Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 41. Lørdag 9. Oktober 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nem den romantiske Amerika-Begeistring-; Briller: kortfattet
og fyndig, modig som en Love og hæderlig som en Uke
todist. Han er det frie, friske Naturbarn fra et ungt,
ufordærvet, lidt raat Samfund stillet op mod det udartede,
halvraadne Skadedyr Hertug Maximin de Septmonts.
Stykkets Grundstemning faar Udtryk i Mrs. Clarksons
Slutningsreplikt ~Jeg har faaet nok af Europa, det er
for lidet .. . kom, lad oS reise jeg kvæles her«.
Asken forøvrigt tilhører Mrs. Clarkson lige lidt Amerika
som hvilketsomhelst andet Land. Hendes rette Hjemstavn
er et Rige, som i de senere Aar er bleven døbt Kosmo
polis. Var Stykket blevet skrevet et Decennium senere,
havde man kaldt hende en Fin de stode-Figur. Thi
AMS. Clarkson er maaske den første Repræsentant for
Kvinde-Sfcnxen, der er blevet en saa yndet Skikkelse i den
moderneste franske Literatur. Hun er i Virkeligheden bare
kold og falsk og grusom uden Følelse eller Tanke for
nogen anden end sig selv. I Dumas’ Drama ødelægger
og fordærver hun af Had og Hevnlyst, - iandre Bøger
er hun ond af Lede og Tomhed. Hun er den fremmede,
udenforstaaende og derfor utilregnelig i sin blinde Ode-
læggelseslyst og Ondskab.
Sarah Bernhardt var Kvindessinxem lokkende, kold,
klog som Slangen i Paradiset, - hinsides Godt og Ondt.
En uforglemmelig Skikkelse og en Røst, der klang som
fra en anden Verdenl Hun var alene, var den frem
medel Om hun egentlig gjorde Lykke, ved jeg ikke. Det
var saa stille iTeatret, naar hun talte Stemmen fangede
alle Orenz men hun vakte ikke paa langt nær det Bifald
som den yderst tarvelige Fremstiller af Hertugen. Da jeg
senere saa Stykket udført af den Coquelinske Trap: Coque
lin som Hertugen og lane Hading som Catherine, op
naaede Fremstillerinden af Mrs. Clarkson den samme
succes des-time som Sarah Bernhardt. Og det var en
meget ordincer Skuespillerinde med et Navn, som jeg har
glemt sammen med de andre.
J nogen anden Rolle har jeg ikke seet Sarah Bern-
hardt. Hunstaar i min Erindring som den übevægelig
kolde og stenhaarde Sfinx-Skikkelse. Grum og fjern og
übønhørlig. En indisk Jaggernaut, som lader Menneskene
falde i Støvet for sit Blik og uforstyrret kjører frem over
de endnu i Dødstræknisngerne stønnende Ofre. Glosters-
Udbrud i ~Kong Lear« rinder mig i Hu:
Hvad Fluer er for overgivne Drenge-
er vi for Guderne; de dræber os
for Morskabs Skyld.
Dls Ols-
Ii-
Det er bekjendt nok, at Sarah Bernhardt udenfor
sit egentlige Fag har dyrket de førskjelligste Kunstarter.
Hun har skrevet Bøger og udstillet baade Malerier og
Skulpturer. Paa Parisersalonen 1880 var der et Billede
af hende, som i Katalogen bar Titelen: Pigen og Døden.·
~Det forestillede en ung Pige, der syntes livsglad og fund,
men bag hende hævede Dødens Knokkelskikkelse sig stræk-
kende de magre Arme ud efter hende . . . . Fædra, Donna
Sol, Zaire, Desdemona, Froufrou, Adrienne Lecouvreur
- alle disse unge og skjønne Kvinder lider den førsmædes
ligste Død, deres Liv brydes midt i deres Blomst. Er
dette maaske ikke det dybeste Træk i Sarah Bernhardts
Kunst: hin underlige, bestandig fornyede Tanke om Døden
lurende paa Livet, der ligger bagved de vekslende og dog
ensartede Stemninger, hun fremkalder og selv drages heni?
Hendes sygelige Legeme og det svage Bryst synes saa
skrøbeligt, saa let et Bytte for Knokkelmanden, medens
Sjælen blusser med den vildeste Livskraft og kaster sig
med feberagtig Energi over alt menneskeligt for ligesom
at gjøre Livet længere ved at gjøre det indholdsrigere
Døden truer, saa gjælder det at leve helt ud i 2Ninutet« . . .
Og hun er forberedt paa Døden. J over tyve Aar
har hun havt sin Ligkiste ——— indvendig betrukket med violet
Atlask staaende ved sin Seng. Og forlængst har hun
hugget Stenen, som skal dække hendes Skik-an
Selvfølgelig maa man være forberedt paa at en i
alle Henseender saa ekstraordinær Personlighed som Sarah
Bernhardt har sin egen Maade at fortælle sin Eivshistorie
paa. Ide tre sidst udkomne franske, tyske og nordiske
Konversationsleksika finder jeg saaledes straks tre førskjellige
Dage angivet som hendes Fødselsdag: 22de April 18433
the Okt. stH og 22de Okt. samme Aar. (Et fjerde
Sted staar der endog tß4cs). Ifølge ån Kilde er hun født
i Amsterdam, ifølge en andeni Havre, men om dette
Punkt er dog saa mange Autoriteter enige, at man nok
kan gaa ud fra, at hun først saa Dagens Lys i Paris.
Og lad os bestemme os for den høfligste Dato 22de
Oktober xBLH. Hendes oprindelige Navn er Rosine
Bernard. Ukoderen var en hollandsk-tysk Musiklærerinde
af jodisk Afstamning, en ligesaa skjøn som ekstravagant
Kvinde; Faderen en fransk Embedsmand af gammel Adel.
Den lille Rosine var nægte Barn, men Faderen sørgede
omhyggeligt for hendes Opdragelse; hun blev døbt og
sat i Kloster og fik saaledes leve sin Barndom og første
Ungdom i de ærbareste og mest betryggende Omgivelser.
I Feriemaanederne havde hun imidlertid Anledning til
at lære den Verden at kjende, hvor hun førstshørte hjemme
—og som for hele Livet skulde blive hendes. Thi den
Tid tilbragte hun hos Ukoderem Og den første Verden
blev hende lige kjær som den sidste. Da Skoleaarene var
forbi, var hun uvis om hvilken af dem hun skulde fore
trække, Klostret eller Scenen. Alen det endte med, at
hun bestemte sig for den sidste. I 1859 kom hun ind
paa Konservatoriet, og den Ute August 1862 debuterede
hun paa Thååtre-Fran9ais som ingenia i Racines Tra
gedie ~lphigenie en Aulide«. Hendes Tid var endnu
ikke kommen, og hendes Udførelse af denne Rolle gik
ligesaa übemærket hen, som da hun l 4 Dage senere spillede
Valerie i Scribe’s og Melesvilles Stykke af samme Navn.
Hun spillede nu i nogen Cid paa Gymnase-Teatret —-
fremdeles uden at gjøre Tykke. Indtil hun blev kjed af
det Hele og flygtede til Spanien Dagen efter Opførelsen
af et nyt Stykke af Tabiche, hvori hun havde Hovedrollen.
Et Brev til den strenge Direktør Montigny, hvori hun
undertegnede sig ~Deres stakkels, forvildede Sarah«, kunde
ikke hindre, at hun fra nu af betragtedes som en halvt
412 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
