Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. Lørdag 4. Juni 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
selv som Mennnesker, men ogsaa som Vpdragerinder for deres egen
slcegt og for dem der, er sat til at være deres Overordnede. —
Naar de pligter, der paahpiler Forceldrene udover Tandet, først
er gaaet op for dem, der har Dpdragelsen i sin Haand, vil de en
gang takke alle 03, der har saaet Tanken ud, og lovprise dem, der
har aabnet deres Gine for, hvilket Ansvar de har ligeoverfor sine Vsrn.
Man lo og kritiserte meget i sin Tid, da udlærte Meiersker blev
udsendt rundt om i Vygderne for at Icrre Husmodrene, hvordan de
skulde ordne sit Fjss yste sin Ost og kjærne sit smsr og befordre
Renslighed. mangen Vondekone grinte ikke paa Næsen
og mente, at hun nok kunde greie sine egne Affcrrer, Ja, der var
fogar dem, der siet ikke vilde modtage, en siig Informatrice — uagtet
de meget vel trcengte det. Men se nul Nu er det vel ikke de
Bsnder, der ikke af hele sit Hjerte takker dem, der ved sit utrætte
lige Arbeide aabnede deres Gine for Feilene. Gg saa vil det ogsaa
gaa her. Lad Forældrene vide, hvad de stylder sine Vsrn, og de
vil engang takke for, at dcres Gine er bleven aabnede,
Vg d.r stal vi se, at ogsaa Tjenestepigerne vil saa Ginene op
for sin betydningsfulde Stilling, faa Forstaaelse af at de — ligesaalidt
som vi andre, ikke bare skal arbeide for Menneskene, men ogsaa for Gu!>.
Det kunde da hcrnde, de Vrd som nu blir udsaaet i denne sag,
vil vise sig at have baaret Frugt, og kanste vi, der virkelig folger
denne sag med Rjærlighed, endnu kunde opnaa at faa piger, der
tro i sit Arbeide og i Forstaaelse af sit Ansvar kunde finde ttjem
istedenfor „plads" i Familier, hvor man uden Egennytte virkelig
foler og tænker for sin Tjenestepiges ve og vel.
leg tror derfor, at man ikke bor forkaste den Tanke at sende Fore
dragsholdere om i Landet ; den er god og vil visselig virke til det gode.
Vg jeg er vis paa, Tjenestepigerne selv engang vil takke os
alle for hver Tanke i denne Retning; thi det gode, der vil bli op
naaet, vil rigelig falde tilbage paa deres egen stand, og de vil
derved opnaa mere Tifredshed og bedre Kaar i alle Retninger.
Nirak.
Du vaar med de hvide Ncetter,
med Liv og Lys i din Favn,
kom nu til alle, som trcet er
af Livets mange slags savn.
Favn i dine unge Arme
enhver, som er syg og saar;
og stjcenk os lidt af din varme,
for fra os igjen du gaar!
Lidt vaarluft og sol og sommer,
lidt Lys i de morke sind,
vaarregn saa Tankerne flommer,
lidt rensende Foraarsvind,
lidt Trost til alle, som Icengter,
lidt storre Udsyn for dem,
hvem alle Udveie stængt er,
— lidt sol i de trange Hjem!
En solstinsstraale du sende
i Hjerternes Morke ind,
saa Livets sol kan faa tænde
nyt Haab i hvert sorgfuldt sind.
saa nyvakt i vaarens Morgen
— lik duggvaade, friske straa —
befriet fra savnet og sorgen
hver længtende sjæl maa staa l
Ja, kom med nyfodte Tanker,
som bugner af Liv, og lad
Hjertet, der længselsfuldt banker,
faa lofte sig fri og glad!
Za, kom og los alt, som bundet
har lagt i en vinter lang,
og higet, længtet og stundet
mod vaarluft og Fuglesang!
vaar.
Henrik Nilssen.
URD
Folfjcrrpalmen trives bedst inde i Værelserne. 1,2—1,5
Graders Varme er nok for at den skal trives, men den
taaler godt indtil 20 Grader. Tolen bor dog ikke staa
lige paa den, og man kan derfor gjerne rulle ned Gar
dinerne, saa den faar passende Tkygge. Vm Tommeren,
og scerlig i Regnveir, bor den staa meget for aabent Vindu,
og om Vinteren bor man soge at holde Tuften i Værelset
saa fugtig som muligt. Gm Tommeren behover den
meget Vand; store Eksemplarer bor vandes til Vandet
treenger ud gjennem Blomsterpottens Vund.
Tolfjcrrpalmen bor helst omplantes i Mai. Jorden
bor beståa af fed Ter-, Tand- og Tsvjord. <3n Tilsætning
af Hornspaan er ogsaa aldeles fortrinligt.
Man bor aldrig rsre ved Vladene.
Nodsyge potteblomster. Naar en potteplante trods
god plads, Jord, Tys og Tol alligevel ikke trives, er
Grunden i de fleste Tilfælde den, at Roden er syg, og
man har da intet andet at gjore end at undersoge Tkaden.
Med let Haand tager man planten ud af Potten, ryster
Jorden varsomt af og underssger Rodderne noie. Alle
halvt eller helt visne Rodder bortstjcrres omhyggelig, og
planten sættes i en potte der er saa liden som muligt.
For at Jorden ikke atter stal blive „sur", lægger man
nogen pottestaar paa Vunden af potten, — Tuften har
derved lettere for at cirkulære - og fylder derpaa potten
med let Tandjord, blandet med grovstsdt Trcekul.
Flsiel renses fra smuds ved at gnides med en Linlap og smor
og derpaa vaskes i Terpentin, som fuldstceudig oploser og fjerner
smorret.
Filteplysch renses med Lur eller Ammoniak.
tzjortesiinds tzanster renses i Lggeblommevand. Hanster af
Faar« eller Gjedeskind i Melk og soda.
Usde Uldtsier vaskes i en Vlanding Vele Regnvand, 22
Dele Kalisalt, Vele soda og 5 Vele Potaske. Hvis Farven taber
sig, tilsættes 2 Vele pulveriseret Tochenille.
parasoller af Vomuld eller satin overholdes med koldt vand
og indgnides med scebe ved Hjælp af en liden Vorste. Ven hen«
scetles saaledes en stund og overholdes med vand indtil soben er
fjernet, hvorvaa man stiller den opspændt i solen. Vm et par
Timer er parrasollen tor og har da faat sin gamle Glans tilbage.
Farven paa Parasoltrækket maa naturligvis være cegte, hvis det
skal taale en saavidt radikal Behandling.
Vlomsterpleie
Kt rense tulsrte Csier osv.
237
vO^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
