Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 37. Lørdag 11. September 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
faa gamle Aaklæder, som er sendt med, er dog ingen af
de allervakrestez jeg har ialfald seet dem endnu vakrerei
private Hjem.
·,,Handarbetets vänner«, som i Sverige svarer til
den norske Husflidsforening, lider i sin Udstilling af at
være spredt paa flere ·Hold. J Jndustrihallen findes bare
en Montre med Pragtarbeider i Gobelinvævning, Broderier
o. s. vJ, men man gribes ikke, fordi det ligesom bare
er en Exponering af Kunstfærdighed,·mens den ingen Jde«
gir om det store og udenærkede nationale Arbeide, som
denne Forening har gjort ved Samling og Spredning af
Mønstre, ved Jnitiativ m. H. t. .Gjenopliven af al na
tional Sløid, ved Anskaffelse af udenerkede Materialier
o. s. —v. Senere formildes man vistnok, naar man paa
Stockholms Läns Kollektivsleidudstilling virkelig træffer
deres Mønstersamling, Arbeider fra deres Vævskole
og andre Elevarbeiderz men jeg føler mig sikker paa, at
knapt en af ti af norske eller andre Udstillingsbesøgende,
som ikke er specielt inde iForholdene, nogensinde kommer
paa det rene med, at disse to Udstillinger er fra samme
Etablissement og bør forenes, om man skal faa det rette
Indtryk.
Ellers er den svenske Husflid samlet i Kollektivud
stillinger for alle de førskjellige Tän, hvilket .er meget op
lysende og anskueligt. Jsær i de skaanske Tän findes ud
merkede Vævninger i de førskjellige svenske nationale Væv
sorter, »dukageingt· og ~krabbasnår«, og ~r6dlakan« og
~f1088a« og hvad de alle heder. De ligner ikke det mindste
vore; men for alle norske som interesserer sig for Væv
ning er det ualmindelig morsomt at gaa her og studere
de svenske Mønstre og de svenske Vævemetoder. Her findes
ogsaa Vævstoler igang. Af almindelig Kunstvæv, Por
tierer, Bordtepper, Gulvtepper (mest i klossa) findes her
meget, og meget vakre Ting. Fru Bengta Eskilsson
i Lund har udenerkede vævede-Sager, har ogsaa faaet
Sølvmedalje for dem. J andre Trin findes fine Knip
lingsarbeider og ligesaa kunstfærdige Kniplingsstopningerz
Træskjæringskunsten kan ogsaa lade sig se, skjønt jeg
synes nok dennorske staar høiere. J Gardinvævning,
Bomuld og Lin, mere og mindre tæt, ialmindelighed
hvidt med farvede Border, findes udenerkede Sager fra
flere Hold kanske mest fra Selskabet De fattigas Viin
ner i Upsala og fra Blekinge läns Hushållnings
sälskap. Desuden findes oppe ifra Norbotten de aller
lækreste Skindarbeider, Lapsko og Finsko, Skinddragter og
Skindfæller, altsammen forfærdeligt billigt.
