Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. Lørdag 5. Februar 1898 - A. B.: Hjemmet. III - H. D.: Haandarbeide - Et godt Middel mod Gigt og Nervesmerter - Maaden hvorpaa man løfter Børnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
optager vore pligter i Hjemmet. Vet er her vi stal lære
at opgive vore Gnster for andres, at tage Hensyn, at
være kjærlige, gode, lette Byrderne, sprede Tys og Sol
og Sommer.
Gg Solen og dommeren horer Ungdommen til.
Far og Mor har maaste faat mangt et Ancek under Civets
herjende Hsststorme; Tiden farer ikke altid varlig med
sine Born. Rynkerne i fanden, det tunge Blik, den
brustne Alang i stemmen, alt taler sit eget Sprog om
skuffede Forhaabninger, om haarde Aampe, om tunge
Dage, om lange Rcetter. Ve har ikke lamger Ungdommens
Spcenstighed og Araft — Ryggen bøies let under Aaget. Va
er det de behsver de unge, Børnene, de som har Tyset
og Solen og Glæden. Va er det de behsver den sterke
Arm som kan ststte og bcere, da er det de behsver det
varme Hjerte som slaar friste Slag, da er det de behsver
Barnesindet som har Troen og Haabet og Glæden i Eie.
Gg skulde ikke de unge her have en vakker, stor
Gjerning at tage op, ikke saa lysende maaste som mangen
Gjerning udenfor Hjemmet, men dog i Virkeligheden den
største og stjønneste Gjerning paa Jorden! Vi vil
derfor sige til den unge: bliv ikke for snart fcerdig med
den Gjerning. Forst naar du lærer at være tro i dit
Aald her, kan du lære at være tro mod dig selv og
at være tro i det store Aald som maaste venter dig
derude. Gg endnu et: styver du denne Gjerning fra
dig, saa styver du fra dig de cedleste Glæder der vil
mode dig paa din Vei, da tramper du paa de stjønneste
Spirer i din Sjæl. Thi at give, at fornegte sig selv for
sine kjære, det er den mest lige Vei til Hjertets Vannelse
og Aarakterens Adel — den mest lige Vei til Tykke.
Men, som vi ncevnte i Begyndelsen, ofte er dst
Aravene udenfor Hjemmet som lægger saa sterkt Beslag
paa de unge, at de glemmer pligterne inden Hjemmet.
Verude er saa meget stort at udrette, saa mange Opgaver
at lsse, saa vide Marker at pløpie. Hjemmet er for trangt,
for snevert; pligterne der er man fcerdig med i en Håande»
vending. Gg det er jo saa, de unges Arbeide falder nu
tildags ofte udenfor Hjemmet. Men paa den anden Side —
hvor mangt et lidet Arbeide venter ikke ogsaa indenfor,
venter paa kjærlige Hænder, venter paa et f)ar sterke
Arme. Gg hvor let kunde ikke dette Arbeide ofte udfores.
Mangen Gang vilde det blot beståa i et venligt Smil,
nogen opmuntrende Grd, et barnligt Sind der lader sig
vise tilrette, lidt Gmtænksomhed. Vg hvor meget vilde
ikke være vundet ved dette tilsyneladende saa ringe Arbeide.
Man vilde selv vinde paa det, det vilde gjore Aarakteren
cedlere, Sindet lysere, 3ivet rigere. Hjemmet vilde vinde
paa det. Hvor Forceldre og Bsrn deler hverandres In
teresser, mødes i Sympati og Ajærlighed, ssger hverandres
bedste og lever for og med hverandre, saa begge farter
giver og begge farter modtager, der er det et lidet
paradis paa Jorden; derfra vil de unge gaa ud vant
til at ofre sine egne Interesser for andres, sterke til at
optage Aampen ude i Verden, med et aabent Sind og
Gie for den ssrgende og den nsdlidende. Gg didhen vil
de vende tilbage naar de, trcette under Aampen derude,
saaret i Striden som har været dem haard og stuffet over
Mennester og Forhold, længes efter en solbeskinnet Olet
hvor der er Fred og Hvile. —
URV
A. V.
skoene er forfærdiget af hvid
Filt, Overdelen af enkelt, Saa
len af dobbelt lagt Stof og Bro
deriet udført i stjerne- og Silke
sting med lyseblaa Filoflossilke.
Den nederste Kant af „Vver-
Icederet" som ogsaa Saalens Kant
hugges ud i ganste smaa Spidser,
Lfterat Broderiet er fcrrdigt oq
Skoen er syet sammen bagtil, fæstes den til Saalen med en Stikninq
tæt ind til Spidserne. C,i Kant af hvid, eller om man vil lyseblaa
f)lusch omgiver
Silkebaand, fast
Slsife.
For 20 Gre salmiakspiritus
- - hvid Kainferolse
- 5 - Bomolje
- - Ichtyol.
Blandingen omrystes godt, og de syge Vele indgnides hermed
to a tre Gange daglig; saasandt Huden kan taale det, bør man hver
Gang massere den et Kvarters Tid. Lr Huden meget smfindtlig,
vil man kunne forhindre, at den gaar af ved først at smsre lidt
Lanolin paa.
Midlet er aldeles ustadeligt og har hjulpet i et Tilfcrlde — det
var Nervesmerter i Ansigtet — da et halvt Aars elektrisk Behand
ling blev frugteslsst.
skal fra videnstabeligt Hold i den sidste Cid have været underkastet
adskillig Kritik. Naar nemlig et Varn i Hjemmet eller ude paa
Gaden stal lsftes over en eller anden Hindring, som kan møde det
paa dets vei, bliver det oste taget under den ens Arm istedetfor
under begge. Dette kan have tilfølge Forstrækninger af de udvidede
senebaand og Fordreininger af Augleleddet i skuldrene, hvoraf
mangt et Varn faar lide hele Tivet igjennem. Msdre burde derfor
være strengt paa vagt mod denne Uskik, og noie paase at Vsrnene
altid bliver taget under begge Arme naar de stal lsftes.
ver den ovre Kant; lyseblaa, omtrent Ctin. brede
fastsyes paa Tiderne og knyttes over Foden i en sirlig
Et godt Middel mod Gigt og Nervesmerter.
Maden hvorvaa man lsfter Vsrnene
Haandarbeide.
Varnesto
59
H. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
