Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. Lørdag 4. September 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- Her er en Anledning for dig til at faa høre vor
Forenings Formaal og Hensigter fuldstændig drøftet, og
det af slige Lederel sluttede hun. Kan du ikke komme?
Det er latterligt at tænke paa, at en voksen Kvinde
som du neppe kan gaa udenfor din Fars lHave uden at
bede om Tilladelse.
Den tydelige Foragt som Venindens Stemme røbede,
jog Blodet op i Joyces Kinder. Det var hendes Livs
store Sorg at hun ikke nød Tiendeparten af den Handle
frihed som Hanna Thrale, og det saarede hendes Stolthed
at høre det udtalt saa tydelig. Hanna Thrale var tre
Aar ældre end Veninden, og saa endnu ældre ud. Det
var en høi, slank Skikkelse, smukt bygget, og den klare,
melkehvide Hud som ofte følger med kastanjebrunt Haar,
fremhævede endnu mere den unge Piges Skjønhed. Hun
bar sit vakre Haar opsat i en græsk Knude, og det klædte
hende godt. Hendes Dragt fulgte heller ikke den alminde
lige, konventionelle Forskrift; den bestod af en lysegrøn
Kachemirkjolei Empire Stil og en stor Hat med vaiende
Fjære, der gav hende et malerisk Udseende, hvad hun og
saa i høi Grad ønskede. Hun var meget glad i Joyce
Wyndham. De havde været Skolekamerater, og Hanna
Thrale havde først været Elev senere Lærerinde ved samme
Skole, men af Grunde, som senere skal forklares, havde
hun nylig faat sin Afsked.
ZNodet begynder Klokken 8, fortsatte hun. Kunde
du ikke bare sige, at du gaar hen til os for en Times
Tid? Senere kan du, om du vil, fortælle din Mor om
Mødet; du vil ikke høre noget som kan forgifte eller be
smitte din Aand. Jeg tør love hende det.
Gid du vilde gaa med ind og fortælle hende alt
selv, Hanna; det er den eneste Udvei. Jeg tror ikke hun
vil lade mig gaa bare paa min Bøn.
Nu ja, saa skal jeg førsøge, sagde Hanna godenodig.
Hvad er det du læser? Ah, ~Joshua Davidson«, det er
en vakker Bog, ikke sandt?
Storartet, svarte Joyce entusiastisk, men ved du hvad?
Mor tog den og læste et Kapitel i den igaaraftes. Du
ved, hvorledes det bliver, naar Folk plukker ud lidt her
og lidt der og saa dømmer hele Bogen efter disse Brud
stykker. Hun sagde, den ikke passede til Lekture for mig,
og at hun vilde sige dig det, saasnart hun traf dig. Jeg
fik blot Lov til at læse den ud ved at bede Far om det.
Og hvad sagde han om den?
- Far er førskjellig fra Mor i næsten alle Hen
seender, svarte Joyce; han siger, jeg kan faa Lov til at
læse hvad jeg har Lyst til, og at jeg vil blive skikket til at
skjelne mellem Ret og Uret naar jeg bliver ældre.
Hvilket viser, at Hr. Wyndham er en meget klog
Mand, bemerkede Frøken Thrale i en beskyttende Tone,
som høilig vilde have moret Hr. Wyndham, om han havde
hørt hende i dette Øieblik
- ’Ved du hvad jeg et Par Gange har tænkt, Joyce?
tilføiede hun straks. Maaske du vilde være lykkeligere,
om du kunde være tilfreds med dine Omgivelser. Du er
et sligt bortskjæmt, forkjælet Barn, saa der er ingen Ud
sigt til, at du kan faa gjøre noget, uden at dine Forældre
vil interessere sig for det. Du ved jo nok, hvor høit jeg
æret dem; de er indtagende, agtede Mennesker, men, ser
du, de førstaar ikke Menneskehedens Nød; de hører ikke
det bitre Raab som reiser sig fra den store Mængde af
kjæmpende og undertrykte Mennesker; de ligner Tusender
hundrede Tusender af gode og bra Folk i denne By som
lukker sig inde bag en ugjennemtrængelig Mur af egen
Agtværdighed.
