Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. Lørdag 2. April 1898 - Urd - Elisa Kielland: Vore Børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Mundet i Styrke og tabt i Knde. Den mest
moderne af de moderne Forfatterinder 3>arah Grand ud
taler sig i en Artikel i et engelsk Tidsskrift i hoie Toner
om hvor afstyelige de unge engelske Damer er, at Eman
cipationen her synes at have baaret daarlige Frugter, at
de er berøve al sin 5kjsnhed, kort sagt, at de har vundet
i styrke, men tab! i Hnde. Harah Grand mener naturligvis
ikke for et Gieblik, at dette er en nødvendig Følge af Avinde
sagsbevægelsen; hun fremhæver utrykkelig, at Avindesagens
Forkæmpere siet ikke havde været frastsdende i sine Manerer
eller blottet for den Hnde der er Avinden egen; det er dem
for hvis Skyld Banebryderne har kjæmpet og vundet 5eire
— det er den yngste Generation som i saa mange Stykker
e.r blevet Aarrikaturer. Mon vi ikke her hos os i nogen
Grad lider af samme Feil som de 5arah Grand vaapeger
hos de engelske Damer? Ialfald er det vel ikke nødvendigt
for Avinderne i sine Manerer at efterligne Mcendene, blot
fordi de har sat en selvstændig stilling som sit Maal.
Der er jo en dyb Væsensforfkjel mellem Mand og Avinde,
derfor vil ogsaa en saadan Efterligning bare virke som
Aarrikatur. Noget andet er det, at der i Brydningens Tider
sjelden bliver Harmoni paa alle Gmraader. Mange
pynter sig med de nye Tanker og Ideer som man hcenger
paa sig en Aaabe; først nåar disse Ideer har udfort
sin gjenfodende Gjerning, først nåar de er blevet Aand
af vor Aand og 5jæl af vor Zjæl, først da vil de virke
harmoniserende, forskjsnnende og forædlende. Derfor vil
ogsaa først den næste Generation fuldt ud aabenbare hvad
den nuværende Generation har saaet.
Or ZournalistiKen en passende MesKjaeftigelse
for Avinder er et Spsrsmaal som fortiden ivrig diskuteres
i det engelske Dameblad Woman at Kome. En sinder,
at det er et Arbeide som har den mest udenerkede Ind
flydelse paa Karakteren, en anden tror, at om man skal
veie pro og contra, saa vil „contraerne" blive de tungeste
i vegtstaalen, mens en tredie. Dr. Robertson Nicoll, erklærer,
at Journalistikken er meget god for „den rette 5>lags
Avinder". „Avinderne gjor det ofte daarlig i Iournali
stiken, siger denne Herre, fordi de aldrig lægger sig ordentlig
i 3>celen; de foragter i Virkeligheden sit Arbeide og længes
blot efter at en ALgtemand skal komme og befri dem fra
deres kjedelige Bestilling". Interessant skulde det imidlertid
Kristiania 1/4 98.
URD
være at vide, om del blot er som Journalister Avinderne
længes efter en A3gtemand, samt hvilke „den rette slags
Avinder" er, som lægger sig ordentlig i scelen og som
er saa glad i sit Arbeide at de ikke længes efter TEgtestabets
mere eller mindre trygge Havn.
Maarmoderne. Vaaren nærmer sig, langsomt rigtig
nok, meget langsomt — undertiden er det som den bare
vil gjore Nar af os, og den ene Dag lyser den os imøde
for den næste rigtig at gjemme sig bort —; men den kom
mer dog altid nærmere, og med dens komme folger saa,
meget, saa uendelig meget for os Avinder. Man skal
have Hovedrengjoring, lægge ned s>kind- og Vintertoi,
stelle med Ootteblomsterne og ordne sine Vaartoiletter —
for ikke at tale om de stakkars Mennesker som skal stytte
eller bytte Oiger. Men dette med Vaartoiletterne er nu
heller ikke noget Hastverksarbeida Der stal Tid til det,
Aenge stal der til ogsaa og — en god smag; men med
disse tre Ting kommer man jo langt, og naar nu ogsaa
„Urd" i et af de første No. førsoger at tage et „3oft" i
med i Form af et „Modebrev", haaber vi det hele vil
resultere i nogen Dragter saa vakre som Vaaren selv i
al sin Oragt og al sin skjsnhed.
Forceldres Vpmerksomhed paa. Det er den
lille j)rædikensamling for Born: „Jesus og
Vsrnene" af Birger Hall og A.
Gundersen. Den er en sand skat, og burde
eies i enhver Familie, der sætter paa
Guds Grd som d.’N eneste, ufeilbarlige Hjælp til at staal
sætte Børnenes Vilje til det gode og mod det onde.
Den er ikke strevet paa denne nedladende, kjedelige
der stjcemmer saa mange religisse skrifter for
Born. Den taler til fornuftige ret frem, prak
tist og hjertelig, og giver 3yst til selvstændig Bibellæsning.
Bsrns Ansigter er Gudstcloo for det meste cerlige Hjertespeil.
Jeg har lcest denne Bogs bedste Anbefaling i saa
danne smaa speil, naar ri ved vor Aftenandagt har be
nyttet den.
Til Aonfirmationsgave passer den meget godt. Aon
firmanter er jo Born, burde ialfald være det en god stund
udover Aonfirmationsalderen.
Gg vi celdre, det er ikke under vor Vcrrdighed at
være glad i en Barnebog, at finde noget ogsaa for os i den.
Hvor trcenges det ikke mangen Gang, at vi lærer vor
Varnelærdom om igjen!
er er en Vog, som jeg saa gjerne vilde henlede
vore Born
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
