Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. Lørdag 28. August 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke heller rigtig, om han gik i Øvregaden udenfor sit
eget Hus, eller hvor han befandt sig.
Rasmine kunde fra Vinduet se ham komme nedover
Gaden uden Hat i den skarpe Vaarluft.
~Broder, hvor kan du dog være saa uforsigtig
du skal have Salviethe i Aften og Strømpe om Halsen
jo du skal.« «
Porsvold satte sig tungt ned i sin Stol og saa ret
frem for. sig med foldede Hænder, uden at sige et Ord.
~Se her ser vi alt Følgerne-O sagde Søstrene, der
stod foran ham og saa paa ham, ~du er syg, det kan
enhver se - stikker det i Hjertet, Broder?«
~Ja, jeg tror det«, sagde Mægleren og lagde sin
lille, tykke Haand paa sit Frakkeopslag.
~Du skal gaa tilsengs straks«, sagde loakime.
~Ja kanske det«, sagde Mægleren og saa hjælpeløst
op paa hende. I Sengen kan jeg da være i Ro, tænkte
LNcegleren og faa Tid til at grunde ud, hvad jeg skal gjøre.
Der laa han under den blomstrede Dyne - nei han
vilde ikke have Natlue, han var varm nok i Hovedet
før. Rasmine og Joakime gik ud og ind med varm
Suppe og Terpentin. ·
Han laa der og grundede: Hvad skulde han gjøre?
Fortælle det til Rasmine og loakime og bede dem greie
det for ham nei - nei. Skrive til "·«hende s- nei —-
nei. Klæde sig paa igjen og gaa derhen og sige hende
Sandheden nei nei - saa begyndte hun vel at
græde, og der laa den døde Klokkeren ved Siden af.
Gifte sig med hende da ——— Mægleren laa og stirrede
stivt op i Taget, saa Rasmine og loakime syntes, han
saa rent ~feig« ud egentlig var det jo Vorherres
Mening, at Folk skulde gifte sig, og her var·han jo
kommet svært heldig over det Værste isaafald. Ukeni
hans Alder og saa Rasmine og loakime nei «-
nei. Og ikke havdehun heller den irske Piges røde Kinder
- nei ——— nei. Mægleren tørrede Sveden af sig.
~Feberen har ham alt«, sagde loakime.
~Jeg vil være alene«, tordnede 2Nægleren.
Rasmine og loakime trak sig langsomt ud af Væ
relset. Han talte over sig, det var bedst at springe efter
gamle Doktor Prom med en eneste Gang. s
Der laa Mægleren alene igjen. Skulde han alligevel
skrive hende til, bede om Pen og Papir her paa Dynen
nu havde han Akod til det.
»Joakime«, brølte han.
Søstrene maatte have opholdt sig lige udenfor Nøgle
hullet, de styrtede begge ind.
~Pen og Papir - hid paa Øieblikketl«
~Gud Fader fri og bevare os, er vi gaat Bankerot,
Broder, hvad er det, som staar paa?«
Der stod alt gamle Doktor Prom i Døren. ~Naa,
naa, min kjære Mægler er De i Sengen, jeg saa Dem jo
i Byen i Formiddag-P« -· -
»At sende Bud efter Doktoren da«, vrissede han mod
Søstrene, ~h·vem har bedt dere om detP« -
~Nei Broder ligner ikke sig selv, det mangler ham
noget alvorligt«, sagde de sig imellem.
Doktoren lyttede paa ham, bankede og spurgte, Pors
vold laa der med et mærkeligt Ansigt: ~Ja kan De
finde; hvad der feiler mig,’ skal jeg garantere Dem som
Doktor«, sa han pludselig. Nei ingen Hede i Kroppen
at tale om, Pulsen gik støt og stadig, som det anstaar sig
en gammel Byens Borger, intet at bemærke nogetsteds.
