Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. Lørdag 5. Juni 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stemme i et fint dannet Selskab. De gamle faldefærdige
middelalderske Ronner og Renaissancens rolige, selvsikre
Paladser staar ærbødige Side om Side med sine Kollegaer
- Ruinerne fra Antiken. Der er en stille Harmoni dem
imellem; de synes ligesom at have det paa Følelsen, at
de bærer paa store Traditionen Men saa optræder Nio
dernismen og synes at ville opsluge alt. Der tales om
Roms Fremskridt, men stod gamle Thorvaldsen op eller
nogle af de gamle hederlige, romantiske Malere - jeg
mener af dem, som ikke hentede al sin Husvisdom fra
Paris - saa vilde de vist fælde Taarer over Romas
Tilbagegang. lulius Cæsars, Neros og Pavernes Rom
passer ikke i Trippelalliancens Uniformsfrak. Det hæs
lige Eifeltaarm Tidens mest karakteristiske Bygverk, passer
paa Marsmarken, men paa Akropolis stod —.— Pantheon.
Med alt dette vil jeg kun have sagt, at det moderne Rom
ligner en Floshat, sat paa et lupiterhoved eller et Stykke
Renaissance i en preussisk Uniformsfrak.
Jeg har bestemt mig til i dette Brev at gjøre mig
færdig med det moderne Rom. Vi følges da op til
Monte Pincio, hvor den elegante Verden mødes ved
Uftentider. Baggrunden er Monte Pincios Parkanlæg
med Fontæner og Statuer Messalinas gamle Have,
hvor hun feirede sine berygtede Orgier —— foran os ligger
Rom i Solnedgang. Musiken toner, her er Farver, her
er Liv og lubel, glade Ukennesker, der pludrer og ler.
Man saar næsten Følelsen af at være et Slags Statist i
en glad Operette, hvor Roms Spidser og Italiens Styres
mænd er optrædende Personer. Kongens, Dronningens,
Ministrenes og Børsmændenes Vogne kjører forbi
der er en aldrende Prins (Prinser er de næsten alle i de
gamle Familier i Rom) ved hans Side sidder hans ægte
viede Hustru, en grættent udseende Umerikanerinde, hvis
Dollars maatte til for at reparere Prinsens slette Finanser
der kjører en middelaldrende Marquis, muligens paa
lagt efter et lignende Bytte. Hans gamle Malerisamling
kunde desværre ikke komme under Hammeren, da hans
Forfædre havde været uforsigtigenok til at gjøre den til
Fideikomiss. For Resten er det en vis Stil over del Hele,
en saadan Beskaffenhed, at den førsoner selv den mest
pertentlige med det ovrige Arrangement. Man tørker
Glassene med Servietten eller skyller dem med en Skvæt
Vin, og lader Renslighedens Love sove. Man drikker
Italiens rene Drue, som ikke gjør en tung i Hovedet,
men som drukket i et passeligt Kvantum lidt efter lidt
bringer —— saaledes som en af os udtrykte det ——— Til
værelsen til at gynge i rosenrødt. Ia visselig - denne
herlige Drik kaster Glædens førsonende Skjær over Til
værelsens Skyggesider nede i Kneiperne. Camerieraen
(Opvarteren) blir til et høist agtværdigt, rensligt Menneske,
sjaskede Gjæster til Romas ægtefodte Sønner, Børn af
det stolte brunbrændte Herskerfolk, sneverbarmede og snever
hjertede Koketter til ædelbaarne, hoibarmede Kvinder og
Mændene til Gentleniens eller Riddere uden Frygt og Dadel.
Naar man ser Sol og Skjønhed spire
i Rus ved Bægrets Rand,
naar man blir Konge for en Lite,
naar vore skjære Drømmes Land
kan op af fyldte Bægret stige
Cameriera hvorfor ikke
det fyldte Bæger drikke?
Lad mig bli’ Konge for en Lirel
ZNen hvad der? dlnd træder tre Mænd. Den ene
er blind, den anden bærer en Mandolin, og den tredie en
voldsom Pakke paa Ryggen. Uked et lyder fuld Musik
den store Pakken paa Ryggen var intet andet end et
Orgell og den blinde behandler det slet ikke ilde.
