Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 41. Lørdag 9. Oktober 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wyndhams Datter.
En Historie fra vore Dage.
Af Annie S. Swan.
(Forts.)
etop. Jeg gik til Mødet igaaaftes for at danne
mig en selvstændig Ukening om hendes Stand
punkt, og saa sandt jeg kan hindre det,
skal du ikke have noget at gjøre med disse
Mennesker.
Jeg skulde ønske du vilde sige mig, hvad
du hørte, sagde Joyce. Hun var fremdeles rolig, men der
var en haard Klang i hendes Stemme.
Vi opnaar intet ved- at gjentage det, Joyce. Det
var en hel Del Nonsens, og det var meget som var værre
end Nonsens rent farlige Ting; og jeg likte slet ikke
Ukenneskene der heller, de var helt igjenem tarvelige. Jeg
taler ikke om Hanna Thrale og hendes Far; de er dannede
Mennesker, enhver kan se det, og alligevel: sig mig, hvem
du omgaaes, saa skal jeg sige dig, hvem du er. "
- Jeg tror ikke Hanna har taget nogen Skade af sin
Omgang, sagde Joyce mørkt; hun omgaaes med Men
nesker der har Jnteresser. Det forekommer mig, at de har
noget at leve for, men jeg ikke.
De sidste Ord udstødtes lidenskabelig, og det moderlige
Hjerte blødte derved.
——— Det gjør mig meget ondt at høre at du intet har
at leve for. Man skulde dog tro at din Far, Mor og
Bror var lidt for dig. Men, lad gaa. Jeg talte med
din Far igaaraftes, og han var ganske enig med mig i, at
dit Venskab med Thrales maatte afbrydes. Vi har begge
lagt Merke til den Forandring som er foregaat med dig,
siden Hanna begyndte at komme her saa meget.
- Hvilken Forandring. Mor? - Du er saa mis
fornøiet, intet er rigtigt for dig. Du har ikke samme Jn
teresser som andre unge piger.
Det er saa trist her, sagde Joyce.
Ja, se der har vi en af dine forkjerte Opfatninger.
Mange vilde ønske at have det som du. Jeg medgiver at
det er lidt haardt for dig at skulle opgive din Veninde, og
for at det skal falde dig lettere, er din Far og jeg kommet
overens om at du skal faa reise til Paris, til Tante Grace.
For et Aar siden vilde et saadandt Tilbud fyldt Joyce
med Jubel, nu lod hun til at tage det meget ligegyldig.
Du sender mig væk, som om jeg var en Forbryder.
Tror du seks Maaneder hos Tante Grace vil bringe mig
til at glemme Hanna Thrale? Du tager feil, Mor.
· Det er det samme, enten du glemmer hende eller
ei, svarte Fru Wyndham bestemt, jeg vil ikke at du skal
vanke der iHuset, saa længe disse tvilsomme Personer kom
mer der. Og det er min faste Bestemmelse, Joyce, at du
skal reise. Jeg har været eftergivende ligeoverfor dig i det
sidste; men der kommer Tider da en Mor maa bruge sin
Myndighed, om hun ikke skal tabe alt.
Men hvorfor skal jeg staa under Formynderskabl
raabte Joyce oprørsk. Jeg er nitten Aar gammel og kjender
mig selv. Det viser hvor liden Tillid du har til mig, at
du tror jeg vil befatte mig med nogeu af de dumme Ting
som ofte udtales paa Socialistmoderne i Hr. Thrales Hus.
Ja, endog Hanna ler ofte ad dem.
Det er det samme; den Slags udøver dog en vis
Indflydelse paa vor Karakter og vort Liv, svarte Fru Wynd
ham. Hanna Thrale er en meget begavet ung Dame, som
førstaar at vogte sig, og hun er desuden sterkere og mere prak
tisk end du. Tro mig, Joyce, hvis du lader dig rive med
R
.-
L.-
.-
i
af disse falske Lærdomme vil du gaa under. Joyce taug,
men Oprørsaanden lyste ud af hendes Øine Du hørte hvad
Frøken Maddison sagde idag, forandrede Fru Wyndham
pludselig Samtalen. Hun gav mig en liden Skildring af
det hun havde set ude paa Gaden. Sig mig, hvad Bekjendt
skab har du med denne unge Fyr, denne Dane? Han er
kanske en meget dygtig ung Mand; men han er kun en al
mindelig Arbeider. Joyce blev blussende red.