Ellers er det jo et gjennemgaaende Træk endnu ved
alt det Jndustriarbeide, som er kunstnerisk gjort, at det er
skræmmende dyrt. Det gjælder Glas og Porselæn, det gjæl
der Møbler, og det gjælder Kunstvævning. Behøvede det
at være saa? —Kunstindustrien forfeiler jo sit Maal,
om den saaledes som nu er Tilfældet forbeholdes de rige,
de som alligevel kan skaffe sig kunstneriske Omgivelser og
al anden Øienslysts. Hvad den kunstneriske Strømning
inden Jndustrien efterstræber, eller ialfald burde efter
stræbe, det er jo at skabe Skjønhedsindtryk, opelske Skjøn
hedssans og i det hele estetisk Dannelse hos Folkets store
Masse; men skal det Maal kunne naaes, maa Priserne
siilles billige. Og det skulde de nok ogsaa kunne, om
man greb Sagen rigtig an. Ingen kan mere end jeg
være med paa at Arbeide i Almindelighed Aog kunstnerisk
Arbeide isærdeleshed bør betales godt; men det forekommer
mig, at man er kommet ind paa en gal Vei, naar man
nutildags vil have samme Betaling f. Ex. for en Tegning
til et Servis som for et-Maleri, hvoraf der aldrig findes
mere end et eneste Exemplar - man skal tænke paa, at
et Memster dog er til for Reproduktion iMasse, og at
om det da end betales aldrig saa godt, saa blir jo— denne
Betaling, naar den fordeles paa tusindvis af Gjenstande,
kun i meget ringe Grad fordyrende for hver enkelt. Jeg
skal her til Slut drage frem som gjørende Fyldest ogsaa for
dette Krav Andreas Schneidersnorske Keramik. Det
er Sager, som 4 anvendes i hvert Hus, Ukugger, Spilkummer,
Melkefad, Blo.msterpotter, Salt- og Sukkerdaaser, Melke
boller og Blomsterstel, dekorative Tallerkener og meget
andet, vakkert saa dst er en Glæde at se paa det, og bil
ligt, saa at hvilkensomhelst Middelklassefamilie, ja hvilken
somhelst Arbeiderfamilie kan have Raad til at skaffe sig
det. Det er bare Synd, at der ikke sindes større Masser
end den lille Montre kan rumme. Den er vistnok blevet
tømt og fyldt nogle Gange, men hver Gang er alt revet
bort, og af de allerfleste Sager findes bare et eller et Par
Exemplarer. Hr. Schneider burde have en hel Butik her
og have den permanent,. saa man kunde gaa og førsyne
sig naar man behøvede det. Gid han kunde faa. ordnet
det praktisk, og gid alle andre, som har vakre-Brugs
gjenstande, maatte kunne følge hans Exempel og gjøre dem
saa billige, at de virkelig kan spredes i de tusen Hjem og
saaledes fylde sin Kulturmission. " Den enkleste og natur
ligste Vei for Kulturpaavirkning har altid gaaet gjennem
Folks Øine. « A. B. W.
Hans ægteviede Hustru.
Af Rudyard Kipling.
hakespeare siger etsteds noget om Orme, eller
maaske det er om : Kjæmper eller Skam
basfer, der sætter sig til Modværge, hvis du
træder forhaardt paa dem. Sikrest er det
aldrig at træde paa en Orm —· end ikke
paa den sidst ankomne Subaltern hjemmefra,
med sine netop udpakkede Klæder og Farven af den saf
tige engelske Beaf i Kinderne. Dette er Historien om
Ormen, som satte sig til Modværge. For Kortheds Skyld
vil vi kalde Henry Augustus Ramsag Faizenne ~Ormen«;
han var en overordentlig vakker Gut, uden Antydning til
Skjæg og med en Midje som en ung Pige, da han kom
ud til ~det andet Jægerkorps« og blev plagetpaa mange
Maader. ~Shikarris« er et finfint Regiment, og man
maa kunne sine Sager godt spille Negerguitar, eller
ride mer end almindelig bra, eller synge eller spille Ko
medie for at greie dig blandt dem.
Ormen gjorde intet uden at falde af Ponyen og slaa
Fliser af Grindstolperne med Vognen sin. Men selv det
blev ensformig-i Længden Han likte ikke Whist, rev
Flænger i Biljardklædet, sang falsk, holdt sig meget for
sig selv og skrev til sin Mama og sine Søstre hjemme.
Fire af disse fem Ting var Feil som alle ~Shikarris«
hadede og var bestemte paa at udrydde. Enhver ved,
hvorledes den, underordnede Officer, Subaltern, af sin
Medsubaltern bliver holdt·i Tømme og ikke tilladt nogen
Voldsomhed. Det er godt og sundt og skader ingen,med
mindre Humøretslaar Klik; men da bliver det ilde. Der
var engang en Mand men det hører til en anden
Historie. · · .
~Shikarris«,Jægerne, jagede Ormen meget, og han bar
alt uden at blinke. Han var saa snil og saa ivrig for at
lære og rødenede saa ofte at de afbrød hans Opdragelse
og lod ham klare sig selv; kun den ældre Subaltern ved
blev at gjøre Tivet surt for Ormen. Den ældre Subal
tern mente ikke noget ondt med det; men hans Harcellas
6 O
Ere
.
i-
URD 375
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
