Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. Lørdag 28. August 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bor nye Prinsesse For otte og tyve Aar siden
førte en dansk Prins en norsk-svensk Prinsesse hjem til
sig; idag bliver en norsk-svensk Prins formælet med en dansk
Prinsesse Og som vor Prinsesse Lovise blev modtaget
i Danmark med Glæde og med lubel, saaledes vil hendes
Datter, den unge ~skjøn Ingeborg«, blive modtaget i
Norge og Sverige med aabne Hjerter og kjærlige Ønsker
om Lykke og Solskin paa Livsfærden. Og vi er visse
paa, at alle ~Urd«s Læsere er med os, naar vi, idet de
to Kongeborn sætter sin Skude fra Land for sammen at
drage ud paa Livets store Hav, udtaler et: Gud være
med dem paa Færdeni
anneopdragelse i glimt-titta og Europa. I et
amerikansk Tidsskrift diskutteredes fornylig den førskjellige
Maade, hvorpaa Amerikanerne og Europæerne opdrager
sine Børn. Amerikanerne, siger en Dame, der selv
er Amerikanerinde, erikke naaet længere end til Fuglene
med Hensyn til Barneopdragelse. De føder sine smaa, saa
længe de ligger i Reden, men saa snart som de kan flyve,
overlader de dem til deres egen Skjæbne Og en anden
Indsender skriver: Saasnart et Barn er født i Europa,
begynder Forældrene at spare, ikke alene for dets Uddan
nelse, men ogsaa for hele dets Fremtid. I Amerika der
imod bruger Forældrene, paa faa Ungtagelser nær, alt
hvad de tjener til Fornøielser og Adspredelser, hvoraf og
saa Børnene faar sin Del. Men nogen Tanke for deres
Fremtid, eller for den Dag da de selv skal sætte 80, ser
man ikke Spor af. Man skulde næsten tro, at en saa
dan Paastand er sat vel meget paa Spidsen, og at en
slig Døgnfluetilværelse var meget fjern fra de praktiske
Amerikanere, men noget er det maaske alligevel ·i den,
og desuden mon ikke ogsaa de økonomiske Forholde
her kommer Amerikanerne tilhjælp? Det har været let
for dem selv at slaa sig igjennem, og de ved, at Mar
kerne ligger aabne ogsaa for deres Børn; er det derfor
ikke naturlig, at de nyder de Frugter deres Arbeide skjænker
dem; glædende sig ved Tanken paa, at der er nok igjen
ogsaa for deres EfterkommereP
EU internationak Hvindetiongres har nylig været
afholdt i Brüssel. Forhandlingerne, der aabnedes af
Frøken Marie Popelin, Dr. jur., Lederen for den belgiske
Kvindesagsbevægelse, dreiede sig første Dag hovedsagelig
om Kvindens Ret til at være Formynder. Anden Dag
behandledes Spørsmaalet om Kvindens Ret til Arbeide
og samme Arbeidslen som Nkanden Under Diskussionen
om dette interessante Emne betonedes det, at der rundt
om i Landene var fuldt op af Kvinder som ikke havde
noget Hjem at bygge, og som var nødt til at arbeide af
den simple Grund at de var nødt til at leve. Saaledes
var der i Frankrige et Par Millioner ugifte Kvinder —-
blandt disse en Del Enker og ugifte Mødre der var over
givet af Mændene somikke havde nogen anden end
sig selv at stole paa. Tredie og sidste Kongresdag var
Emnet: Kvindens Adgang til at være Medlem af Fattig
kommissionen, om hvilket Emne der, udspandt sig en
meget livlig Diskussion. Ukan fremholdt enstemmig Nød
vendigheden af, at Kvinder sadi Fattigkommissionerne, da
jo Undersøgelserne om Behovet af Hjælp ofte gjaldt Kvinder
og Børn. Frk. Popelin takkede til Slutning de mange
Udlændinge som havde overværet Kongressen, og udtalte
sit Haab om ~Kvindeemancipationens Triumf i ennær
Fremtid.«
——. —-————–- ———-——— -——–,.» II-
·· - » - ·—»«· «.-«:« ;7·-.5.-:-,-·-—«YF- «s- H« sunt-Hz. VHF-..P,.·»F—»q;;,7·:ls,:;l«;suå MIT-» .·· ——:..
