Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 37. Lørdag 11. September 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- Sti-Deputation blev sendt afstedtil OrmensVærelse,
h·vor»·den fandt ham ifærd med at hægte op sits Korsetz
Hgt,-·Paryk, Kjole m. m. laa paa Sengen. Han fulgte
med, som han var, og-»Shikarris« jublede og raabte
Hurra, saa Artilleristerne sendte Bud og spurte, om de
ikke kunde faa være med i Moroen. Jeg tror, at vi alle,
undtagen Obersten og Subaltern Senior, var lidt skuffede
over, at det ikke blev noget af Skandalen. Saa er nu
den menneskelige Natur. Der kunde ikke være to Meninger
om Ormens Komediespil Den var saa nær·ved.at være
en skidden Tragedie, som en Spøg nogensinde kan det.
Da Officererne trængte ind paa ham med Spørsmaal
om, hvorfor han ikke havde fortalt dem, at han havde
sin» Styrke iat spille Komedie, svarede han rolig: ~Jeg
tr«or«ikke,ssJ nogensinde spurte mig. Hjemme pleiede jeg
at- spille med mine Søstre«. Men »om han havde spillet
aldrig saamegetKomedie sammen med Smaapiger, kunde
det ikke forklare hans udenerkede Udførelse den Aften.
Personlig finder jeg, det var smagløst. Desuden var det
farligt. Man bør ikke lege med«Var»men, selv for Moro.
~Shikarris« udnævnte Ormen til President for Regi
mentets dramatiske Klubz og da Subaltern Senior betalte
sin Gjæld, hvad han straks gjorde, brugte Ormen Pen
gene til Kulisser og Dragter. Han var en god Orm; og
~Shikarris« er. stolte af ham-. Den eneste Ulempe er, at
han er blevet idøbt ~Fru Subaltern Senior«, og da· der nu
er to Fruer Subaltern Senior,"virker det undertiden for
virrende for fremmede. s · .
Meloner
kan bevares friske til langt-ud paa Vinteren ved at be
handles paa følgende Maade: «
Man bryder dem affør de endnu er ganske modne,
tørrer dem med et rent Tinklæde og lader dem henligge
en eller to Dage paa et tørt Sted. Derpaa rister man
sigtet Aske i et Kar, lægger Melonerne lagvis deri,. strør
Afke over hvert Lag og lader Karret henstaa paa et frost
frit Sted. -
Umoden Frugt og Uelde.
J TBilaget tils- ~Jllustr. Familie-Journal« skriver
en ~H—aveeierF«
Under en heftig Storm blæste en stor Del af min
fine, umodne Espaliefrugt af, og jeg var ikke lidet be
drevet over Tabet. Da raadede en Ven mig til at samle
Frugten op og lægge den- i frisk Nelde. Jeg træde ikke
Paa dette Raad; men tænkte: nytter det ikke, saa skader
det heller ikke —s— jeg forfogert · «
- Jeg blev meget forbaufet, da jeg ved gjentagne van
tro Eftersyn fandt Pærerne blødere og blødere, og efter
fjorten Dages Forløb (Nelden" blev i denne Tid byttet
naar sden ·var»tør) var-Pærerne modne. De var maaske
ikke saa -velsmagende,— soml om de var modnet paa Træet;
men Kjernerne var sorte, og de kunde spises.
Alliance frangaise
For dem, der interessererssig førsdetfranske Sprog, har det
været en Nydelse at være tilstede ved de to Soiråer, som Alliance
franeaise foranstaltede i forrige Uge. . · · « ·
Sidst Lørdag var-derfor ogsaa Brødrene Hals’s· Lokale fyldt
af etforventningsfuldt Publikum. Her og der hørte man en eller
anden Bemerkning paa fransk zder var en Stemning ~a la fran
9aisef· over det hele. lige til enkelte Dragter-; som man havde paa
Følelsen var førskrevne fra paris.
