Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 39. Lørdag 25. September 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Her er nok at gjøre. Her maa tales, skrives, virkes.
Sagen er af den største Betydning; den bør tages op igjen
og op igjen til Folk ikke mere kan glemme den. Her
trænges Mandens Energi, og fremfor alt: her trænges
Kvindens utrættelige Kjærlighed
Ære-Ore.- Ø-,
Wyndhams Datter.
En Historie fra vore Dage.
Af Annie 5. Srvan.
(Forts.)
et skulde ikke være fuldstændig at afskaffe
os Mandfolk? spurte Wyndham med et
muntert Smil. Han havde ikke paa længe
moret sig saa godt. Hans Hustru var ganske
kommet ud af sin sedvanlige Ro, og vari
høieste Grad rystet over hvad hun havde hørt.
Nei, det var det ikke, men noget meget værre, og
jeg skulde rigtig ønske du ikke vilde le, Alfred, for det
er en meget alvorlig Sag. Bare tænk paa den Fare
once har været udsat for ved at være saa intim med
Hanna Thrale, hvis Sjæl maa blive forgiftet af de skadelige
Ting hun altid hører.
Aa, jeg tror ikke Joyce har taget nogen Skade
hidtil, sagde Wyndham rolig. "" .Men hvilket Emne talte
Fruen over? »
Ja det kunde jeg ikke straks blive klar over, for
hun brugte en slig Flom af Ord. Hun talte virkelig
meget godt, langt bedre endfde andre, og det vil sige meget,
for Philip Dane er en ødt Taler, det maa jeg sige.
Men efter en Stund begyndte det at gaa op for mig,
at det var Ægteskabet hun angreb, og hun sagde saa
skrækkelige Ting at du ikke kan tænke dig det, Al
fred. Jeg føler mig næsten skamfuld over at gjentage
det for dig, og hvorledes gamle Thrale kan lade sin
Datter, et rent Barn, sidde og høre paa sligt, det førstaar
jeg ikke. Hun har ingen Mor, det er Sagen; havde hun
det, vilde saadanne Møder blive banlyst fra Huset.
- Hold dig til Sagen, min Ven, sagde Wyndham
overtalende. Hvad sagde hun om Ægteskabet, og hvis
hun vilde afskaffe det, hvad vilde hun saa sætte i Stedet?
——— Aa, det ved jeg ikke, udstødte Fru Wyndham
med et tungt Suk. leg var saa forfærdet at jeg ikke
orkede at høre stort paa det. Jeg kunde ikke sidde stille,
men saavidt jeg opfattede det, forekom det mig, at hun
førsvarte en Slags fri Kjærlighed hvis den ene ikke
passede, saa kunde man tage en anden. Aa Alfred, tænk
om Joyce havde været der og hørt detl
- Det var noget sterkt, ja, sagde Wyndham, men
der bliver nu talt og skrevet en hel DelSludder i Verden
som ingen lægger ringeste Merke til. Hvorledes blev
Talen modtaget?
- De tilstedeværende lod til at sinde alt ganske i sin
Orden; i ethvert Fald applauderte de hende nu og da;
men jeg følte, at hvis jeg blev der længere, maatte jeg
gaa hen til hende og sige: ~Hvor tør De tale saa? De
er en ond Kvinde.«
Jeg er glad du gik, forinden du gjorde det, Le
tetia, og jeg er fuldstændig enig med dig i, at det er meget
uheldigt for en ung Pige som Hanna Thrale at være
med paa alt dette, kanske du ogsaa har Ret i, at hun og
Joyce ikke bør være saa intime.
- Jeg skulde mene jeg har Ret, svarte hun ivrig.
Jeg vil tale rigtig alvorlig med onceiaften og ogsaa med
Hanna, saa snart jeg træffer hende. Jeg vil førsøge at
træffe hende imorgen og bede hende om Undskyldning,
fordi jeg gik min Vei saa hurtig iaften; ikke fordi jeg
pligter nogen Undskyldning, jeg var desuden altfor ær
gerlig til at kunne sige noget, men fordi god Tone for
drer det. Et staar dog fast, og det er, at Venskabet mel
lem Joyce og Hanna maa være forbi.
- Det vil blive slidt haardt for Joyce, sagde Wynd
ham eftertænksomt. Hun er meget glad i Hanna, og jeg
maa sige, jeg undres ikke over det.
- Jeg heller ikke,indrømmede Fru Wyndham bered
villig. Jeg liker Hanna; men du førstaar ligesaa godt
som jeg, Alfred, at det er meget farligt for Joyce med
hendes nervøse, stride Temperament at omgaaes disse
Mennesker. Hun har ikke den aandelige Overlegenhed
som skal til for at skjelne mellem falskt og sandt, og man
kan ikke vide, til hvilken Vderlighed hun vil gaa,’ hvis
hun f. Eks. skulde komme ind under denne skrækkelige
Fru Hemmings Indflydelse. «
Det vilde sikkerlig ikke gjøre hende godt, men jeg
tror du uden Nødvendighed plager dig, kjære Hustru,
beroligede Wyndham hende. Joyce er svært ung; om
et Par Aar vil hun blive førstandigere, og saa vil hun
ikke længere interessere sig for den Slags. Vent bare til
hun faar nogle Beundrere, saa vil alt være i Orden.
Unge Piger i hendes Alder har altid nogle Griller.
Jeg ved ikke det - jeg havde aldrig nogen Gril
ler, svarte Fruen dystert. Jeg havde altfor meget at
gjøre til at beskjæftige mig med sligt Nonsens.
Kan du ikke lade Joyce faa mere at gjøre?
Jeg synes virkelig hun er doven. Hun gjør ingenting
uden at læse og spasere, og det er dog for galt.
Jeg ved det, men det er let nok for dig at snakke,
Alfred, sagde Fru Wyndham lidt pirrelig. Joyce er
overordentlig vanskelig at behandle, skjønt du finder hende
saa blid og elskværdig Du ser hende ikke stadig. Ingen
ved hvad Mødre maa taale af Døtre paa onces.Alder.
En Mand vilde ikke taale det et Øieblik
- Du er vist ikke bestemt nok mod hende, sagde
Wyndham paa sin rolige, førstandige Maade. Vær bare
bestemt og mild, og du skal se du faar hende efter dit Hode.
- Tror du, sagde Fruen. Ja, du kjender nu ikke
meget til Joyce, jeg skulde ønske du kunde blive hjemme
en Uge, saa du selv kunde stifte Bekjendtskab med alle
hendes Luner. Men det nytter ikke at gruble over oneel
det jeg vil vide, er, om du vil hjælpe mig at afbryde det
fortrolige Forhold mellem hende og Hanna Thrale? «
Aa ja, vist vil jeg det, svarte Wyndham, men
han trak lidt paa det; hans sedvanlige Sinder var før
styrret, og han forudsaa, at dette kunde blive Begyndelsen
til alvorlige og trættende Debatter i deres lille huslige
Verden.
ste K apite l.
Philip Dane.
Hanna Thrale blev meget urolig, da Fru Wynd
ham saa pludselig reiste sig og forlod Mødet; men hun
var slet ikke overrasket. Selv var hun saa vant til Fru
Hemmings sterke Udtalelser, at hun kun gav liden Agt
paa dem. Hun vidste, at kunde hun bare faaen liden
Tie
URD 399
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
