Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. Lørdag 4. September 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Visitter.
—id er penge - det er især alle Husmødre-enige
om. Og de er ogsaa enige om, at Tiden
strækker dobbelt saa langt til, naar den bliver
praktisk inddelt, saa man ikke gaar fra det ene
Arbeide til det andet uden at faa noget færdigt
Men hvad skal man saa sige om den Husmoder, som midt
paa Formiddagen, naar Zlkaden skal laves, og alt sees
efter, uden videre gaar ind i Stuen for at fordrive en halv
eller en hel Time med alskens Passiar? Jo, man siger,
at hun tager imod Visitterz og det er der intet at gjøre ved.
Det er slig en ægte norsk Klodsethed at henlægge
Visittiden akkurat til den Time, da man er næsten sikker
paa at komme til Uleilighed. Som om Norge var det
eneste Land, hvor Fruerne havde Raad til at gaa pudsede
hele Formiddagen og vente paa Fremmede uden at sætte
sin Fod i Kjøkkenet Jeg talte nylig med en Dame, som
tog det paa den Maade; hun beklagede sig meget over,
at- hun saa lidet kunde passe sit Hus; men det var hende
simpelthen umuligt, naar hun altid skulde være visibel.
Og skulde hun i sin pene Dragt begynde at rumstere i
Kjøkkenet med Gryder og Pander, vilde en udskjæmt Kjole
snart gjøre Maaltiderne dyrere, end naar Pigen stellede,
som hun bedst kunde. Det er vist mange, hvem det gaar
slig. Hvor galt det er, vil enhver kunne indse.
Saa er der andre, som tager freidigt fat i det Haab,
at de skal blive ifred. Det gaar kanske en Dag, to Dage;
den tredie ringer det paa, og Pigen melder en Visit.
Hvis Fruen anser Nødløgn for tilladt, lader hun Pigen
sige, at hun er gaaet ud. I modsat Fald gaar hun selv
ind til Gjesten, men- erfaret da ofte, at det her ogsaa er
umuligt at holde sig til Sandheden. Thi hun bliver gjerne
mødt med et høsfligt: -
«Nu kommer jeg vist og førstyrrer Dem, Frue«,
hvortil hun saa nødvendigvis maa-svare: - -
~Paa ingen Maade kjære, det er saa morsomt
at se Dem« —.
Det var to segna Derefter maa hun sidde med et
venligt Unsigt og konversere om Dit og Dat, medens hun
i Virkeligheden sidder som paa Naaler for at komme ud
inøkkenet igjen. Endelig slipper hun da ud —og
finder Maden brændt eller sveden. Var det et andet
Arbeide, hun havde fore, maa dette lægges bort, da man
snart skal spise. Hvis hun nu ikke er staaet desto tidligere
op, er hele Formiddagen"gaaet, uden at hun har faaet
udrettet noget. · ,
J Udlandet er man fornuftigere. Der besøger man
hverandre om Eftermiddagen, og Husfruen kan da med
god Samvittighed sidde og prate en Stund ved en Kop
Kaffe eller The. Det maa være ulige behageligere at
træffe hende da end at plage hendei hendes travleste Tid,
tvinge hende til en forceret Venlighed, og omsider faa en
Hoben mindre venlige Ønsker efter sig, naar man er gaaet.
De fleste er vist enige i dette.· Men hvem vil be
gynde? Hvem vil gaapaa Visit Kl. 5—6 om Efter
middagen? Jeg tænker, enhver kan trygt begynde i sin
Kreds. Thi ingen Husmoder vil blive stødt over, at man
tager en Smule Hensyn til hendes Bekvemmelighed En
vis Grad af Selskabelighed er jo baade nyttig og nødven
dig for ethvert dannet Menneske. Men den Selskabelighed,
som stadig stjæler af Arbeidstiden og Urbeidslysten, er
bare Humbug. Ut man selv sløser bort Tiden paa det
Vis, er dumt, og at man tvinger andre til det samme, er
uforsvarligt. . E. K.
To Dagei Grev Leo Tolstois Hjem.
skn Engelskmand, der for nogle Aar siden tilbragte
l. to Dage i Grev Tolstois Hjem, giver i et en
gelsk Tidsskrift en meget interessant Skildring
af Greven og hele hans Familie.
Grevinden, siger han, er fuld af Godhed og
Kjærlighed, og vil gjerne gjøre vel mod alle,
men deler ikke sin Mands Opfatninger. Hun fortalte,
at en af hendes Sønner var bleven kaldt til at gjøre
Tjeneste i Hæren, men havde vægret sig af Samvittig
hedsskrupler. Hans Far stod ham trolig bi og under
støttede ham efter bedste Evne. Hans Helbred var imid
lertid daarlig, og den strenge Fængselsstraf, der er en Følge
af denne Vægring, vilde rimeligvis for ham være ens
betydende med Døden. Madame Tolstoi kunde ikke bringe
det over sit Hjerte at gjørefet saadant Offer, og den unge
Mand gik derfor til Hæren paa sin Ukors Ansvar. Hans
Helbred havde imidlertid, ved de aandelige Lidelser han
havde udstaah lidt saa meget at den venlige gamle Oberst
sendte ham hjem igjen med den Erklæring, at han var
for svag til at gjøre Tjeneste. 4 Og jeg maa sige, tilføier
vor Hjemmelsmand, at jeg syntes alle vedkommende
Far, Ulm-, Søn og Oberst —· her havde gjort sin Pligt.
Grev Tolstois Eiendom er nu endelig blevet delt
mellem hans Børn, men en af Døtrene, der er af samme
Anskuelse som sin Far, vægrer sig ved at modtage sin
Del af Arven. Alt dette. er naturligvis til stor Sorg for
Grevinden, som endog maa finde sig isat hendes Døtre
gaar ude paa Marken og sætter Poteter sammen med
Bondekonerne;
Familien sidder længe oppe om Aftenen, da Posten
ikke kommer før Klokken elleve, og Grevens Post altid
eren stor Begivenhed. Tolstoi faar Bøger, Breve og
Aviser fra alle Verdens Kanter, selv Mormonerne i
Amerika sender ham sine literære Produkter, og gjennem
denne ~Midnatspost« bliver han holdt å jour med alt
hvad der gaar for sig ude i Verden.
Saavel Greven som Grevinden er ofte sysselsat med
Oversættelse af Bøger etc. Deres Datter fortalte, at hele
Familien, hver Gang Greven har udgivet en Bog, er i
den største Angst for at blive sendt til Sibirien.· Zaren
havde læst hans sidste Bog: ~Guds Rige er indeni Eder«,
en Bog der skal være meget haard at døie for en Regent,
og efter Læsningen havde han udstedt den Befaling, at
Grevens Navn ikke skulde nævnes ved Hoffet-
Fantieguld
Al Lykke maa kjøbes med Smerte. For den sande
Lykke betaler man Kjøbesummen inden man erholder den,
for den falske efterpaa. 3 J. Foster.
Kjærligheden bringer Tiden, Tiden Kjærligheden til
at gaa. si-
Moralske Forpligtelser bør binde ’Menneskene uden
Løfter og uden Kontrakt.
?
EQ
Tles
DN
f-
i
URD- 361
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
