Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. Lørdag 11. Juni 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Urd" udlommer hver L»r° Redalt«: Ann»»»«,
N«. 24. AU«>As ffgrdag 11. Juni 1898. 2. A«rg.
ElipedMon: Partl». 25. y <7>- « Parlv. 25, Kristiania. c»»»»V’
Telefoni 4669. Xelefon: 4668.
„Uld" udkommer hver Lor
Ug. Kvartal. 10 V« pr. Nr.
«»pedition: Partl». 25.
sik Aronprinsen se
Bergen straale i dommerens
lyse Dragt baade igaar un
der Turen til Flsien og
saa denne deilige Formid
dag.
Vor elstværdige Aron
prins vandt alles Hjerter
ved sin noble personlighed,
og Vergenserne vil længe
mindes hans blot saa alt
for korte Besog i her
langt mod Vest. Begejst
ringen var stor og Sym»
pathien større, og forhaa
bentlig har hans Hsihed
havt en liden übenyttet plads
i Hjertet, hvor Bergen og
Vergenserne har førstaaet
at vinde fast stade.
Hans Afreise var bi
vaanet af en festlig jublende
Mennestemasse, der sendte
ham de bedste Gnster for
Turen og for et snarligt Gjensyn
Idag har da endelig gysets og Varmens Aarstid
holdt et seierrigt Indtog i Regnets graatunge By, og
alting glitrer og ler i sitrende Glans.
Tys og blaa hæver duften sit deilige, buede Tjcrld
hoit mod bolens stammende skive, og let som en flyvende
Tanker hviler den sin Rand mod Fjeldenes blode graaligblaa
timer, der glider langt tilbage og lader Valen udvide sig
i dcrmrende ynde.
Al Naturen er et sprettende, yrende Av, hvor selv
det mindste Grcrsstraa scrtter Fart og puffer i Aaadhed
og tivsmod til sin nærmeste Nabo ... det lever og det
ler, det fryder sig i Vågen og Tyset. Arat og Buste
suger i lange styrkende Drag saft og Araft til stammer
Bergen.
Kristi Himmelfartsdag.
Vergonsudstillingen.
og stilke, og Trcerne rcekker og strækker de stive Arme,
saa man synes at hore, hvorledes det knager og bryder
i de af Vinterdvalen saa modige Temmer.
ørfine, lysegrsnne Blade folder, sig ud og dufter
og glimrer i sin rene Fristhed, og Blodbogens deilige
Ungstud, som hverken er gronne eller brune, men som i
sin skjonhed samler en vidunderlig hemmelighedsfuld
Farvesammensmeltning, der er saa bedaarende blod, at
intet Grd kan navngive dens Hnde, aabner sig i dybe
Folder og brydes intens mellem Tys og skygge. Gg
Granens saftige morke gronne har sat sine morsomme
lyslyse spir, der dirrer af Tcengsel efter at sende sin lille
gulbrune Hat ud for Verdens Vinde for selv at faa se
og være med i al Tivets Deilighed.
K. Nyblimi. Eneret.
»MM
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
