Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. Lørdag 4. September 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra en Gjest vev ~gßrejvatllik« Fjelds og Julian
sanatorjum —I9OO glad o. Havet.
Valders den 22X8 97.
~Trafikken paa Spirillen gjenoptaget, straalende
Veir i Valders«. - "
Denne opkoikkende Bekjeiidtgjørelse naaede gjennem
Aviserne hid til Breidablik netop en af de skaanselløse
Nedbørsdage, hvoraf vi ikke har havt saa faa i de sidst
forløbne Uger. Det vil førstaaes, at Meddelelsen var af
en ret tragi-komisk Virkning, naar vi i dette ~straalende
Veir« havde Regnet silende, stridt og skraastreget å la Jllu
strationerne i Verdens Gang, mens det i sin sprudlende
Overflødighed dannede de nydeligste smaa Vandspring
rundt om paa Verandaerne, og hele Bægnas deilige Dal
var forvandlet til et dystert ugjennemtrængeligt Niffelheim,
idet alle Filefjelds og Jotunheimens fremvældende Taage
masser som et uendeligt Troldtog difilerede forbi vore Øine.
Jkke saa at der klages paa Veiret (det maa man
da engang vokse fra). Desuden passer Sutring og Klager
slet ikke her paa Breidablik.
Her er saare godt at være, om end Naturen trækker
Sløret over sin Herlighed en Dag eller to.
Luften, den helsebringende, Hovedbetingelsen for vort
velbefindende, kan intet Regn formene os. Uian draperer
sig bare efter Veiret, trasker afsted med freidigt Mod, og
lægger det ene hundrede Meter bag sig efter det andet.
Det er utroligt, hvor snart det mest stakaandende Bryst
føler sig befriet her, hvor sundt hvilelængtende og mad
lystne man kommer hjem fra sine Ture; hjem, ja det
er netop, hvad man har Følelsen af her, trods Samværets
kosmopolitiske Farve. Her har iaar saaledes været en
Mængde elskværdige svenske og danske Gjester, ogsaa rus
siske, engelske og franske - hvortil kommer nogle ikke
mindre hyggelige Representanter for vor egen Nation
naturligvis.
Alle gaar her straks op i den store Enhed: om ikke
at krænke et Privatlivs Privilegier, ——— man er Utvungen,
tør være ganske sig selv, og dog er der altid disse smaa
Hensyn at tage, som ethvert dannet Hjem jo aldrig ude
lukker, og som er saa gavnlige selv for den mest nerve
slidte og Reconvalescenten, naar han da ikke vil henfaldei
komplet Dovenskab og andre Laster.
Al Samfundsorden opretholdes paa den elskværdigste
Maade af vor Vert, Stedets dygtige Grundlægger Hr.
Christensen, Doktor, Oldfrue, Jnspektør og hele den ven
lige Betjening
Om Søndagen holdes Andagt ved en af de tilstede
værende Theologer eller Verten; Ro og Fred hviler over
Herrens Dag. - - -
—— Nu i de mørkere Aftener musiceres der gjerne i
den hyggelige ~Kursal«, hvad der sættes stor Pris paa.
Zikusiken er jo Sproget alle kan førstaa. —-
Kl. 10 er den reglementerede Sengetid, og Kl. U
maa til stor Betryggelse alle Lys paa Værelserne være
slukket. En Undtagelse fra Regelen taales dog, som
nu nylig ved en meget vellykket Maskerade, den de Unge
sik istand i Anledning en Gjests Afreise.
Det var ganske merkværdigt, hvad der præsteredes
med de Midler, man havde for Haanden. Jngen fik
Indtryk af noget ~skrab sammen«, naar for Eks. det
statelige Valdersbrudepar traadte Francaisen Vis å vis
hans Høihed spansk Tyrefægter og en sprettende kvindelig
~Politik« (Politiken var en Herre udklædt som Dame i
lutter Aviser). UTan var nødt til at beundre en troværdig
Landsens Klokker med Haar og Bart å la Edvard Grieg,
lokkende Hemmeligheder af den grufuldeste gamle Spaa
kjærring, eller hvirvlende om i lystig Dans med en ~Donna
Pepita«. Alle Akaskerne, en tyve i Tallet, lod sig foto
grafere Dagen efter, de var slet ikke ilde ved Dagens Lys
heller.
Hele Juli Maaned og mere til har man jo her,
som overalt østenfjelds, fraadset i Godveir, og da er her
vidunderlig deiligt.
Ja kom kun og se, eller rettere, vent til næste Aar,
for nu staar Høsten snart for Døren, men kom da og se
den prægtige Valdersdal kronet af Jotunheimens blinkende
Tinder,· kom og se Bægnas Dal med de bredt leirede
Velstandslider, hvor de vilkaarligt formede Agerflækker og
Slaattelandet med Husene og Skovpartierne tager sig ud
som et umaadeligt stort, henkastet Kaleidoskopbillede i grønt
og gult og graat, hvor Reinlids gamle Stavkirke indbyder
til en lønnende Udflugt, hvor Reina spreder sine mange
Sølvaarer over Haug og Hammer, indtil den med Brødre
og Søstre, de mange Fjeldvandenes Børn, maa bøie sig
for Naturens store Samlingstanke og kaste sin unge Kraft
i Dalens Hovedstrøm, den mægtige Bægna, der roligt og
værdigt efter Fossen ved Fjeldheim skyder frem gjennem
Dalens venlige frugtbare Midtparti, hvori Bægnas Kirke
og Præstegaard ligger.
Ja, kom saa mange af mine kjære Landsmænd, som
bare kan. Riv eder løs en Stund fra de daglige Bekym
ringer, kast Byrden af, kom og se og nyd, hvad Breida
blik har at byde. J vil ikke angre det.
Og J, fra de fremmede Lande, kom og lær vort
Norge at kjende, vort fattige Land, som dog eier en uud
tømmelig Rigdom i sine skovklædte Aaser og blaanende
Fjeld, som nu takket være de kjække Foregangsmænd kan
give, hvad der veier mer end Guld, give Helse og fornyet
Livskraft til den, som er syg og træt. Ester.
Hvide Straahatte.
Nu da det lakker og lider med Sommeren, og de
lyse Straahatte, der i Vaar var saa straalende og hvide,
begynder at blive smudsige og sjabre at se til, kan det
maaske ikke skade at give ~Urd«s Læserinder et lidet Raad
med Hensyn til, hvordan de skal renses og faa sin op
rindelige Farve tilbage.
Man kjøber for nogle Øre Citronsyre og pulverisert
Svon paa Apoteket, speder Syren med Vand og tilsætter
saa meget Svovlpulver at det bliver en tynd Grød. Ukan
gnider derpaa Massen ind i Hatten med en blød Børste,
men førsigtig, saa Hatten ikke taber sin Form. Om nogle
Timer er Hatten tør, og det gjensiddende Pulver kan
børstes bort.
Vi sagde ovenfor, at vi vilde give et lidet Raad med
Hensyn til, hvordan Hattene kan faa sin ~oprindeligen
Farve tilbage; vi maa dog reservere os derhen, at vi
siger Hatten ved denne Fremgangsmaade faar en smuk
gulagtig Farve. ·
URD 565
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
