Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. Lørdag 11. Juni 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
Grcesplænerne ligger gyldne i Tyset og blaaligtunge
i skyggen, og Grusveiene tegner sig som glidende Bcekke.
Hoit op mod Tuften vaier og vifter Flag og vimpler,
snart lysende sterke i Totens Glod, snart tonende dybe i
skyggens myge Afdcempning.
Oppe fra Taget af Frieles smukke osterlandste Aaffe»
pavillion, hvor Aaffen smager udenerket — til ekstra faar
man Aoppen som Minde — og hvor det gulrsd stribede
Telttag beskytter mod Tolen, har man et morsomt bro
get Tyn.
Uendelige Menneskemasser glider frem og tilbage,
og lystig 3atter og en stærk Tummen fra de mange stemmer
stiger op i brusende Dur.
Glæde og Tilfredshed gir alle Ansigter sit lyse Orceg,
og Munterheden herster hoit i den smukke sommerdag.
Op og ned, ud og ind glider Mennestestrommen og
soger frem og tilbage til parkens Dyb, hvor den stærkt
rode Industrihal hæver sin solverne Top mod Dagen og
fortæller, at inden dens Vægge er Mandjævning Folk og
Folk imellem.
kad os folge med Ttrommen ind gjennem de store
Dore og se at sinde frem til Husflidens Rige.
„Har du seet det?" sporges der . . . „Hvad — hvil
ket?" . . . „Fru Frida Hansens Melkevei?" . . . „Det
er herligt".
Fra Kristiania af er jo „Norfi Kaklcrde og Billed
viVveris" Udstilling allerede saa grundig gjennemgaaet af
Antik, at der staar lidet tilbage at sige. Det er en usced
vanlig smuk og righoldig Tamling, der viser os, hvad
Aunsten formaar at stabe. „Melkeveien" er et Aunstvcerk
af betagende Magt, og man vender Gang efter Gang
tilbage for at lade sig glide ind i den milde stemning,
som strommer ud fra de fagre skikkelser, der stilt hcrver
det stjernebesaaede Tlor mod Nathimlens dybe blaa.
Det er genialt i Tanke som i Udforelse, og Tkaberen
deraf er Tak og Ære værd. Blandt de mange andre
Tager, portierer, store og smaa Vægtcepper, 3obere og
Gulvtæpper, tiltaler mest nogle portierer . . . gulhvide
tykke Blomster, der hæver sig frit og kraftigt ud fra den
aabne gule Bund ivcevet rodlige Ttilker. Den aabne
Bund, der fremkommer ved Rendingens enkle Traade, er
baade original og meget virkningsfuld, og saa er den jo
en absolut Nyhed for Udstillingen.
Taa gaar vi op Trappen i sydlige Floi . . . hele
sydsstre og en Del af sydlige Flois Galleri er helliget al
Tlags Husstid og Haandarbeide.
Noget af det første, som falder i Ginene, er Froken
M. Barths velordnede Udstilling af tlæderarbeide. Det
er sine, elegante Tager altsammen. Det smukkeste er en
stor, tredelt Gvnstjærm, bestaaende af et hoit Midtparti
og lavere Tidepartier. 3cederfiaderne er fæstet til Ram»
mens smukke Trcevcerk med smale krydsgaaende Tceder
baand, som danner aabne Borde. Ttore ophoiede Tyren
klaser lagt i lilla Farve og saftige gronne Blade staar
blsdt ud fra Bundens Tcederfarve. En anden siredelt
Vvnstjærm har til Monster Grangrene med Aongler.
Telv Holmenkollen og Vskarshal er gjengivet. Tinjefor
3inje lige til de mindste Detailler ser vi de kjendte Byg«
ninger med Omgivelser. 3cederarbeidet kan anvendes til
de førstjelligste Ting fra Tkjærme og Ttolbetrcek og lige
ned til en yrliden Aoxtemonai. Froken Barth vil soge
sine Tager udloddede her, og senere paa Tommeren vil
der oprettes et Aursus for dem, der maatte onste atlære
det tiltalende Arbeide.
I samme Afdeling har Froken Legaard — ogsaa
fra Aristicmia — en hel Del malede Trce- og Oorcelæns«
sager . . . smaa nette Dekorationstingester, der frister Be
skueren ved sin nitide Udforelse.