Iså- ,M»H:Æ»HZY-Ike-Hm-yugpski-ssz:..-IF,-HZYHIFIHEHHHMYHIZJ -
.. —» « ..«-« TT Wstixskszsktssstz List- Vis-III—-—-!i!i—.—iiss——:.7:ki·::L-T Hissiqu
.-.-.. · · k-.—.-:·.7-·—-·-.sk· ses-; ...-«-::åss·-"L:Zs-i.:;«;»«;.s...«-«-·;– -
sk HOMZH CetssvkcsplJsHssUspszsS
..«-,., sås-. ois -L»– -.i·z is.-ss- .»- . q. , mystisk-
sk- -. 111-II sas-sk se;-·- IR sex-s- kiss-.- Lees-Lyd
»»z«Z SFI-s s·.-· ..x« fed-km- (:,...– Jpsz :- "-«. FF -
spekt-« -.M-(M- Z ’«l JVD -
ORSIij sn- . ~. « s.. ps- 5..-A
’—··s-s«-»—-"-"«"2«T«lsskk Jr- as D«F;—4ks-1.-Cd-s-H.
«,- - » ««»;. ·«,"- . ss .:-, sng .» .k·- -"—-.«-«ss.s-.-·«·».—«—,-··.k—» I· ~-.-7-s-.::7-s-«-—c..
«- ekfxgg . ti .i« is.-FI ISKMTNFMNJWIYMHKU
F-« FDL ..«-· «-: .«« .·.-.- D.L-. M «««I’· l- ««" ·· ·
Mester s sk Erkkis-:- Æs "« sun- -«––·«« I» «-." U-
– » ;—–·»» :.« AL- « - tssss s1«» s—»s »
. ..x « ...«-«- :’· . —s« . - .«« .
»««’« ··« i T« -ssk- s:·«t..;s«s’-——-’T«—.·—k.·»—lE-r?c:—-.—sss is .– « M
· . BMW ··"«.,;.’t«« 28.-FTP ficle "n"·"’ ..x . i ; f
..«- Evys-tydd ..« . klædt lillj ... : ...-. uimmksiiitlil lu Henni- . ’,. «
Yst- «"·«’«««s·« UT- lyt-ti ·« » «« -« Hn« ·«s«snu · ·
· milit- miu W- . Yui-lit l tll-iil Mistrle l·««««
. . »—·»»t ·:. -.-» W ispqn -." –«.»»-«»»«"«IH«W«fHWHIm-
-’ s-: :- » ·.« st - l . .
ds– ’-.- N.«– iiiiiiii - . Sirisng Unn «««««WI·-Is —.–«tt«ln-snttttsst
«« · « i s « «
Kristiania VVS 97.
I . .
.« . s
..«-·
B
,
Literatur.
Fru Lucie Wolfs Livserindringer, hvoraf
nogle Brudstykker for en Tid siden var offentliggjorti
~Morgenbladet«, vil i den nærmeste Fremtid udkomme
paa Alb. Cammermeyers Forlag «(Lars Svanstrøm).
Den interessante Bog, der er rigt udstyret med Portræt
ter og Tegninger af Olaf Gulbransson, skal udkomme
i U Hefter äSO Øre Af Subskriptionsindbydelsen hidsættes.
——— - Forfatterinden er jo paa sin lange Kunst
nerbane kommet i nær Berøring med saa mange af
Norges mest fremragende Personer (Ole Bull, Johan-·
nes Brun, Bjørnstjerne Bjørnson, Henrik Ibsen o. a.)
at hun har samlet en stor Krans af Minder om disse,
som sammen med Fortællingen om hendes egen Kunst
nervei sikkert maa være af Betydning for den, som inte
resserer sig for Kjendskabet til Norsk Aandsliv fra Midten
og til Slutningen af dette Aarhundrede « -·
De mange Anekdoter og morsomme Fortællinger,
som afvekslende med alvorlige Bemerkninger om Forfat
terindens Samtid fylder Verket, præger det-som et sjel
dent interessant Arbeide, og Resultatet bliver ogsaa en
selvstændig Kvindes selvstændige Mening om de Menne
sker og deres Arbeider, som har mødt hende paa
hendes Livsvei.
352 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
