Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. Lørdag 10. Juli 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kastanie- og Valnødde-Skovene har klædt Bjergenes nedre
Skravningz men Lærketrær, gamle Veteraner, har fundet
Vei næsten helt op til Toppen af det 915 Meter høie
San Salvertore, der dominerer Lugano. Byen selv med
sine Buegange og aabne Udsalgsboder, hvor Varerne
undertiden er strøede saa langt ud paa Gaden, at den intet
anende Fremmede næsten snubler over Silketerklæder og ud
skaarne Gjenstande, har paa enkelte Steder et heltud italiensk
Præg. Samtidig minder den i andre Strøg om, at man er i
Schweiz Reisenlandetpar excellence—— ved sine bredeßoule
varder,stne moderne Butikker og Hoteller, og Strømmen af
de Fremmede, der driver op og ned tiden
Maal og Med
Ligesom Wien har sin Prater, Paris sine ~Champs
Elysåes«, Rom- sin Corso, saaledes har ogsaa det lille
yndefulde Lugano, sin træplantede Kai, hvor den glade
og fornemme Reiseverden gjerne mødes i Vaarsaisonen
saavel paa sin Tur fra Norden som fra Syden.
» Jeg vandrede op og ned ad Kaien, betragtende det
livlige Sceneri paa Søen og Dampskibene, der pilsnart for
frem og. tilbage, anløbende de førskjellige Broer med for
bausende Fart og Færdighed. Langt ude saa jeg Baade
med hvide, udspændte Latinerseil, intenst belyste af den
blændende Sol. Lige foran mig krydsede Smaabaade midt
imellem Dampskibene; de var prydede med Flag hovedsagelig
tilhørende fremmede NationerziStavnen stod som oftesten ung
Gut i plastisk Stilling, ikke ulig en Statue udgaaet af selve
Canoras 2Nesterhaand, og vinkede til de Fremmede.
Ved den anden Ende af Kaien har man Anledning
iil at se et Stykke Folkeliv; En Mængde Koner, de fleste
i sin bedste Alder, smukke og med Hovederne indhyllede i
brogede Tørklæder, laa eller stod i førskjellige Stillinger,
skyllede Vasketøi paa de flade Stene, medens de passiarede
muntert. Nogle havde bragt sine brune, næsten nøgne
Smaabørn med, og de dannede tilsammen et livligt og
fornøieligt Skue.
J vor Tid, hvor Alverden reiser, er der intet for
bausende i at træffe Bekjendte i Cairo eller Constantinopelz
hvor meget mindre overraskende er det da i Saisonen at
træffe dem paa Promenade des Anglais iNizza eller Paa
Strandpromenaderne i Pallanza, Bellagio eller Lugano.
Uden at tænke derover var jeg gaaet lidt langt frem, da
pludselig en Stemme vakte mig:
~Nehmen Sie sich in Acht, Frciuleinl«
J samme nu, som jeg veg tilbage dumpede med et
Plask en hel Bunke Vasketøi ned paa den plet, som jeg
netop havde forladt, sprøitende Vand op til alle Sider.
~Der frelste jeg Dem nok fra en overhængende Fare,«
blev Stemmen ved paa tysk. Jeg saa mig om og fik
Øie paa en af mine gamle Bekjendte, en tysk Godseier, som jeg
i tidligere Dage oftere havde været sammen med i Berlin.
Vi 10, trykkede hinandens Hænderogspadserede op og ned, sor
tællende hinanden løst og fast fra vor Fortid og Nutid.
En af de smaa Baade nærmede sig Bredden og stan
sede ved Broen i Nærheden Det tyrkiske Flag vaiede i
Bagstavnen. En overordentlig smuk ældres Dame med
Dronningholdning sad i Baaden. Snehvidt Haar om
rammede et friskt, forholdsvis endnu ungdommeligt Ansigt,
hvorfra et Par sorte, spillende livlige Øine lyste. Hun
tog sit Lommetørklæde frem og vinkede til os.
~Generalindel« raabte min tyske Bekjendt og sprang
hurtig ned for at hjælpe hende ud af Baaden. J næste
Øieblik blev jeg stødt tilside af en ungdommelig Pige
skikkelse, der styrtede forbi mig, ligeledes ned til Baaden.
