Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. Lørdag 28. Januar 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
URD
Bedste. Her laa i Tusindvis af saarede, døende og døde
Mænd af forskjellige Nationaliteter; men der fandtes
neppe en eneste Haand, som løftedes til deres Pleie.
Du-nant, Aarhundredets mest fintfølende Menneske,
henvendte sig i sin Fortvilelse over al den Elendighed, han
var-Vidne til, til Kvinderne i Castiglione. Disse var
det, der først udtalte de Ord, der dengang lød som
et Paradoks, men som senere ved Genferkonventionen
blev stemplet som de mest menneskekjærlige Ord,
der er bleven udtalt. „Tutti fratelli" (de er alle
Brødre) var de mægtige Ord, som Damerne i
Castiglione satte som sit Fanemerke. Alle vilde hjælpe,
og enhver skulde hjælpes, ligegyldigt om han var
Fiende eller Ven. „Tutti fratelli".
„Sono madre" (jeg er Moder) sagde en italiensk
Grevinde, en af Dunants bedste Hjælpere. Disse
Ord, der var inspirerede af Dunant, var som
Snebolden, der vokser til et Bjerg, medens den ruller.
Snebolden selv er den gjensidige Solidaritetsfølelse,
som Menneskene har, den hos alle boende Gnist af
Barmhjertighed, Godhed. Dunant formede Snebolden
og rullede den afsted ud i Verden.
Der er neppe det humanitære Arbeide udført
eller begyndt i den senere Tid, uden at Dunant har
været Drivkraften eller Frembringeren af det. Hans
Fortjenester af Afskaffelsen af Negerslaveriet, Bedring
af Krigsfangernes Skjæbne, hans Kamp for
Fredssagen, for international Voldgift, for de saarede
Soldater, for de lidende Mennesker i det daglige Livs
Kamp for Tilværelsen, — alt har gjort ham til den
ivrigste og mest virksomme Fredsforfægter, og ved
sine Arbeider har han bragt alle Folk, Kristne,
Ma-homedaner, Buddhister o. s. v., til at nærme sig til
hverandre i gjensidig Følelse af at være Mennesker,
saa han, mere end nogen anden, har virket til at
forbrødre Folkene.
Dunant er Fader til det røde Kors og
Ophavsmanden til Genferkonventionen. Han har ved disse
to Arbeider organiseret Hjælpen for de saarede
Soldater, gjennem det røde Kors under Freden, og ved
Genferkonventionen i Krigstilfælde.
Ved det røde Kors er det igjen især Kvinderne,
som virker. I Fredstid arbeides der, saaledes at
man i Tilfælde af Krig kan pleie de saarede Soldater.
De tyske „Frauen ve r eine", de franske
„Association des dam es Francaises", og „Union des
femme s de France" etc., der hver for sig tæller
hundrede Tusinder af Medlemmer, og alle de andre
Kvindeforeninger rundt 0111 i hele Verden, med
indbyrdes forskjellige Navne, men med det fælles Maal
at. hjælpe saarede Soldater, er Bevis nok for, at
Dunant hos Kvinderne har fundet virksomme
Arbeidere for den store, menneskekjærlige Opgave, og
at Kvinderne ved Dunants Idé har faat Anledning
til at yde sin Hjælp som Barmhjertighedens Søstre.
I den senere Tid har Dunant udkastet Ideen til,
hvad han kalder „det grønne Kors". Det er en
organiseret, international Forening, til Hjælp af alle
dem, der lider Skibbrud i det daglige Livs Kamp
for Tilværelsen.
Han lover sig meget af denne Forenings Arbeide
og lægger dets Udførelse i Kvindernes, specielt i de
høiere staaende Damers Hænder.
Endvidere liar han nylig skrevet om „Damernes
Arbeide i Krigs- og Fredstid". Han er, som nævnt,
den ivrigste Fredsforfægter, og tror, at ingen som
Kvinden, som Hustru, Moder, Søster, kan virke baade
paa Samtiden og gjennem Slægterne til Fremme af
Fredssagens ophøiede Maal. I Hjemmene, i det
daglige Liv, modnes ved Kvindens Indflydelse de Følelser,
der gjør Krig til en Umulighed, og som vil sætte
Freden i Høisædet.
Indtil for nogle Aar siden levede denne Mand
ukjendt, forglemt i et Fattighus. Nu henlever han,
gammel og svag, sine Dage i et lidet Sygehus i en
bitte liden By, Heiden i Schweitz. Han er fattig;
sin Formue, sin Helbred — alt har han ofret for
sin menneskekjærlige Sag. Hans Navn, der indtil
for 30 Aar siden var kjendt over hele Europa, blev
aldeles forglemt; nu bliver det stadig mere og mere
kjendt paanyt over den hele Verden.
Skulde der ikke være Opfordring ogsaa for
norske Kvinder
til at vise ham, at man forstaar, hvor megen Tak
man er ham skyldig; og skulde det ikke være en
passende Anledning til at vise Verden det nu, og
sørge for, at hans Alderdoms sidste Aar blev
sorgløse, og at han med Ro kunde gaa i Graven. Han
er gjældbunden, og denne Gjæld trykker ham sterkt.
Skulde det ikke være en Pligt for norske Kvinder
at arbeide for, at Henri Dunant blev tildelt den
Nobelske Pris,
som han visselig fortjener og trænger fremfor nogen
anden?
Om kort Tid skal vort Storthing uddele denne
Pris. Arbeid for, at den maa tilfalde Henry Dunant!
Underligt, men sandt.
(Forts.)
ludselig hører jeg Skridt lige bag ved mig.
Jeg vender mig og staar — Ansigt til Ansigt
med den samme Herre. Jeg stod som
lynslagen og for nogle Øieblikke aldeles
som naglet til Stedet.
Ligesom med et Slag var jeg nu igjen
vakt tilbage til det virkelige Liv.
Denne Gang, som altid, kom han saa besynderlig
pludselig, næsten som op af Jorden, — og alligevel
som fra Himmelen med Trøst og Opmuntring. For
det var altid i mine aller tungeste og — bitreste
Timer — naar jeg følte mig som mest forladt og
ensom, og naar jeg allermindst ventede at se ham;
saa — pludselig stod han der —.
Og denne Gang kom han bogstavelig talt som
sendt fra Himmelen, ja som en reddende Engel. —
De maa dog ikke tro, at jeg med fuldt Overlæg
havde tænkt paa at hoppe ud i Vandet. Men i en
saadan exalteret Tilstand, som jeg befandt mig i
netop i det Øieblik, han kom, kunde jeg let — ganske
uvilkaarlig — have kommet til at gjøre et Skridt,
og da — — — —.
„Huf! det ordentlig gyser i mig," afbrød
Lady Palmerstone med en sitrende Skulderbevægelse.
Huf ja, i mig ogsaa.
Men som jeg lidt senere staar nede ved
Strandbredden i Nærheden af Bryggen og speider efter
Dampskibet, hører jeg ganske i Nærheden af mig:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
