Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. Lørdag 28. August 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haandarbeide.
Hkrivemappa
Denne Mappe, der særlig er betegnet for Reiser, er
forfærdiget af graa Voksdug, brodert med rødt. Den
bestaar af Z Dele; et 2? Ctm» bredt og 35 Em. høit
Underlag samt 2 langs dette anbragte Klaffer, tZVg Cm.
brede. Klafferne broderes paa den -»udvendige Side og
beklædes indvendig med stiv Pap. Bunden af Akappen
beklædes·ligeledes med Pap eller tyndt Træ og det hele
saar et Overtræk af graa Voksdug. Ls smale Klaffer af
graa Voksdug, brodert med rødt, foret med Pap og over
trukket paa. Vrangen med Voksdug, ·fæstes derpaa, som
Billedet viser, til de to Sideklaffer, idet de danner et Slags
Futteral for Papir, Konvolutter, Penne osv. Bunden
førsynes med LJc smaa Hjørneklaffer af Voksdug, ligeledes
brodert, og Mappen er færdig
li .l I VHDL .
MWWMÆK
l« Jä· ·d«sl Nils Is,-!- ««’—.:.
. l ssjssxjsssssjijss·«« syn- »ej
slssidsjssis««d» 7 K
jiffllslistJ .-·,- R
2 s! 3 X
: jfsjj WH» R
sit-lste-
iisijlsiiliw ) NTF X«–«»:’-.jj Ejij
Indukka - RE:F:«’- EHROXZ JWXL
Wle »
! lllllH ·’«·’«s· «"«äk«?;-j.««X O
· s« :’«’—" sij «Li xx
g ’« » s
- ? ist «
ET Llt
R i åkt-« s
« l IDE-«
· O I s« - .
O I ss
S l
" N
s L.s-, d; »»T« -:’·..:::.:;;5. ej
s did ds.-udd- TRXA
. i likkHFIsIIEsHIIi ;d säjs-( TT stX
slitits-Ii–:;-.·-..- gdkddts « . s-X;
til« " ’I:-i.«?"«3«."x-:!lklii-liii THX
« « 7!?z;:is!i-sli,ssl» sk
~:«;;·«::;«!sli iHz ·
WWWWWW W W
dikt-si, Mlde.«–1..«Z»-«Y’« "«I:.«,’i·–» giddsdtds WI« «:««-«"
WWW-i«.9::-1’:.1.:i:;i««jllTIFF-TF- ..J-3k."·I«I-sdl IktchssJJIxinEFTEEZL »
IWng «».»-« WW-WWE.H isW sl ii Is, Å·
»«-I»Jii.i:". sit-» VAM-Isaks Wiks i tet «« ’s
WWWWWWWMst s
d»s»iszsxikdd«k»zkxxssddlf sidst-C We: IIIFHYWFJEI il« «
si! «I«·«Ylsi’sijddkssdk·k» «- EW » WIIHWWIP «T·—s"«"""dd· 11l
WW: WWW » WWW »dslmäddtl WI( ssjanttkthft idls FI «
WW. WW-"H 1»;—:le,«.E! Zztsijdtlfk THIEIUUWsddl ’«l·1« stil UJHHWIEITTW
WW;·«W.WWWWUWFW WiksWlWJszH «";J-j!«.«WW s
WWWWWHWWNWWWWWL
WWWWWVHF-kysst««’ M sttititftttgtwf tit-ti «
W·’3«.ss:«skzgs«iik«.-i·I-Y«"· ETSI-is-IEEEFIIWLI-««–’«««««Z«««1 H
W;,.·-·-«J"IW EFF-.i. ltidt · «"«
llWlWlllMilWIWi«:-!-«"-Js..11:i»2-s.iti«2ski.«i;ig.;.i WW-
Skrivemappe, lukket
Æblen
At Frugt i det hele er sundt at spise, er noget vi alle har
hert, men at Æbler er det i Særdeleshed, er maaske no
get som ikke er saa almindelig kjendt, og som ikke sterkt
nok kan fremhæves
Vi kom til at tænke herpaa, da vi i sidste No. af
Norsk Sunhedstidende læste en liden udenærket Opsats af
Gr. om samme Emne. Efter først at have dvælt ved
præparationen af Æblesaft som et nærende sundt Fode
middel, fortsætter Bladet: UEblet er en Frugt som ikke
kan skattes for høit. Det har til alle Tider været dyr
ket og er nu ved Forædling bragt op til en Fulkommenhed
i Udvikling og Ufkastning som ingen anden Frugt. Ulle
Æbler indeholder Fosforsyre og Spor af Jern i let for
doielig Forbindelse og de finere Sorter dertil en Rigdom
paa aromatiske Stoffe, der gjør dem særlig skikket for
Ernæringen af Nerverne, Opstivning efter aandeligt Urbeide
og til at stimulere Tarmkanalen til en livligere Virk
somhed.
Det er en gammel kjendt Sag, at et UZble spist
om Uftenen ved Sengetid giver Ro og Savn og be
fordrer Fordøielsen.
Æblet vokser og trives bedst i den temperede Zone
og modnes hos os, langs Kysten ialfald, til ikke langt
fra Polarcirklen. Tonsom turde dog leen neppe være
nordenfor Trondhjemsfjorden. De sineste Sorter fordrer
i det hele et varmt og ikke for tort Klima.
Vinlægning.
Ailis-vitt
Unkeret, der skal benyttes, er af stor Vigtighed.
Bedst er det, hvis der har været Cognac,-Spiritus eller
hede Vine paa Unkeret. Har dette ikke været Tilfældet,
maa Unkeret gjøres godt rent og skylles med Cognac.
Unkeret maa ligge paa en god, sto Krak paa et tempe
reret Sted. -
Til et 18 Liters Unker tages 6 Kilo Bær, der
knuses med Stilkene paa og staar til næste Dag, hvorpaa
det vrides. 5 T. Vand heldes paa Skallene, der vrides
igjen og tilsættes den øvrige Saft. 5 Kilo Syltesukker
opløses i Saften og denne fyldes saa paa Unkeretz der
tilsættes Vand til der mangler 5 CM. For at undgaa
Fluer eller andet Rusk lægges en tynd Klud over Spang
hullet. 2 Gange daglig bør man røre i Vinen med en
ren Stok for at Gjæringen kan komme rigtig i Fart.
Naar Gjæringen er ophørt, det vil sige, naar man ikke
hører nogen Sus mere ved at røre deri ——— efter omtrent
6 Ugers Forløb - tilsættes x L. Cognac eller l E. Spi
ritus og Unkeret spunses godt til. Unkeret lægges da
paa et kjøligt Sted 6 å- 7 Maaneder. Vinen tappcs nu
paa tørre, rene Flasker, korkes og lakkes. Flaskerne op
bevares liggende paa et kjøligt Sted. Vinen kan be
nyttes næste Sommer, men bliver endnu bedre ved at
gjemmes 2 ei 3 Aar. «
URD 357
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