Straks efter kom alle tre op, hvor jeg stod; og jeg blev
forestillet for de to Damer. Det viste sig at være Moder
og Datter, og at de boede i samme Hotel som jeg. Vi
gik sammen hjemad, den unge Dame udtømmende sig i
Undskyldninger over den voldsomme Maade, paa hvilken
hun først havde gjort mit Bekjendtskab Jeg tilgavshende
gjerne: Hun var mere end sædvanlig tiltalende og nydelig.
Og vi kom snart ind i en livlig Samtale om førskjellige
Lande, hvornnder jeg bemerkede, at de maatte have reist
overordentlig meget; thi de syntes at kjende orientalske
Forhold ligesaa godt som europæiske «
~Hvad er det for interessante, nye Bekjendtskaber, De
har gjort?« spurgte min Reisefælle. «
~En Generalinde og hendes Datter; Navnet har jeg
glemt,« svarede jeg.
Da jeg en Timestid senere klædte mig om til Middagen,
hørte jeg fra Sideværelset en smuk Sang, eiendommelige
Melodier og Rhytmer, og dertil Ord med en klang, som
jeg aldrig før havde hørt. Snart var det vemodigt klagende
Melodier, snart var det som en Krigsfanfare stormende
og opildnende. Saa førstummede Sangen; og en ravet
Haand spillede et af Beethorvens Concertstykker.
Ved Middagen fik jeg Plads ligeoverfor mine nye
Bekjendte. ~11 vecchio Rodolpho« randt mig uvilkaarlig
atter i 2Ninde, da jeg nu hørte de to Damer tale fransk
til den ene Side, italiensk til den anden, da jeg hørte dem
henkaste nogle Bemerkninger i det engelske Sprog til en
af Albions Døtre, vedblivende tale tysk til mig og ind
byrdes tale et Sprog, hvoraf jeg ikke førstod et Ord.
~Frøkenen er norsk, ikke sandt?« sagde den unge
Pige til mig; ~skjønt vi taler flere Sprog, kan vi des
værre ikke Deres.« -
" ~Det undrer mig, at Damerne, der har reist saa meget,
endnu ikke har været i mit Land, hvor det er saa moderne
at reise hen.«
~Aldrig, aldrig reiser jeg didl« raabte Generalinden,
idet der for som en Kuldegysen gjennem hendes Legeme.
~Oppe hos Dem er det altfor koldt for mig; - jeg
fryser bestandig.«
Jeg lo og førsikrede hende, at hun ikke vilde behøve
at frygte Kulden, hvis hun vilde vælge Sommeren til sin
Reise, da Kristiania ofte i Sommertiden er den varmeste
By i Europa. .
»Aner De, hvilken Nation vi tilhørerP« spurgte
Datteren.
~Jeg træde, at Damerne var tyske,«« sagde jeg, dog
lidt tvivlende efter at have hørt dem udfolde al denne
Sprogrigdom.
~Vi er ikke Tyskere, men Tyrkere,« svarede Gene
ralinden selvbevidst-
Vi kom hurtig ind i en Samtale om Krigen; Stolthed
og Fædrelandskjærlighed var øiensynlig to meget frem
trædende Egenskaber hos Moder og Datter. Den første
var Enke efter Strecker Pacha, der har indlagt sig stor
Fortjeneste i sit Land ved at·reorganisere det tyrkiske Ar
tilleri, selv tilhørte hun en asiatisk Fyrsteslegt.
Mine to nye-Bekjendte hyldede dog ikke Jslams lære,
men var meget ivrige Tilhængere af den romersk-·katholske
Kirke; skjønt vi blev meget gode Venner, var det øien
synlig en Skuffelse for dem, at jeg tilhørte en anden Be
kjendelse. Disse Damer var det ogsaa, hvis Musik havde
vakt min Opmerksomhed tidligere paa Dagen ved dens
eiendommelige Skjønhed, og som ogsaa ofte senere paa
min Opfordring sang sine Fædrelandssange for mig.
Hvor henrivende Lugano end var med sine Spadsere
gange i den nærmere Omegn og med de smaa, vekslende
Dampskibsture over Søen, San Salvatore laa dog der maje
stætisk og imponerende, dragende med uimodstaalig Magt.
En klar Søndagsmorgen spadseredejeg ned til Bjergbane
stationen. Akange andre Reisende havde havt samme Jde;
thi Vognene var overfyldte, da Toget satte sig ißevægelse.
Steilere og steilere gaar Banen :, Allan svimler næsten-
276 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