URD
Stavanger Husflidsforening udenerker sig specielt
ved sit praktiste Greb paa Tingen. Der er virkelig „Hus
flid", nyttige og brugbare Gjenstande, noget for alle.
3ampe- og Ttsvekoste lavet af Uld i blaat, rodt og hvidt
kan friste enhver Husmor til Aamp mod matte tampe
glasse og Ttov over Nips og Mobler. Tmaa bekvemme
Halmsto lover trcrtte Fsdder Hvile og Varme, Tpaankurve
i alle Ttsrrelser staar parate til at modtage Toiet, der
kommer fra Vask, og sirligt forarbeidede Aynte- og Blom
sterkurve lokker til en Tmule Odselhed for „Hyggens"
Tkyld. 3obere til Gange og Matter til at torre smudsige
Ttovler af paa sindes der i Udvalg, og Aaklæde og Tcepper,
Tilkesom og Hækling, Maleri paa Toi og Oorcelæn,
vcevede Tsier og ikke mindst Hatte i Tpon og Ttraa . . .
kort sagt en hel Mængde nyttige Ting har Ttavanger
Husstid at by’ paa.
Hele Fonden af sydostre Galleri optages af Den norste
tzusflidforening i Aristiania. Den overmaade store Tam
ling af store og smaa vcevede Tager fremviser en delikat
Farvesammensætning. Noget af det vakreste er et Tcet
matgronne portierer med Tvcerstriber i stivt Rudemonster.
Et ))ar Figurtcepper — Tegning givet af Maleren (kollett —
er meget stemningsfulde . . . blandt andet en snedækket
Grangren med vevre brune Ekorn mod tendre lysgraa
Bund. En f)orcelænsvase med morke rodligblaa Ehry
santimum er gjengivet meget virkningsfuldt og naturtro
Taa er der udstaarne Gjenstande i stort Udvalg.
Bergens Husflidsforening er ogsaa stærkt repræsentert.
Af dens righoldige Udstilling indehar „Rosemaler Annanias
Tveit fra Os" et helt Rum med sine Ttole, Borde, Tkaber,
Aister,Tiner og Drikkeboller, altsammen malet i „cegte norste"
stærke og morsomme Farver. Jeg har hørt sige, at en stor
Del af Moblerne allerede er solgt. Man blir ganste i godt
Humor ved at se paa al den livlige Farvepragt. I Tceppe
afdelingen hcenger et lidet Figurtceppe, tegnet af Maleren
Aallcmd og vcevet af Tosteren. I Forgrunden staar en bleg,
morkhaaret Avinde lænet ind til en Trcestamme, over Tko
gens morke Toppe ser hun ud over Randstadet i Dybet, der
drikker Glans af den synkende Dags gronligsterke Tkjær . . .
lidt for blaaligrsd synes mig den fjerne Fjeldrand, ellers er
det en liden tro Afbildning af Naturen.
Aonkurrcmæn mellem de store Forretninger tegner til at
blive strid, thi alle har de vakre Tager, hvorledes stal det saa
gaa alle de smaa, som mest førsvinder i Massen. Man horer
en Ting ncevnes som god og smuk, og man gaar timevis og
leder uden at finde. Af Husflidsgjenstcmde er der en saadan
overvcrldende Masse, at man vanstelig nok faar Overblik
over det hele.
En Udstilling med tilhørende Aonkurrance er baade pcm
krcevet og af stor Nytte, thi man ser netop ved en saadan
Anledning Manglerne . . . Ttygge uharmoniste Farver
stjærer i Oinene og bizarre, næsten vanvittige Ideer faar
jævne dagligdagseMennester — uden den vidtrækkende kunst»
neriste Forstaaelse — til at trække paa Tmilebaandet.
Takke mig til et Aaklæde i gammeldagse „Ottebladsroser"
fremfor Tcepper, hvor man ikke finder Mening i Figu
rerne . . . men man siger „at det er smukt" for ikke at
synes et uvidende Mce—hce. Naar man har studert et
par-tre Timer, sinder man maaste ud Tymbolikens Betyd
ning . . . men gaar i den faste indre Forvisning — at
det alligevel er stygt.
M. w.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
