Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 49. Lørdag 4. December 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg kan arbeide, svarte Joyce. Jeg er ung
og sterk, og der maa vel findes et Arbeide hvorved jeg
kunde tjene nogle Kroner om Ugen.
Fru Hemmings smilte.
Ua ja, sagde hun, der kunde maaske findes et
Arbeide; men sig mig nu, gav De Deres Forældre noget
Vink om hvor De tog hen?
- Jeg skrev et Brev til dem, mens de var iUften
sang, hvori jeg førsøgte at forklare dem, hvorfor jeg
reiste, men jeg sagde dem ikke hvorhen.
De vil da straks gaa til Hr. Thrale, og saa
tænker jeg, de kommer hid, sagde Fru Hemmings. Vi
kan vist vente dem hvert Øieblik
Lad dem komme, sagde Joyce trodsig, jeg følger
ikke med tilbage, medenindre De kaster mig ud.
Det skal jeg ikke, sagde Fru Hemmings mun
tert; men vær ikke saa sikker paa, at jeg billiger det
Skridt De har taget. Jeg liker dog Deres Fyrighed
og Varmhjertethed, og tror der et eller andet Sted maa
findes et Arbeide for Dem. De er velkommen i mit
Hus og kan blive her saa længe De selv vil.
Ua jeg vil ikke være til Byrde for Dem, udbrød
Joyce, jeg vil kun bede om at faa blive hos Dem til
jeg har fundet et passende Logi og har faat et Arbeide.
Jeg kan betale - ——- hun famlede nervøst efter Lommen,
trak frem en Pung og tømte en Del Guldpenge ud i
Fanget. De skal ikke se saa mistænksomt paa mig; det
er mine Penge, jeg har faat dem af Far ved førskjellige
Leiligheder. Han har altid givet mig mange Penge;
de er virkelig mine.
Javist, sagde Fru Hemmings.
Men hvorfor ser De saaledes paa mig?
Jeg havde engang en liden Pige, og jeg undres
paa hvorledes jeg vilde taget det, om hun havde været
ilive og opført sig saaledes mod mig som De nu mod
Deres For-ældre.
Ua, De vilde aldrig stængt Deres Datter inde
eller tvunget hende til at gifte sig.
Nei aldrig, aldrigl Det var mit Livs For
bandelse, at jeg blev tvunget ind i et Ægteskab som var
mig imod, og maatte leve sammen med en ZNand som
ikke passede for mig. Jeg vil fortælle Dem min
Historie. —-
Joyce følte sig lidt urolig; hendes Samvittighed
sagde hende, at hun havde givet en meget farvet Frem
stilling af Forholdet; men hun ønskede saa inderlig at
hendes Aktier hos Fru Hemmings skulde stige i Kurs,
at hun næsten indbildte sig at være blevet tvungen til at
ægte Jack Ferrars.
17de Kapitel.
Bag Kulisserne
Jeg var eneste Datter som De, begyndte Fru
Hemmings, men jeg havde ingen Bror. ZNin Far var
Prest, havde et lidet fattigt Kald, saavidt vi kunde leve.
