Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 49. Lørdag 4. December 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
~Samfundets Bygning« saaledes op, at ikke saa mange
~Støtter gik istykker«, saa var der noget for os at værne
om, da kunde vi se op til deres Orden som en hellig
Indstiftelse » sp « « » »
Hvad siger mine andre ærede ~Frimurersøstre« om,
at vi blev Medlemmer af vore Mænds Loger? Vi har
saa godt som de Hjerte i Livet, og Lyst og Evne til at
handle. - ~Det er ikke for Kvinder at komme der«
hører jeg min ~lykkelige Hustru« sige, nei vist; Fri
mureriet er gammelt, saa gammelt, at Kvinderne holdtes
for ringe til at komme med til Mændenes Førsamlinger,
dengang det blev stiftet.
Men hvad, om vi slog os sammen iFlok og Følge
og stormede Logen, naar ~Brødrene« sad og ~murede« som
bedst?l « »
Tænk hvilken Overraskelse! Men om de trak ~Blank«
imod osl Pyt, vore Mænd kunde vel ikke se os blive
slagtede! - Eller,- om vi brugte List, som en Fri
murerfrue, der var af samme Mening som ~flere andre
Frimurerfruer«, og som sneg sig indi»Helligdommen« for
at faa Vished for, om Frimurerne virkelig slagtede og
spiste smaa Børn. Hun blev imidlertid opdaget af
~Brødrene« og dømt til at miste Livet for sin Dristighed,
men blev dog skaanet paa Forbøn af sin Ukand, der
ogsaa var ~Broder«, og saa blev hun høitidelig optaget
som ~Frimurer«, med alle tilhørende forfærdelige Eder
om übrødelig Taushed, og Død og Fordømmelse om
hun sveg dem»
(Vogt Jer i Herrer Frimurere!)
Eders Hustruer udgjør en Magt nu tildags, og
de kjender denne ZNagtz kom det derpaa an, da har vi
~Mod i Brystet« og ~Staal i Armen«. Sæt før
stærket Vagt om Eders ~Kongeborg«, vi skulde dog ind
tage den, om vi vilde tror I ikke, kjære Frimurer
søstre? - Luk eders Døre op for osl lad os se eders
~store og gode Gjerninger« Ansigt til Ansigt! Vi kan
være tause som I naar vil vill og skall -
Vi kan ogsaa trænge til al den ~himmelske Manna«
vi kan faa. Luk opl Luk op! vi skal ikke svige ler!
Ogsaa en Frimurerfrue.
Toner med Tekst
ved et Bryllup.
[Mel.: »Å vil du hava me til å kvæa«.]
Til Brudehuset fra Toners Rige
Alusikens Genius ned vil stige;
hans Tales Rythmer vi godt førstaar,
paa Hjertestrengen han gjerne slaar.
Hvert Ægteskab siger han, er bygget
paa en Akkord, som maa staa urygget,
om den sig slynger da hvert Motiv,
som toner frem i et Sammenliv.
Har Tlland og Hustru fra første Stunden
i Hjertets Sangbund sin Tone funden,
da gjennem Satserne kjækt kun frem,
og saa til Grundtonen altid hjem.
Men da det ikke saa sjelden hænder,
at ikke Grundtonen ret man kjender,
saa lyder skjærende Mislyd i
saamangen Ægteskabssy mpho ni.
Ei altid gaar det saa ilde heller,
man noget har, kaldet Paralellerz
selv Disonancen kan ogsaa bli’
opløst i fuldeste Harmoni.
Og Tempo, lad det kun variere,
snart frisk Allegro vil brilliere
og liden Scherzojo smutte tør
saagodtsom indad Andantens Dør.
Vel kommer Tider, da Livet byder
sin dystre Largo, men lyt, der lyder
saa mangen gribende Takkesang,
om Tonen brister end mangen Gang.
En Livsduet her er -intoneret,
i den vi alle er intresseret,
en stor Succeser vort Haab saa vist,
thi største Ukester er Komponist.
Ester-.
Graaspurven.
Af Frk. Anna Petersen,
Skuespillerinde ved det danske kgl. Theater.
er var engang en liden Fugleunge, som ikke var
større, end at den akkurat kunde faa Hovedet
op over Kanten af Redet, og som laa der og
kikkede ud iVerden, saa paa alle de Fugle,
som kom forbi, - og gjorde sine Betragtninger
Der kom mange Fugle forbi med smukke,
spraglede Fjer; den saa, hvor beundrede de blev og tænkte:
~saadan vil jeg se ud, naar jeg blir stor; jeg vil bare
ha’ endnu smukkere Fjer; alle skal beundre mig og
misunde mig.« «
Der kom ogsaa Fugle forbi, der sang saa smukt, at
den var lige ved ·at falde ud af Redet for at fe efter dem
- og saa tænkte den:
~Saadan vil jeg synge, naar jeg blir stor, kun meget
bedre endnu. De andre Fugle skal komme langveisfra
for at høre mig syn-ge, og det skal rygtes viden om Lande,
at her i dette Træ sidder en meget sjelden Fugl med en
deilig Røst. Helt oppe i Toppen af Træet vil jeg sidde,
saa de alle kan se mig, og saa vil jeg synge af fuld Hals«.
De fleste, der kom forbi, var dog Graaspurve. ~De
ser saa kjedelige ud«, tænkte Fugleungen, ~og saa er der
saa mange af dem, og de er allesammen ens, den ene er
lidt tykkere, den anden lidt tyndere men ellers er der
ingen Forskjel paa dem. Det eneste, de kan, er at sige
H»
..,-I ’,« » . v
ed
498 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
