige Skiudstyr, Skistøvler
og Strømper, Vanter og Sokker. Og saa har jo Nord
mændene særskilt for sig den lille Nansenudstilling, som
næsten tildrager sig mest Opmærksomhed af det altsammen.
I Skøiteudstillingerne syntes jeg derimod igjen at
Nordenændene havde Overtaget. Dog havde et svensk
Firma en meget morsom Udstilling af Skøiternes Historie,
saa at sige, alle ulige Skøitemodeller fra de sidste 50 Aar.
Det var næsten med Bevægelse jeg saa igjen den Slags
Skøiter som vi havde i min Barndom, hvor Skøitejernet
var fæstet i et Træstykke, med en Pig i Hælen og Remmer
over Vristen og Tæerne. Og det næste Udviklingstrin,
hvor Pladsen for Hælen var blevet fordybet noget og
omgivet af en Messings Hælkappe du Verden, hvor
vi syntes vi var fine, da vi havde faaet den Slags Skøiterl
I lagtudstillingerne er Svenskerne os meget overlegne.
Den norske lagtudstilling er meget vakker, men den er liden
og yderlig beskeden i Forhold til den store svenske lagt
udstilling. Denne har ogsaa faaet en aldeles særskilt Pa
viljon, den kongelige lagtklubs Paviljon, hvor dels findes
en Samling Raadyrs- Glge- og -Hjortehorn, dels en hel
Samling af alt svensk Jagtvildt, firfoddede Dyr og Fugle,
udstoppet saa at det ser ud som- nyskudt, dels ogsaa en
sjelden vakker Samling af lagtredskaber og lagtgevær»er,
af disse sidste dels en Samling ældre Geværmodeller af
indenlandske Fabrikat, dels en Samling moderne, men
mest udenlandske lagtgeværer. Der findes engelske lagt
geværer, som koster næsten 1000 Kr.
Dette Brev er blevet meget længere, end jeg havde
tænkt, og dog kunde der endnu være en hel Del at sige.
Men jeg formoder Læserne er trætte nu og slutter derfor,
for næste Gang at føre dem fra det behagelige til det
nyttige, fra Sportens Friluftsglæde til den Slags Frilufts
arreide, hvor det gjælder Livet i dobbelt Forstand, hvor
det gjælder dels at bjerge til Livets Nødtørft dels at
kjæmpe mod Elementernes dødbringende Magt til
Fiskerihallernes alvorlige Scenerier.
Stockholm Zote Mai x897.
· U." B. W.
.
Sit
Brev fra Rom.
t er med den bestemte Følelse af ikke egentlig
at kunne bringe noget nyt fra Rom, jeg griber
til Pennen, thi det er vel neppe nogen By,
som der er ofret saa megen Tryksværte og saa
mange Farver paa som netop denne evige Stad.
Hvor man kommer, er det næsten som om man
saa Fodspor i Marken efter al Verdens Poeter, Malere
og Reiseskildrere for ikke at tale om de tyske Viden
skabsmænds bredsnudede Støvler. Noget nyt kan jegvel
neppe bringe ud af Rom, jeg vil kun søge at opfriske
lidt gammelt. · -
Først maa jeg dog tillade mig at sende en Del
Privat-Galde ud over »Modernismen - en Sygdom,
der har sit rette Sæde i Chicago, Berlin og Paris, og
som ytrer sig i et Slags Mani for at bygge stygge Huse
med skrigende«Kalkfacader·, at regulere Gader, anlægge
Sporvognslinjer og elektrisk Belysning kort sagt alt
det, der hører til en velordnet By. Dette er bra og vel
i Paris og andre store Byer, men i Rom neil Her
virker Modernismen stødende og fører en utilladelig høi
røstet Tale— næsten som en udannet Mands braakende
st( s M
«t
(’, X
228 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