Saa gik Teppet tilside, og Mr. Tugnå Poe, Direktør ved det
franske Theater ~l.’o·euvre«, traadte frem Hans Causeri, let og
frit som den Slags skal være, behandlede den franske Titeraturs
Stilling ligeoverfor Udlandet. Det glædede ham« at kunne sige, den
var representeret ved Forfatterens bedste Verker og ikke ved den
Masse daarlige Ting, som altid vil komme tilsyne ved Siden af.
Han roste den Fremgang, det franske Sprog ved Alliance fran
eaises Arbeide havde gjorti Norge, og Skandinaverne fik hans
Paaskjønnelse som de flittigste og ivrigste Studerende af Sproget i
Paris. Som Direktør for L’Oeuvre«var det i Frankrige hans Op
gave at fremføre Udlandets Digterværker for de franske, men paa
sine Reiser i fremmede Lande var det altid den franske Literatur,
han ønskede at gjøre kjendt, «Eftel«derpaa at have dvcelt ved ~la
ris-volte« Vrama i en Akt af Villiers de L’isle Adam, der ved den første
Opførelse i Paris ikke havde slaaet an, men senere gjort Lykke,
saa vi ham straks efter som Felix-, Helten i Dramaet, sammen med
Mad. Suzanne Desprås som Elisabeth.
Det er Ægtefkabsproblemet, som her igjen ferseges at løses. ——-
Vi træffer en forpint og plaget Kvinde, som sidder ved sin Mands
Kontorpult og træller for ham fra Morgen til Kveld uden at faa
Tak eller-Kjærlighed derfor, medens Manden er den herskende og
overlegne. Tilsidst gjør hun Øprør, fordrer Ret til« at leve sit
Tiv hun ogsaa, og efter voldsomme Seener, under hvilke hun læser
Manden ordentlig Teksten, tager hun sit Overtesi paa og gaar fra
ham. Hun har ordnet alt for sin Flugt forud, og vi hører Vognen
rulle bort med hende. Halv vanvittig af Fortvilelse falder Felix
besvimet om paa Sofaen. «
Men Vramaet ender ikke hermed, det har en lykkelig Slutning.
Da den unge Hustru har tænkt sig om, finder han, at det er det
rette at vende tilbage til sit Hjem og sit Barn; thi skjønt hendes
Liv hos Manden er et Trælleliv, er det dog fyldt med
noget, som hun ikke finder derude i Ensomheden, den store Ensom
hed, der blot bringer hende til at fryse. Og da Felix nogle Timer
efter vaagner op af Bevidstløsheden, finder han sin Hustru igjen
siddende bleg og taalmodig ved Arbeidspulten, som om det hele
havde været en Drøm. Forsoningen kommer temmelig hurtig.istand,
og vi faar haabe, at Felix herefter vil gjøre hende Livet taale
ligere. Dette var Indholdet af Stykket, der med sine voldsomme
Uffekter kanske ligger os norske noget fjernt. -
Det var en behagelig Overraskelse, da Mad. Depres derefter
optraadte, ikke som en trist, alvorlig Kvinde, men som en morsom
~Saysanne« fra Lothringen, der med sin vakre Stemme sang en
naiv tiltalende Folkesang ·
Slutningen af Soiråen optoges af Hyde Akt af Moliåres ~l’åcole
des Femmes«, hvis Indhold vel de fleste kjender. ———
Den unge pige, som, da Arnolphe skjænder paa hende, fordi
hun er forelsket i en ung Mand, svarer, at hun bare følger hans
eget Raad: snart at se at blive gift, blev ypperlig fremstillet,
og den 45 aarige Arnolphes cherlighedserklæring gjorde som altid
en komisk Virkning.
Hermed sluttede Soiråem og efterat have givet de optrædende
det vel fortjente Bifald stiltes man med Følelsen af at have tilbragt
en meget behagelig Aften. -
· M. H.
Abonnenterne gjøres opmeksomme paa, at Kontin
genten kan indbetales paa nærmeste Postkontor uden Ud
læg for Abonnenten.
URD 377
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
