Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. Lørdag 28. August 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men Rasmine og loakime er den Dag i Dag ikke
ganske rolige, naar de ser ZNcegleren sidde ved Chatol
klaffen med rødere Koser end sædvanlig over et stort
blaat Postpapir.
Det kunde jo maaske igjen være et Kondolencebrev.
Haaret.
an siger, at Klæderne skaber- Mennesket, men
med endnu større Ret kan man sige, at Haar
frisuren gjør det. Hvor kan ikke et vakkert An
sigt vansires og gjøres uskjønt ved et pjusket,
upleiet Haar eller ved en Haaropsætningsom
ikke passer til Ansigtets Form? Gg hvor
kan paa den anden Side ikke et mindre vakkert Ansigt
førskjønnes ved et velpleiet, vakkert ordnet Haar? Haaret
er for Ansigtet, hvad Rammen er om et Maleri « det
fremhæver det skjønne og afdæmper Manglerne. ·-
Ovid, den gamle romerske Digter, gav engang Kvin
derne følgende Raad:
Eders Haar være aldrig i Uorden. Det er Sir
lighed som behager os Mænd mest. Eders lane af
hænger af Haandens Duelighed, og der gives mange
Akaader hvorpaa den kan udfoldes.
Spør eders Speil tilraadsl En Dame med langt Ansigt
bør have Haaret delt lige over Panden. En liden let Knude
høit oppe paa Hodet passer bedst for en Dame med rundt
Ansigt. Den første bør have Haaretlostudslaat over Skuldrene
som Apollo, den andeni Fletninger som Diana paa
Jagten. Den ene fremhæves ved sine hængende sol-ker,
den anden ved den lette Knude som slynger sig om Jssen.
Om den ene flagrer Haaretilegende, lette Bølger, om den
anden snor det sig som glinsende Skildpadde
Ovid nævnte ikke Pandehaaret - af den simple
Grund at Damerne dengang ikke brugte Psandehaar. Men
hvis det havde været paa Mode, hvad mon han da
havde sagt om det? I sin ~ankoon« udkaster Lessing
det Spørsmaal, hvorfor ankoon i den bekjendte ~ankoonsg
ruppe« ikke er udstyrt med det sedvanlige Tegn paa den
prestelige Værdighed Pandebindet. Og han besvarer
det ved at sige, at Kunstneren med Flid har undladtsdet
for ikke at skjule hans Pande. Niaaske Ovid vilde have
gjort nogetlignende, om han i vore Dage, Pandehaarets
Dage, havde besunget Kvindens Skjønhedl
Men hvis Haaret skal komme til sin Ret, maa det
ogsaa pleies; det maa ofte vaskes, renses for Flas, ind
gnides med et eller andet Fedtstof osv. Lidt Borax er
godt at have i Vandet, naar man vasker sig i Hodet, det
renser Haarroden og giver Haaret en vakker, glinsende
Farve. Et udenerket Haarvand, der forhindrer at Haaret
falder af, renser for Flas og giver rigere Haarvekst, kan
tillaves paa følgende Maade: Man opløser so Gram
kulsort Ammoniak (Hjortetaksalt) i 120 Gram Rosenvand
og tilsætter det hele med tOO Gram ren Druespiritus.
Haaret indgnides hermed ved Hjælp af en liden Svamp
og tørres hurtigt. Dette bør gjentages 3 a Ll( Gange
om Ugen. » . -
Det er meget om at gjøre at man holder Hodebunden
ren. Det har stor Indflydelse ikke alene paa Haaret,
men ogsaa paa Ansigtshuden.
Indvaanerne i en liden engelsk Landsby havde endnu
i Midten af forrige Aarhundrede kun en Kam. Denne
var af Jern og med et Kjæde fæstet til et Træ der sto?
midt i Landsbyen. · Om Søndagene gik alle Eandsbyens
Beboere, Mænd, Kvinder og Børn, til Træet, hvor deres
Haarpleie efter Tur udførtes for hele Ugen. Saa for
tælles der ialfald. Men om vi nu er bedre stillet idette
Stykke, er vi dog ofte meget førsømmelige med at pleie
vort Haar, saa førsømmelige at Gren, Negle, Fødder,
Tænder alt muligt gaar forud for det. » ·
Særlig bør de som har lidet Haar vaske Haarbunden
hver Dag. Man vil i Begyndelsen blive førskrækket over
alt det Haar man mister, men snart vil man til sin For
undring se nyt Haar vokse frem og detifordoblet Mængde
ZNan maa dog ikke gnide Haaret tørt, men trykke det før
sigtig med et Haandklæde indtil det tørres.
IF slys-? »
ass-WAG
sm; ZX kk- -
i -,–«-.
Dyd-.—s
skit-.- ich ·
Veltalenhedsblomster.
t af vore Provinsblade har i en vakker (P) Bu
» ket samlet en Del Blomster, plukket paa for
« skjellige ~Veltalenhedstrær«, og. hvoraf vi her
presenterer vore Læsere nogle faa: ·
En begeistret Taler:
Overalt langs Fremtidens übetraadte Vei kan
man se de skjulte Fodspor af en usynlig Haand.
En Politiker, protesterende mod vort Beskatnings
system: ·
Man vil fortsætte ’med at klippe Sauen·, som
lægger det gyldne Æg, indtil den er pumpet aldeles tør.
En anden Taler:
Enten den britiske Love brøler ilndiens Orkner
eller klatrer i Kanadas Skoge, vil den ikke trække sine
Horn til sig eller krybe ind i sit Skal.
En Lærer:
En eneste Draabe af denne Gift paa en Kats
Tunge er nok til at dræbe den sterkeste Mand.
En Prest:
- Vi jager efter en Skygge; ·men Boblen brister,
og vi staar igjen med bare Asken i vor Haand.
Endnu en Blomst, som vi vel ikke kan lægge de
~veltalende« i Akunden, men som en af de Herrer Jaur
nalister har tegnet med sin kløgtige Pen, findes ien Avis
i følgende Form: v
- ZNOrderen havde aabenbart søgt efter Penge;
men heldigvis havde Mr. lockins den foregaaende Dag
deponeretsine Penge i Banken, saa han ikke tabte andet
end Livet. ·
x-
er
« . -
s· :-J Dy
356 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
