Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 37. Lørdag 11. September 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mesteren, og ud gik jeg.
Et Kvarter efter saa vi fra vor Altan Hr. og Fru
Hadler komme nedover mod Huset med en 6—7 Aars
gammel. Jentunge mellem sig.
Fra Stockholmsudstillingen.
(Brev til ~Urd«).
gtkeltker og Fyns-flin
et er en« Strømning nu, som tenderer til at
bringe Kunst og Jndustri inærmere Berøring
med hverandre, en Strømning hvis Maal det
er at gjøre vore daglige Brugsgjenstande vakre.
Denne Strømning har grebet-og - givet sig til
kjende f. Eks. i Glas og Porselænfabrikationen.
Baade i det danske og i det svenske Porselæn finder man
fortryllende Servicer, fortryllende baade med Hensyn til
Form ogstil Dekoration,- Skjenhedi Linjerne og praktisk
Bekvemmelighed
ZNen til Møblerne har denne Strømning ikke naaet
. dog med et Par Undtagelser, som tjener til at bekræfte
Regelen.s Man blir ikke glad, naar man gaar og ser
paa Mebeludstillingerne i de førskjellige Tandes Afdelinger.
Her findes nok af saakaldte Pragtmebler. De er alle
sammen eller saa godt som allesammen i Rococo, denne
den mest, jeg vil ikke sige sjælløse, men smaasjælede af
alle Stilarter. Og ingen har formaaet at lægge noget
nyt, noget personligt ind i denne Rococoformz det er over
alt den kjedsommeligste Kopiering, den tommeste, sløveste
Efterhermning Jkke forbedres heller den gamle Rococo,
som med al sin Overfladiskhed dog kunde være virkelig
elegant, af de moderne Møbeltøier, hvis iøinefaldende
Usoliditet endnu mere forhøier den irriterende Virkning
af det heles ~Winzigkeit« jeg ved for. Øieblikket ikke
noget bedre Udtryk. Af hele den svenske Mebeludstilling
var der bare et eneste lidet Kabinetmeblement, udstillet af
Carl Johansson Stockholm, som virkelig var vakkert.
Det var ikke Rococo; jeg ved ikke hvilken Stil det var,
eller om det overhovedet var nogen bestemt Stil, tror
snarest at det var noget for sig selv; det var ’lette fine
Møbler i mørk, næsten kirsebærrød Mahogny, og be-
ti
—Nu ja, Hr. Hadlerl Dette - aa hørt
jegreiste mig og raabte paa min Kone. Idet hun kom,
reiste imidlertid Hr. Hadler sig: .
- Bitte, gnädige Frau, bitte sehr—— aber überlegen
Sie überlegen Siel hvorpaa han med en underlig
Strubelyd skyndsomt løb ud af Stuen.
. Ti Minutter efter var min Kone og jeg enige om,
at det var bedre at ha Kighoste i Huset end en skummel
Barnemorder, og jeg gik ind i Snedkerens Stue.
· Der sad Snedker Hadler og hulked. »
« Jeg meddelte ham hastig Resultatet af vore Über-
legungen, og Solen randt i Stuen.
Sehen Sie, wehrte Herr, unsre klein’ Einna
. .. . det var Frau Hadler, som talte; længre kom
hun ikke. Snedkeren derimod reiste kjækt og straalende
paa sit sorte Hoved:
- Ja, fehen Sie, wehrte Herr, - Unsre, unsre
klein’ Tinna . .« . . . «. . . . Klik sa. det for Snedker-
trukket med noget sjatteret lakserødti übestemte Konturer. Jsær
var Sofaarrangementet vakkert, Hjørnesofa med Ryggen
fast i Væggen, øverst en Dobbelthylde, saa et let Netværk
af Pinder og saa den stoppede Ryg af løse Puder. Og
saa lette gratiøse Borde og lette gratiøse Stole.
