Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. Lørdag 5. Juni 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fodturudrustning for Damer.
armen har holdt sit Indtogi Byen, og vi længter
alle efter at komme ud i frisk Luft og faa puste
let efter Vinterens Strid. Skjæbnen fører os
til førskjellige Steder, men en stor Del af os
Damer skal formodentlig dra afsted med Rand
selen paa Ryg op til lotunheimen, det vid
underlige Sted, der har en uimodstaaelig Tiltræknings
kraft, hvis man en eneste Gang har været saa lykkelig
at faa titte derind.
Der kan ikke tænkes noget mere oplivende end en
Solskinsdag i Fjeldet; man føler sig saa let og frisk, langt
fra Bylivets Mas og Plager, og alle Mennesker er saa
hyggelige og gemytligez der er en enestaaende Munterhed
midt i den høitidelige Stilhed. laar er det ogsaa meget
let at komme derop, idet lernbanen gaar til Sell, og man
derfra over Bjølstad og Hindsæter paa et Par Dage kom
mer ind i Hjertet af lotunheimen; selv magelige Turister
kan klare dette, idet der gaar Kjørevei helt til Sjodals
vand.
Men for at en Fodtur skal være behagelig, maa
Udrustningen og Dragten være praktisk. Ult for mange
Damer reiser afsted uden at vide, hvad det vil sige at gaa
i Fjeldet; de udstuderer effektfulde Dragter, mens de pu
stende i Varmen sniger sig langs Husvæggene her i Byen,
beregner ikke Temperaturforandringen paa Fjeldet, og
tænker mest paa et opsigtsvækkende Ydre. Vistnok bør
ikke Turistdamer være saa unette, at Folk staar stille og
ser efter dem og korser sig over at noget saa uskjønt kan
eksistere; men de bør heller ikke gaa til den anden yder
lighed. leg skal her førsøge at give nogle Vink med
Hensyn til en praktisk Fodturudrustning, støttet paa Er
faring.
Det er næsten et Kunststykke at faa alt det nødvendige
med, da Randselen (med Meis) ikke bør veie mere end 6
ng en Dameryg bryr sig ikke om at bære mere. Man
maa ha med: et Ombytte, 2 Par Strømper og alminde
lige Sko. Tøfler er vistnok lettere, men uhensigtsmæssige,
da man med dem ikke kan røre sig paa vaad Mark eller
i Ur, og Støvlerne altid maa tørres, naar man kommer
frem til Bestemmelsesstedet. Da Natten altid er meget
kjølig, bør man ha en langærmet Uldtrøie, som ogsaa i
Tilfælde kan bruges under Kjolen om Aftenen. Toilet
og Sysager bør man ta i en liden Væske af let Bom
uldstøi, og det er meget behageligt, om end ikke nødven
digt, at sy sig en lang Sæk af tyndt Tøi (det saakaldte
Skinkelærred), i hvilken man kryber ind om Natten for
at undgaa direkte Berøring med Sengen og de ofte mindre
tiltalende Felder. Lidt Cognak kan altid gjøre Nytte paa
Turen; men man bør have den paa en stor Medicinflaske,
da den veier meget lidet. Opium og Lanolin maa heller
ikke mangle. Vi kjender vist alle en eller anden kjærlig
Sjæl, som gjerne vil putte til os lidt Kjeks og Chocolade
før vi drar afgaardez men vi bør afslaa deres gode Til
bud, da disse Sager tyngder utroligt, og man desuden
kan kjøbe dem paa alle Turiststationer. Husk at alle Mon
drar, og de 6 Kg. bør vi se at holde paal Men det
læsker vidunderligt under en lang Dagsmarsch at suge paa
torrede Uprikoser eller Kirsebær, saa den Nydelse bør
man gi sig selv.
Dog en Ting kan ødelægge en Fodtur ganske, og det
er Skognav; det nytter lidet, at Naturen er vakker og
Følget hyggeligt, naar man lider de største Smerter ved
hvert Skridt, man tager. Man bør derfor fra første Dag
af se at undgaa denne Plage ved at vaske Fødderne
Ukorgen og Uften og gnide dem ind med Hjortetalg, saa
de blir skinnende fede. Er der Untydning til Saar, bør
man lægge renset Bomuld over det ømme Punkt, saa
Strompen ikke klæber sig fast. Støvlerne maa være tykke,
rummelige og med flade Hæle. Allan bor ogsaa lægge
en løs Saale i dem, da denne tørrer fort, mens derimod
Støvlerne selv ofte er vaade fra Dag til Dag. Kart,
Kompas og Bæger maa heller ikke niangle hos nogen
Turist. ~l2ngvar Nielsen« er tung at fragte med overalt,
ta derfor kun med det Afsnit, som omhandler Ruten.
Saa er det selve Dragten. - ZNan bør bruge Uld
benklæder og kun ha et tykt Skjørt under Kjolen. Denne
maa være god og tyk (en Skidragt kunde godt bruges)
med et solid Skjørt, der kun gaar til "21nkelen, og med
Knapper og Stroppe til at hæfte op. Under den lange
Marsch i brændende Sol og med Randslen paa Ryggen
blir dog Uldkjolelivet ofte altfor varmt; man burde derfor
heller gaa i en Bomuldsbluse og bytte, naar man kommer
frem. Naar Solen gaar ned, blir Luften altid afkjøletz
det er koldt saavel paa Fjeldet, som naar man ror over
de milelange Vande, og man bør derfor ha med en Kufte
eller et Schjal; en Guttaperkacape, som beskytter baade
en selv og Randslen, er jo ogsaa god, hvis man er uheldig
nok til at komme ud netop i en Regnperiode. Tag saa
tilsidst en Hat med Skygge, da man ellers resikerer at
komme hjem saa solbrændt, at Huden skaller af, mens
Folk vil tro, at en lider af Skarlagensfeber«
s. H.
To Mødre
Billeder fra det virkelige Liv.
Dagen havde været klar og skyfri med feiende Nor
denvind gjennem Gaderne, knirkende Sne under Fødderne,
røde Næser og opslaaede Frakkekraver hos Fodgjængerne.
Rigtignok søgte Solen at bøde lidt paa de 190 Kulde, men
forgjæves Efter et Par Timers stille Kamp mod Vinden,
Kulden og Sneen trak den sig fornemt tilbage.
Derude paa Gaderne var Vinden, Kulden og Sneen
den herskende Ukagtz men indei unge Fruens Sove
værelse var det lunt og hyggeligt. Temperaturen passe
varm og·Luften ren. I det dæmpede Lys ser man et
stort, elegant Værelse, hvor de herskende Farver er skin
nende hvidt, guld- og dybt rødt. ZNoblerne er ikke mange,
men smagfulde, og alt herinde bærer Præg af Komfort
og god Smag.
Dog Værelsets største Pryd er de to smaa, som netop
har faaet sit Bad, og som nu ligger vel nedpakket i de
elegante Barnesenge· Og der mellem det lyse, lette Bluse
linsdraperi paa den broderede Pude ser man et mørk
lokket Barnehoved med lange mørke Gienvipper nedover
de friske, røde Kinder. Den ene lille Haand hviler under
Kindet, medens den anden strækker sig henover Silketeppet
mod 2Nama. Uf og til aabner hun Øinene for at titte
paa 2Nama, som sidder ved Sengen og synger:
~Sov sødt Barnlille!
Lig rolig og stille,
saa sodelig sov
som Fuglen i Skov,
som Blomsterne blunder i Engel
Gud Fader har sagt:
Staar Engle paa Vagt,
hvor mine de smaa er i Sengel«
ile
230 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