Joyce lyttede til alt hvad Hanna Thrale sagde, som
om det var et Evangelium. Hun var meget ung og en
thusiastisk, og i den modtageligste Alder var hun kommen
i Berøring med denne sterke, originale Natur, som for
Øieblikket var optaget af fantastiske Jdealer og umulige
Planer med Hensyn til Verdens Gjenfødelse.
2det Kapitel.
Fru Zsyudljam lægger sig imellem
· Fru Wyndham tog sig en liden Lur i Lænestolen ved
Vinduet i Dagligværelset; Vinduet stod aabent og vendte
ud mod Haven. Hun blev førstyrret ved at Pigen kom
ind og spurte, om hun skulde bringe Theen ind i Daglig
stuen eller ud i Haven.
Frøken Thrale er ude hos Frøken Joyce, Frue,
sagde hun og saa ud gjennem Vinduet. Det er meget
Vind ude. Kanske De heller vil have den her.
Ja, jeg tænker det er bedst at blive inde, svarte
Fru Wyndham, og mens Pigen ordnede Thebordet, reiste
hun sig fra Stolen og saa bort paa Havebænken, hvor
de to unge Piger sad alvorlig samtalende. Fru Wynd
ham var en høi, statelig Dame med Anlæg for Embon
point. For sin Alder havde hun et friskt, ungdommeligt
Ansigt og et meget moderligtUdseende. · Hun klædte sig
altid meget smukt; sort Silke af sint, blødt Stof yndede
hun især, og hendes Kapper og Kniplingspynt var
altid kostbare og smagfulde. Hun havde ingen Preten
sioner, var helt fornøiet med sin Lod og stræbte kun
efter at gjøre sit Hjem komfortabelt og hyggeligt for
sine kjære. Det lykkedes , hende ogsaa; Mand og
Søn tilbad hende. Det var bare Joyce, som fandt
hendes milde Regimente en Smule kjedsommeligt.
Hendes venlige Blik formørkedes«, da det hvilte paa de
to unge Piger; hun var ikke rigtig fornøiet over den
Fortrolighed som herskede mellem dem. Fru Wyndham
havde en liden Svaghed for det strengt konventionelle, og
der var noget saa afgjørt zigeuneragtig og eget ved
Thrales, at hun helst ikke vilde staa paa nogen fortroligere
Fod med dem. Hun havde ikke egentlig noget imod
Hanna; tvertimod, der var saa meget vindende og elskeligt
ved hende, og hendes Skjønhed tiltrak sig overalt Op
merksomhed. Hendes største Vnde bestod i hendes fuld
stændige Übevidsthed, og skjønt hun havdei mange Be
undrere, var hun ikke bortskjæmt.
Fru Wyndham tog Parasollen, som stod ved Vin
duet, og gik over Græsplænen hen til de to unge Piger.
Hun lagde Merke til, at Joyce for let sammen da hun
fik se hende. Hanna Thrale likte Fru Wyndham udenerket
godt,.skjønt hun ofte beklagede hendes Mangel paa Jn
teresse for de sociale Spørsmaal, dem hun Nat og Dag
rugede over og spekulerte paay og hun reiste sig med et
aabent, lyst Smil for at hilse paa hende.
Goddag, Fru Wyndham. Hvor friskt og kjøligt og
deiligt De har det her. Jeg har netop fortalt Joyce,
at det’ ikke er nogen egentlig Fornøielse at spasere op
Cambervell Road en Eftermiddag som idag.
’ —— Det er meget hedt. Men kjære, sid ned, sagde
Fru Wyndham venlig. .
Det var umuligt for hende at være kold eller fra
stødende i sit Væsen mod nogen; hun var Venligheden
selv. Desuden var der noget ved Hanna Thrales übe
skyttede Stilling som rørte hende, og hun følte ofte Lyst
til at række hende en hjælpende, moderlig Haand, da
Hanna ingen ZNor havde.
· (FoTts)
564s URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
