Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. Lørdag 30. April 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
-Tvaneseilet og lytte til sin yndlingstroubadour, (^m’l
Den tapre Hertug Oiene — han snstede at ende
sine Dage i Thillon. Men der var nogen som ikke
vilde det. Han maatte igjen drage’ over Bjergene i Arig.
Han kom hjemover igjen, med 3»eier som altid.
Men han var trcet. Han stundede mod Thillon, mod
Zjsen, at den stulde vugge ham tilhvile og synge
dertil.
Men sik han ikke mere se — intet Glimt af
s>joen !
Han blev syg og dode, mens han endnu var inde
mellem Bjergene.
Der kom igjen tunge Tider for Tandet, Thillon
blev atter gjort til Fcengsel. Man kom der ikke mere
for at glædes, men for at lide.
Da den sorte Død gik, trodde man det var Isderne,
der havde forgiftet Brsndene, og kastede dem massevis i
Hvcelvingerne under Thillon. De skjenne Gallerier blev
gjort til Torturkammers, hvor man pinte dem saalænge
det kunde gaa an, for at de tilsist kunde blive brændt
levende. — —
Den man bedst husker, naar man taler om
er den bersmte Fange fra Genf, 6s Lonivard.
som Aarl den stores Fcetter, Grev lvola kom han
der ogsaa for sine Dyders skyld, sit cedle sandhedsmod.
Han vilde rense Arestestabet og Airken. Det kunde
ikke gaa. Han stod hsit ; var modig og rensindet. Der
for havde der om hans Fod samlet sig en skare Aryb,
som vilde ham intet godt. Gg fordi han i sin Renhjer
tethed var naiv som et Barn, blev det let at fælde ham.
De stjal ham hans slot og hans store priori. De
listed sig ind paa ham, tog ham tilfange, sik ham dsmt
for Vranglære og kasted i Fcengslet i Thillon.
Nu brugte man Aiene af savoyens stjønne ssiler
til at binde Fangerne i. Bonivard blev bundet til den
femte. Hans Tænke rak saavidt, at han kunde gaa rundt
den. Man ser endnu Merkerne i stengrunden efter hans
Fod. I fem Aar vandred han den Vei saalangt Tam
ken rak, gik i dybe Betragtninger, svcermeriste syner,
strev i Tankerne Digte og Afhandlinger : Man maatte
finde ud Grunden til det onde. Midlet til at hjelpe
verden I . . . .
Efter fem Aars stilhed horer han en Dag stoi af
Aamp og fra Bjergene Acmontordenens rullende Ekko.
Det var Bernerne, der kom for at erobre Is 6s
Vg.u,6 (Aanton Ivaadt) og først maatte tage Thillon.
Ndenfor laa en Flaade fra Genf.
Efter en Dags Aanonade maatte Thillon overgive
sig. Heirherrerne trcrngte ned i Hvcelvingerne.
„Bonivard, du er fri!"
Da saa han op, stille. „Og Genf?"
„Genf ogsaa!"
Men det var vanskeligt for ham at beslutte sig til
at gaa ud derfra, de fem Aar var han blevet en Olding.
Han var vcent nu til den lille Vei rundt 3oilen, og ikke
andet Tys end den blaa s>traale fra sjsen. Ensom
heden laa fuld af de fem Aars Grublerier, af alle hans
Hjertes bedste Tanker. Efter det første ufrivillige skrig
sank han sammen. Han førstod ikke ret hvad der gik
for sig, da de forte har’, bort — kastede efter sig et dvæ
lende Blik, af sorg, Beklagelse
Et Blik til Farvel — han havde jo indgaat Ven
stab med stenen i Muren ! Hvordan stulde han sinde
Gud igjen derude, hvor Tyset smertede og Mennester
gjorde 3tsi?
5
5
URD
Man tog imod ham med lubcl, bøiede sig cerbs
digt for ham, hvor han kom.
havde sat sit hellige Merke over hans
Acmde. Han var ikke mere et Menneste som de andre.
Han var en Martyr vendt tilbage fra Graven.
Naar man kommer til Thillon, til Bonivards
Fcengsel der er dem, som gaar ind med blottet
Hode, som i et Tempel. De stanser ved den lille sti
rundt den femte ssile — kanske er der nogen som sinder
at over ingen af de store Veie derudenfor falder saa rent
et Tys som her, fra hans Fcengsels Nat.
Han var en af Martyrerne for Mennesteaandens
Frihed, en Ajcrmpe der stred for den indtil Døden.
I over tre Aarhundreder raadede Beinerne Tandet.
Forgjæves søgte prinserne af savoyen at vinde tilbage
det tabte Guds Tand.
Men Bernervceldet var strengt. skeen maatte tages
i en anden Haand, de slette Tceder udslettes — og ikke
med Tempe.
Tovene blev vidtløftige. Aaffe og andre djævelste
Opfindelser blev forbudt. Ikke havde man Tov at roge
Tobak og strengeligt Forbud var der mod udringede
Ajoler og lave s>ko.
Forlystelser var strafbare undtagen ved Bryllup. Da
var tre honnette Danse tilladt. Men drak nogen eller
spiste mer end til Nødtorft, maatte der bodes ti Floriner
til 3>kattefogden fra Bern.
Da Revolutionens stormklokke gik over Europa, og
Frcmstmændene gav hen sit Blod for at afvaske Menne
skehedens Tkjcendsel — da reiste sig endelig det taalsomme
Folk i Is 6s Vg.u6.
Med s>krig af Enthusiasme blev de Bernste Tænker
ssnderbrudt.
Et gammelt Dokument fortæller om Beboerne i
Montreux, at de fyldte Airkerne Morgen og Aften, styr
tede sig begeistrede ned foran Altrene og bonfaldt Gud
om at beskytte et Folk, som var simpelt og cerligt og
kun vilde være fri! (!)
De blev bsnhsrt. Det var jo ogsaa Guds Tand.
I et andet gammelt Dokument er der en Tovsang
over Tcmdets Avinde, med det stolte, romerste Blod endnu
i sine Aarer. Der staar som Motto en strofe af Is»
raels Tovsang over Judith: Hvo kan seire over et
der eier saadanne Avinder I
Der siges at i tunge Tider var det Avinden i Is
6s Va,u6, der tog de tyngste Tag. Mens Man
den har havt vanskeligt for at glemme den vilde Vane
med sværd i Haand at rove, hvad der manglede ham;
mens han har havt endnu vansteligere for at drikke med
Maadehold af Tcmdets Vin, saa er det hende, som gjen
nem en lang Række af Aarhundreder har været den, der
med sterkt og taalmodigt sind har gjort Dagenes Arbeide,
stabt Tcmdets Velstand og hcevdet dets Ære.
Og til samme Tid har hun kunnet hcevde sig selv
i den store Natur som noget, der gav dens Oragt en
Charme mer, en Tkjonhed af høiere Orden.
Det er jo ogsaa Guds Tand !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