»Tad ham holde Sengen idag, ·og kanske lidt Nafta«,
sagde Doktor Prom, ~Godaften Mægler, god rolig Nat
tænker jeg, De faar.«
Men Mægleren kastede sig under den btomstrede
Dyne den hele Nat. Kl. blev to, tre, fire, fem ———
nei ingen Søvn, nu var Rasmine og loakime visse
paa, at det var Døden dette for Broderen, hele sit Liv
havde han jo sovet hver eneste Nat.
~Er det noget, du vil, mens du endnu har din
Samling, kjære Broder, saa sig det nu?«
2Nægleren reiste sig med et Fortvilelsens Mod op i
sin Seng, hans tynde Haar strittede om det runde Hoved.
~Ja, det er det jeg vil,« sagde han og slog i Dynen
med den knyttede Haand, ~at jeg vil sige, at jeg, Død og
Pine, ikke er forlovet med Amalie By, at jeg aldrig
har tænkt paa det og aldrig skrevet noget med min frie
Vilje, som kunde tydes i Retning af det.«
Kl. var 5 om Morgenen. Joakime og Rasmine
saa paa ham med aaben Mund.
~Og nu er det sagt, og nu vil jeg sove,« sagde Mæg
leren, lagde sig ned i Sengen, trak Dynen godt op over
Ørene og sov paa Øieblikket, saa det durede i Værelset.
Rasmine og Joakime gik ikke i Seng den Nat, men
drak diverse Kopper Kaffe paa Kjøkkenbænken, eftersom
Tiden led. Og de havde sine Tanker om det Hele
og lagde sin Plan.
Om Ukorgenen sendte de Bud efter Amalie By.
De vilde ikke saare hendes Hjerte ved at tale med
hende i hendes Hjem, hvor hendes Far endnu laa Tig,
hun sik være saa god at uleilige sig op til Jomfruerne
Porsvold. loakime havde Ordet.
~Godenorgen Frøken By, vi kondolerer med Døden,
men er det saa, at de har friet til vores Broder, saa
skulde vi hilse og sige, han helst vil være fri. Han
har ikke faat Blund paa sine Oine den hele Nat, og
det har været Vaagenat hele Huset over desaarsag, saa
nu har vi nok af det og Tak som byr, men han vil
helst leve, som han har gjort, og er det noget om at
gjorke med Penge til Begravelsen; saa hjælper vi det,
vi an.«
Amalie By begyndte at græde og sagde, at hun
kunde nok vide, de vilde misunde hende, for gamle Jom
fruer misundte altid
~Nei hør her, Frøken By,« sagde-loakime, ~Ret
skal være Ret, jeg kunde havt ZX Mænd, havde jeg vil
let, men nu kan De høre det af hans egen Mund.«
Dermed slog hun Døren op til Kammeret, hvor
Porsvold laa i Nathue under den blomstrede Dyne.
~Vil du vel have hende,Broder?«
~Nei gu vil jeg ei,« sagde Porsvold, reiste sig op
og slog i Dynen.
~Uken mente De ikke noget med det nydelige Brevet
Deres da.«
~Jeg ved mig fri at være,« sagde ZNægleren høi
tidelig, som han stod for Alteret.
~Uh - hu - hu skal jeg miste baade Far og
Kjæreste paa en Gang da«, hulkede Amalie By.·
~Kjæresten havde De jo ikke havt saa svært længe
da,« bemærkede Joakime tørt.
~Kjæreste ser jeg ud som en Kjæreste,« raabte
Mægleren i Sengen, kobberred i Ansigtet.
Men Mægler Porsvold grubler den Dag i Dag
paa, hvordanhan— havde forandret Udtrykkene ihint
Brev.
~Jeg kan ikke førstaa, hvorledes hun kunde tage
sig nogen Tanke af det,« sagde Mægleren ofte siden i
Hemmelighed til Søstrene, og saa da meget betænkelig
ud i Ansigtet. For Mægleren vilde nødig tale om denne
Historie til Mer
URD 355
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