Ellers var ingenting værdt at have blandt de svenske
Møbler uden en Buffet i Ek af en aldeles ukjendt Pro
vinssnedker, som hed C. O. Pettersson fra Wirferum
i Södra Kalmarlän. Der var vakre, rene Linjer, frem
gaaet af gammel Almuestil, enkel og nobel Træskjærings
kunst og gammeldags Jernbeslag. -
Derimod glæder det mig meget, at det uden alsSa
mmenligning vakreste i Mebelvei paa hele Udstillingen er
norsk Arbeide. Det er et Spisestuearrangement og et Spisestue
møblement, udstillet af den norske Haandværks- og
Jnduskriforening, som ogsaa har erobret en velfortjent
Guldenedalje. Desværre har de sat sine Spisestuemøbler
ind i sin Spisestue, hvilket de ikke burde have gjort, da
disse to Sager, hvor udenærket vakre de end er i og for
sig selv, dog passer saa lidet sammen, at man egentlig
begynder sin beundrende Beskuelse af dem begge med at
sætte sig ned og græde et lidet Vers over Sammenstillingen.
Selve Værelset er en høi Paneling i lyst Træ med
en Niche for Buffeten paa Tangvæggen og en Forhøi
ning med en høisædelignende Sofa paa den ene Kortvæg;
Væggen over Panelen malet i et vævningsartet ZNonster
i mat rødt og hvidt. -
Møblerne er i gammel, mat Mahogni med gamle
matte Messingbeslagz en inderlig Sammensmelten af Empire
og, norsk Bondeftil (de to er nok forresten i meget nær Slægt
med hverandre, Far og Søn f.·Eks.), fuldt tilfredsstillende
de moderne Krav paa Bekvemmelighed. Det er en
Buffet, et Hjørneskab, et Vægskab med Vaskestel, et lidet
Bord, Serveringsbord eller hvad man skal kalde det,
Spisebord og Stole. Selve Spisebordet kan man desværre
ikke se rigtig, da det hele Tiden har— staaet dækket med
en inderlig banal Restaurantdækning, som meget heller
kunde været borte. Tegningen til Møblerne er udført af
Arkitekt H. Bull.
Der er ogsaa et Spisestuemøblement af Ek i norsk
Stil, udstillet af S. Engstrøm, som er ganske vakkert,
samt et meget smagfuldt Sengkammermeblement fra
Ollendorf og et Kontormeblement i Mahogni, ud
stillet af B ernh.Mathiesen, tegnet af Ark. Harald Olsen,
meget vakkert, skjønt næsten overvældende stort og massivt
og fordrende stort Rum for at komme til sin Ret.
J den danske Udstilling er der et lidet Zlkeblement
af Rosentræ, som er ganske net, men heller ikke mere.
Den norske Husflidsudstilling gjør et storslagent Jnd
tryk. Den har den Fordel at være samlet paa et Sted
og omsorgsfuldt anordnet saa, at man saar et virkeligt
Overblik, mens den svenske Husflid er fordelt paa en 5
tlc førskjellige Steder iligesaa mange førskjellige Bygninger.
De norske Vævninger vækker megen Beundring, baade’
Billedvævningerne og Aaklæde- og Portierevævningerne·.
Hvad Billedvævningerne angaar, er det morsomt at se
Forskjellen paa de norske og de svenske; de norske med
store, rene Linjer og klare Farver, Motiver mest fra
Mythologierne eller Eventyrene, de svenske i matte,. sine
Nuancer, næsten udelukkende Plantemotiver, uendelig sam-«
menslyngede og indviklede. Af Portiererne har jeg især
fæstet mig ved en med stiliserede Roser og Liljer, tegnet
af Frøken Elisif Lind; den er sjelden stilfuld og ftemk
ningsfuld. J Aaklædevei negter jeg ikke for at jeg for
min Del foretrækker de virkelige gamle Aaklæder fremfor
de nye. - De nye gjør for meget Jndtryk af at være blot
Kopier, Mønstrene tegnet efter de gamle paa rudet Papir
saa det hele blir mere nøiagtigt end selvstændigt- Af de
3740 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
