Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. Lørdag 14. Januar 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
U R D
Meiner du verkeleg det?" Ho gret og lo. „Svein,
Svein". Ho gjøymde Andlite sit hjaa han. — Han
strauk lio yver Haare. Dette myrke Haare, som
aldri vilde liggja slett, men altid krinsa og krulla seg
kring Panna og i Nakken hennar.
„No maa du ikkje graata meir Randi". „Eg gret
helder ikkje no", sa ho, saag upp paa han og lo.
„Du Svein". Montru om der ikkje var tvo smaa,
tvo ørrsmäa Skjelmar i Augo hennar. „Eg tykte
du nemnde noko um eit Troll istad". „Istad ja,
men no er der ingi Troll meir". „Kva heitte del
Trolle, du’?" „Trolle hev aldri Namn, veit du, Randi".
„Far aat Trolle heiter han Trond?" „Ja". „Hev
Trolle ei raud Luva?" „Ja". „Er det grust aa
dansa ?" „Ja, og so danste det mest heile
Sundags-kvelden med ei ven, vaksi Gjenta, som heiter Randi.
Og den vaksne Gjenta saag ofte upp til Trolle og
lo til det, so det lyste i dei kvite Tenerne hennar".
Han heldt ho so fast inn til seg, som han aldri
vilde sleppa ho att. ,,Men den Gjenta, ho er no
Gjenta mi, skyner du det, Randi? Gjenta mi". Han
kyste ho. „Vesle, vaksne Gjenta mi".
Snøen, Snøen, all denne kvite, line Snøen.
En-daa fall han jamt og stilt, jamt og stilt. Og so stod
der ei liti Bjørk. Stammen hennar var so ung og
grann, og so hadde denne line, kvite Snøen bøygt
heile Kruna hennar radt ned i Jordi. „Randi, Randi,
sjaa deg ikring, her er so fagert". „Ja her er fagert",
sa ho, men saag ikkje upp, røyvde seg ikkje.
Han tok ho under Haka og snudde Andlite
hennar upp mot seg. „Soria Moria Slott", tykte ho,
han sa. Kor det lyste og lo. „Soria Moria" Slott".
„Soria Moria Slott".
Kuinclerne og Samlagsaustemningen.
ten 20de Mars skal vi Kvinder for første Gang
være med at stemme i offentlige
Anliggender her i Byen, og det, det gjælder, er
enten Brændevinssamlaget skal bestaa eller
ikke. Det er da ordnet saa, at de, der vil
ha det nedstemt, maa møde op, mens
derimod de, der blir siddende hjemme, medregnes
blandt dem, der vil la Samlaget blive staaende. Dette
er jo en meget samlagsvenlig Ordning, da
selvfølgelig en Mængde uinteresserede Kvinder og Mænd
ikke gidder at rokke sig udenfor Døren.
Der vil vel bli stor Agitation fra
Avholdsfolkenes Side; for dem er jo netop nu Timen kommet.
Jeg maa fortælle, hvor ivrige de i samme Tilfælde
var i en af vore større Byer: de tilbød sig at fragte
til Stemmestedet alle, som bare vilde være med at
nedstemme Samlaget. De skulde hentes med Vogne;
men dette blev det ikke noget av, for Vognmændene,
hvis Kunder for en stor Del netop er fulde Folk,
var rædde for at Samlaget skulde gaa, og beslutted
derfor enstemmig at kjøre ud af Byen tidlig paa
Valgdagen. Som sagt, saa gjort, Vognmændene festered
ude paa Landet, og Avholdsfolkene kunde ikke
opdrive Hester. —
Men, tilbage til vor Avstemning. Ved første
Oiekast kan det vel se ud, som om vi Kvinder burde
stille os i tæt Geled for at faa Samlaget bort, og
med det, som det saa tiltalende heder, al Fyld, al
Raahed og al Elendighed. Ja, kunde vi opnaa dette,
er der ikke nogen Tvil om, hvad vi burde gjøre.
Vi forarges jo stadig paa Gaderne, idet vi selv paa
lyse Juledagens Formiddag i vore mest tralikerede
Strøg kan møde den ene sjanglende Mand efter den
anden. Vi ser dem udenfor Udsalgsstederne staa i
Kø langt ud paa Gaden hver Lørdag ved 12-Tiden,
ser dem kjæmpe for at komme ind, før Døren
stænges, og maa uvilkaarlig oprøres ved at tænke paa,
hvordan Lønnen deres for en stor del anvendes. —
Men om Kristiania Samlag nedlægges, vil dette ikke
hjælpe noget paa den sørgelige Tilstand. For det
første viser det sig fra Smaabyerne, at Drikken øges
med Samlagets Forsvinden. Før kunde de kjøbe sig
Sprit i Litervis, nu rekvierer de den i større Partier
fra nærmeste Samlag, som derfor fører en
blomstrende Tilværelse. Derfor ved jeg, at mange bare
har angret paa, at de nedstemte Samlaget.
Desuden er der her i Byen en Ting, soin gjør,
at det vilde være liden Mening i at nedstemme vort
Samlag: her er flere Brændevinsforretninger, som
fra gammel Tid av har Monopol paa at sælge
Spirituosa, og disse nedlægges ikke, om Samlaget
nedlægges.
Resultatet af Samlagsnedlæggelsen her i Byen
blir altsaa, at nogle private Kjøbmænd vil komme
til at tjene saa meget mere, mens samtidig
Adgangen til at faa kjøbt Spirituosa blir den samme. Og
skal først de Penge, som kommer fra de drikkende,
tilfalde nogen, er det da bedre, at Samlaget faar dem,
der igjen benytter dem til almengavnlige Foretagender.
At være med paa at nedstemme Byens Samlag
kan vel derfor neppe være den rette Maade at raade
Bod paa Drikkeondet. S. V.
Ogsaa lidt om
Tjenestepige-spørgsmaalet.
vmQ) for at blande mig ind i Diskussionen
(MSb om denne Sag fremkommer disse Linier,
dd^^i) men som et Indlæg, grundet paa mangeaarig
yv, Erfaring og levende Interesse for Sagen.
I I snart 25 Aar har jeg havt egen Hus-
stand, dels i By og dels paa Landet, saavel i Ost
som i Vest; jeg har havt mindre og større
Husholdning, baade Bystel og Landsstel (Fjøs o. 1.) En
Række af Piger, mest fra Landsbygden, har arbeidet
i min Tjeneste, og naar de træder frem for min
Erindring, er der yderst faa af dem, hvem jeg ikke
har kunnet give et godt Vidnesbyrd; flere af dem
har jeg kunnet meddele en i alle Dele rosende og
hædrende Attest, ja der er dem, som jeg med særlig
Taknemmelighed tænker paa som ganske udmerkede
Tjenere og Mennesker. Faa har sagt op uden for
at drage til Amerika eller for at gifte sig, og jeg
kan ikke erindre mer end et Par Tilfælde, i hvilke
Opsigelsen skede fra min Side; har vi forøvrigt
maattet skilles, saa har det været af ovennævnte
Grunde, eller fordi jeg skulde drage til andre
Lands-egne ; dette fortæller jeg ikke til min egen
Berømmelse, men som en Anerkjendelse af den Troskab,
Ærlighed og Dygtighed, hvormed de har tjent mig,
og med Tak for den Venlighed og Villighed, hvormed
cle udførte sit ofte trættende og møisommelige
Arbeide.
Maa Gud velsigne dem alle, hvor de nu færdes!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