Uline Forældre passede daarlig sammen og skulde aldrig
have giftet sig. Jeg. havde derfor en meget ulykkelig
Barndom. Alf Naturen var jeg meget alvorlig, glad i
Bøger og tilbøielig til at gruble over Ting som laa
langt over min Alder. Far var en stor Tyran, og den
Maade hvorpaa han behandlede Mor fik ofte mit Blod
til at koge. Jeg næsten hadede ham og alle ZNænd og
længtede efter at faa vise dem, at der i det mindste var
en Kvinde som ikke vilde være deres Slave. Far var
meget lærd og havde i Forhold til sine Midler et meget
betydeligt Bibliothek. Jeg læste Filosofi, Historie,
Reiseskildringer og Theologi, men fordøiede ikke altsammen,
saa det ofte gjorde mig mere Skade end Gavn. Der
var ingen som kunde retlede mig og hjælpe mig til at
førstaa det læste. «
« J min Ungdom ansaaesjeg for meget smuk, hvad
man vanskelig skulde tro, naar man ser mig nu. J vor
afsidesliggende Landsby var der ikke mange Herrer; men
jeg havde dog flere Beundrere og deriblandt den Znand
som senere ved mine Forældres Paavirkning blev min
Husbond. Han eiede et stort Gods og var den der
havde Ret til at besætte Presteembedet· Denne gamle
Irland han var Enkemand over 50 ønskede at
jeg, en ung Pige som endnu ikke havde fyldt sine 20, skulde
blive hans Hustru. Min Far var henrykt over at hans
Datter skulde gjøre et saa glimrende Parti, og skjønt jeg
kjæmpede imod af al Magt, ja endog tænkte paa at
flygte hjemmefra, som De nu har gjort, gav jeg dog
tilsidst efter for mine nærmestes Overtalelser. Jeg vil
ikke trætte Dem med en Beskrivelse af mit Ægteskab.
Det var en haabløs Elendighed fra første Stund af.
Han kunde ikke gjøre en Kvinde lykkelig, og slet ikke en
ung Pige der elskede alt skjønt og ædelt som jeg gjorde.
Jeg havde altid interesseret mig for de fattige og nød
lidende, og for at glemme min egen Ulykke begyndte jeg
at beskjæftige mig med de sociale Spørsmaal; men det
var det værste jeg kunde gjøre efter min Uiands Me
ning. Han holdt førengtpaa de arbeidende Klassers
underordnede Stilling, og vi levede dai bitter Strid,
især fordi jeg vedblev at skrive og undertiden ogsaa at
tale om disse Spørsmaal
En anden Kilde til Ærgrelse var den, at jeg holdt op at
gaa i Kirke. Jeg syntes det var saadant forfærdeligt Hyk
leri. Min Erfaring var, at de som kaldte sigKristne snarere
var Satans Tjenere, og jeg mistede Troen baade paa
Gud og Mennesker. · Da blev mit lille Barn født, og
for en Tid fyldte hun mit tomme Liv. Jeg beholdt
hende bare i to Aar, og efter hendes Død fandt jeg det
umuligt længere at forblive under min Uiands Tag.
Jeg havde aldrig likt ham, ikke engang følt Ugtelse for
ham. Dette er nu femten Uar siden.’ Jeg har havt
en lang, haard Kamp; ofte. har jeg ikke engang havt
det tørre Brød, men altid har der aabnet sig en Udvei,
naar Nøden har været størst. Og under Ensomheden
og de mange bitre Savn har jeg faat noget af min
Barnetro tilbage. ·
Hun begyndte at gaa rastløs frem og tilbage i det
lille Værelse
Faa førstaar mig, og endnu færre elsker mig-
Jeg bærer ikke Hjertet paa Læberne. Hvad jeg nu har
fortalt Dem, har jeg ikke engang fortalt Hanna Thrale,
Kent jeg har kjendt hende og været glad i hende islere
ar.
- Jeg tror De har.Ret. Det er paa tide at Kvin
derne reiser sig og kræver Del i den Tanke- og Handle
frihed som deres Brødre har. Jeg er enig med Dem
i Hovedsagen, og jeg vil førsøge at raade Dem, som var
De mit eget Barn. Ult vil forhaabentlig vende sig til
det bedste for Dem. Deres Forældre har jo i mange
Uar behandlet Dem med den største Kjærlighed Hvis
De selv engang faar Børn, vil De førstaa, hvad De
lider iaften.
Disse Ord gjorde et sterkt Jndtryk paa Joyce;
men hun rystede det af sig, hun havde jo taget det af
gjørende Skridt og kunde ikke vende om.
—» J ethvertfald bliver De her inat, sagde Fru
Hemmings, som saa Joyce skifte Farve og gjættede hvad
der rørte sig hos hende. Jeg har liden Plads, men
heldigvis kan jeg dog byde Dem et lidet Kammer.
URD KIH-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