Han vover sig til i disse Omgivelser at prestere Gonauds:
~Uve Maria«. Disse høitidelige Toner i denne skumle,
skidne Stue bragte mig iil at tænke paa Englesangen i
Bethlehems Stald. Idekombinationen var vovet und
skyld Sidesprangett Imidlertid steg Begeistringen, der blev
skaalet med Musikanterne. I sin blinde Begeistring an
tog den blinde os Skandinaver for Engelskmænd og- be
gyndte at spille: «God save the Queen». Han speku
lerede øiensynlig i yderligere Dusører ved at søge at vække
Patriotismen til Live. Til Trods for Feiltagelsen steg
Jubelen og Cigarrøgen hævede sig med den i lange
Fioeiromiss For Resten er oel en vis Sal over oetyele, slaa Skyer Abners Vez at følge dåres Flugt gled jeg
en vis legende Elegans, som staar godt til Sydlændingens ind i Drømmenes Taageland langsomt bort fra Om
mørke, spillende Øine, og, man sige hvad man vil, ogsaanivelserne·
Overfladiskheden kan have sin Poesi«. . Skygger at træde ind Skygger fra Begyndelsen af
SedexlEUSkuesizillerinde-merebckJFHdthrlin Skjønhed sAnrbnndredet de gamle Idealister med Solfkinsidkåer i
end sine Talenter. Hun smiler mod Marquisen, sint og
nobelt. Den skjønne Synderindet med Udel i Smil og
Holdning. Den Adel kjendes ikke derhjemme Ple
beierblodet er vel for tykt. —-
Under mit Ophold i Rom har jeg havt Anledning
til at se adskillige af det officielle Roms Fester. Fremst
blandt dem staar vel Festlighederne i Anledning af det
kongelige Bryllup, og dog merkede man selv her lidet til
nogen særlig Feststenining Romerne vil som paa Carne
valsfestligheder helst selv være optrædende Personer, da
først kommer de i den rette Stemning Dette kun at
være Tilskuer, behager dem ikke. Hele den Farvepragt
og Feststemning, man har beskrevet, maa jeg tilstaa ikke
at have seet saa meget til muligens er jeg en Smule
farveblind ligeoverfor det officielle Rom og dets Fester
dog har man naturligvis med Manøvren, dinårs,
Fyrverkeri, Illumination m. m. som sig hør og bør rekla
nieret en kongelig Kjærlighedsakt.
Aarhundredet, de gamle Idealister med Solskinsideer i
Fløielsfrakke, stive Fadermordere og spraglede Haløbind.
De bænkede sig-stille og værdig, thi de var stille, disse
Mennesker, som førsynede Hjemlandets Saloner med smi
lende, anstændige Blomsterpiger - selv Romas Lazaroner
blev gjennem deres Peniel i høi Grad stilfulde. Deres
Kunst er i den senere Tid bleven haardt medfaren, især
da af dem, der opdagede ~Skjønheden i Lakkegata«. Her
er ikke Pladsen for deres Upologi, som dog nok en Dag
kommer. En Ting faar man lade disse gamle up.rak
tiske, keitede Hædersmænd Vin førstod de sig paa.·
Gud hjælpe Ludovicot om han blandede lidt almindelig
toskansk Landvin i Chiantervinen. Men var Vinen
god og ægte, og fik de arbeide i Fred, og fik Roma være
i Fred, saa kunde det øvrige Europa for dem gjerne for
anstalte Optoier og Revolutioner. De gav Fanden i
Vold, om en Bourbon eller en Bonaparte sad paa Frank
riges Trone. Men Romantiken er svunden. Fred være
med dens Mindet Skaall I gamle vakre Skygger, som
aftegner jer mod Modernismens skrigende Kalkfacader.
Her i Roms om nogetsteds skulde det vel være de
Dpde tilladt at stige op af Gravene og tale til os, thi
her har Nutiden ikke saa meget at sige.
I næste Brev agter jeg at føre Læseren op mod CapitoL
H. F.
Men bort fra det officielle Rom og dets Fester ned
i Vinkneiperne, hvor Romerne dog ogsaa holder till Det
er ikke værdt at tænke sig disse Kneiper som Restauranter
5- la ~Grand«, ikke en Gang som - man glemmer
Navne ——— jeg mener et Hotel nede ved Bryggernei
Kristiania. Her er Kneiperne maaske næsten kjælderagtige
med skidne,tilsølede Borde og Bænke, men saa er Vinen af
URD 229
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