s Jeg kjender ham ikke stort, jeg har set ham et Par
Gange hos Thrales, det er det hele. Frøken Maddison
er en afskylig gammel Sladdertaske. Slige Kvinder som
ikke har andet at gjøre end fare om fra Hus til Hus og
fortælle Sladderhistorier og ødelægge Folks Rygte, burde
stænges inde. De er ligesaa farlige som de gale.
Det er ikke Sagen, Joyce. Jeg vil sige dig, at
hverken din Far eller jeg synes om, at du omgaaes nogen
som vi ikke kan invitere til vort Hus.
- —Du kan jo invitere ham, sagde Joyce med et lidet
Smil; men han vilde rigtignok ikke komme.
Tonen iriterte Fru Wyndham, og hun sagde skarpt:
Det er ikke tækkeligt at tale saa, Joyce. Jeg skjønner
nok, at du ikke vil lade dig lede af os, men sig mig,
hvis du nu ikke kom til at reise til Tante Grace, vilde
du mod vort utrykkelige Ønske fortsætte Omgangen med
Hanna Thrale? .
Ja Mor, jeg tror det, svarte Joyce dristig. Hun
havde længe førstaat at det vilde komme til en aaben
Kamp, og hun var bestemt paa ikke at være nogen Kryster.
Du er forarget nu, men hør paa mig, Mor, saa vil du
indse, hvor uretfærdigt J handler mod mig. Jeg er nitten
Uar gammel, men kommanderes, som om jeg var et Barn,
til at opgive min bedste Veninde. Selv indrømmer du at
Hanna Thrale er en udenerket ung Pige, og det er bare,
fordi du er bange for at jeg skal træffe tvilsomme Per
soner i hendes Hjem, at du vil sætte sen Stopper for vort
Venskab. Hvilken Forklaring skal jeg give hende? Jeg
synes det vilde være grusomt at bede om noget saadant.
Og alligevel beder vi dig ikke alene om det; vi
kræver det, sagde Fru Wyndham i en Tone, som Joyce
ikke ofte havde hørt. Det gjør os meget ondt, tilføiede
hun bedrøvet,-at en saadan Uoverensstemmelse mellem os
skal kunne være mulig. Jeg var saa lykkelig, da du blev
født, og jeg sagde til din Far, at jeg intet mere kunde
ønske i Verden. Vi var ofte ængstelige for dig som Barn,
mer end en Gang var du Døden nær; men Gud gav dig
tilbage igjen til os. Aldrig havde jeg tænkt at du vilde
gjøre os en Sorg som dennel
Er da dette nogen Sorgl udbrød Joyce, rørt over
sin Mors Ord og bedrøvede Udseende. Skulde ikke en
voksen Kvinde have Lov til selv at vælge sine Venner?
Fru Wyndham rystede paa Hodet. Hendes Uerfaren
hed og Mangel paa Verdenskundskab gjør hende mindst
af alle skikket til det. J dette Tilfælde maa du lade mig
være Dommer, Joyce. Jeg ved, hvorledes du har det,
hvor let dine Sympathier vækkes, og hvorledes dit liden
skabelige Temperament vil lade Hjertet og ikke Forstanden
raade. Det er slet ikke heldigt for en ung Pige at stikke
sig frem, og du vil komme til at gjøre det og blive be
merket, hvis du omgaaes de Mennesker som holder Møder
i Thrales Hus.
- Er det Folkesnak du er bange for? udbrød Joyce
med et haanligt Smil. Jeg førsikrer dig, at jeg ikke vil
lade Menneskenes Dom have nogen Indflydelse paa mit Liv.
Heller ikke din Mors lader det til, sagde Fru
Wyndham i en tør, haard Tone; hun skjønte, at det ikke
var til nogen Nytte at sige mere. Vil du afbryde din
Forbindelse med Thrales for din Fars og min Skyld?
Jeg kan ikke gjøre det, Mor; og desuden, hvis
til-i URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
