Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. Lørdag 10. Juli 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Menneskefremstilling, og derfor staar hun i Mystikens
Cegn. .
· Hun er Idealist af den mest absolute Type. Hun
prøver aldrig som Virkelighedskunstnerne at bygge en
Effekt op af en 2Nængde møisommelig sammensankede,
spredte Enkelt-lagttagelsen Hendes Kunst sigter paa
det ene Fornødne: den store Slutningsakkord, der
skaber det uforglemmelige Billede. I Begyndelsen er alle
hendes-x Figurer lige. Og kun langsomt forvandles de.
Derfor virker Duse sjelden i de første Seener, ja det
kan endog vare til helt ud i tredie Akt, før man førstaar
Dybden i hendes Spil. Saadan gik det den svenske For
fatter Ola Hansson, da han saa hende første»Gang som
Nora. ~Første Ukt gik, anden Ukt gik man forblev
überørt, næsten uinteresseret. Skandinaverne fortalte hver
andre i Mellemakterne med skadefro Selvfølelse, at naar
man havde seet Fru Hennings spille Nora derhjemme,
saa havde man egentlig ingenting at gjøre her«.««) ZNen
saa kommer pludselig det afgjørende Øieblik der forklarer
altsammen, som et Lyn, der blinker gjennem Natten
og viser os Sjø og Land og Himmel iblændende, bræn
dende Klarhed . . . et Syn, som aldrig gaar en af Minde.
Og nu førstaar man, hvordan ogsaa hele hendes tidligere
Spil havde sin dybe og mangfoldige Betydning Nu før
staar man ogsaa Eleonora Duses Ukennestevæsen
Der findes mange portiæter af Fru Duse, og næsten
alle er gode og karaktersulde. ZNen et er vidunderligt,
det skyldes selvfølgelig ZNesteren blandt moderne Por
trætmalere: Franz Lenbach. Det hvide sorgfulde Ansigt
er hyllet i en sort Baschlik. LNed Hovedet bøiet til Siden
og støttet paa de sammenlagte blege, tynde Hænder skuer
hun træt ud i Luften, har ei Ord, ei Suk, ei Klage
~Hellige Sorg i dit Blik,
Sorg, der ei kan hjælpes,
haabløs Sorg,
brændende tvilende Sorg.
- Nætter og Dage summe over Jorden,
Aarstider skifte som Farver paa Kind,
Slægter paa Slægt i lange, merke Bølger
rulle over Jord,
rulle og forgaa,
medens langsomt Tiden dor.
Hvorfor Livet P
Hvorfor Døden ?
Hvorfor leve, naar vi dog skal de?
ABM-Yrsa
dlc) ~Tilskueren«, tß9z. Mik. De, der ønsker en mere indgaaende
Skildring af Duses Kunst, bar foruden den citerede Artikel,
læse Laura Marholms i ~Kvindernes Bog«, Gi; paul Schlesi
thers i ~Deutsche Ruudschau« LXXIV, 127, Jens Thiis’s i
~Kringsjaa«, 11, 243.
tænkte jeg med Fader WesseL Jeg bad om -at faa se
Værelserne og om at faa høre priserna Trapperne, som
han førte mig op ad, var lange og tunge, Loftet mørkt
og Værelserne lave og høist uhyggelige.
~Prisen er i Sæsonen femten Francs pro Dag for
hvert Værelse«, sagde Verten indsmigrende, ~Lys og Service
ei iberegnet.« .
~Da wendet stch der Gast mit Graussenl«
Dobbelt saa hurtig, som jeg var kommen op ad
Trapperne, for jeg ned igjen og satte mig i Vognen.
~Fik Signora Værelser?« spurgte ~il vecchio« med
sit stadig smilende Ansigt. " (
~Fik De Værelser?« spurgte min Reisekammerat med
bekymret Mine. · s
Jeg rystede paa Hovedet og pegede med en energisk
Haandbevægelse mod Jernbanestationen. . .
«Kjør derned Rodolpho! - Vi reiser endnu iaften
til anernl«
Min Reisefælle var taus, men fattet.
Gamle Rudolph mumlede noget om andre Hoteller,
men jeg lod hans mumlen upaaagtet.
Lliedens vi langsomt kjørte ned ad Bakken, og jeg
til Afsked længselsfuldt betragtede Byen og dens vidunderlig
skjønne Omgivelser, hørte jeg pludselig en Barnestemme
tilraabe os et Spørgsmaal om vi ønskede Værelser.
Saa apatisk og træt, som jeg havde været et Øieblik
forud, saa livlig og interesseret reiste jeg mig nu i Vognen.
~Si, si, Bambino m-iol« raabte jeg.
»Subito, subito, Signora«, svarede Gutten og løb
foran Vognen, som en frelsende Engel, der ledede vore Fjed.
Han førte os til den smuktbeliggende Villa ~Bon
Air.« Vanskelighederne havde gjort mig skeptisk: Da
Verten viste mig to smukke Værelser til rimelig Pris, satte
jeg store og vantro Øine op. Da vi straks efter blev
førte ned til en splendid Aliddag da vi lidt senere indtog
vor Kasse paa Verandaen, hvorfra vi havde dendeiligste
Udsigt over den terasseformede Have, Byen og Søen, da
vi endelig, ved at kaste et Blik i Baedeker, opdagede at
vort Hotel er merket med Stjerne, priste vi imidlertid vor
gode Lykke, der, efter saa megen forgjeves Søgen, havde
drevet os ind paa dette Sted.
Uforglemmelige Dage tilbragte vi i Lugano, denne
Plet, hvor Italiens Farvepragt og lane og den schweiziske
Naturs ZNajestæt har rakt hinanden Haanden, og hvor
Befolkningen eier Italienerens sprudlende Liv og Munterhed
parret med Schrveizerens bramfrie Væsen. Vinen og
(
« iMMX
EJ
) KLM (
~Har du en sulten Mave
og ei anden Mad kan have
gaar de tørre Jyder ned,«
URD 275
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
