Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. Lørdag 28. Januar 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
35
„Tør jeg spørge, er det ikke Hr. Doktor Wrangel?"
„Jo, vel."
„Nei, men det var da et heldigt Træf" o. s. v.
Det ordentlig kvak i mig. „Wrangel", det var
jo netop det Navn, jeg havde seet i Aviserne hin
Aften — under et af Dødsfaldene som De nok husker,
jeg fortalte Dem, havde gjort et saa’nt dybt Indtryk
paa mig — og ganske rigtig, Doktor var han. —
Jeg vender mig uvilkaarlig halvt om og ser
til min store Forbauselse — og Forfærdelse kan jeg
gjerne sige — den selvsamme Herre vende
sig og standse lige bag ved mig. Den Herre, som
havde tiltalt ham, var en vel bekjendt Søofficer.
„Doktor Wrangel" var altsaa en og samme Person,
som denne vidunderlige Mand, jeg i de sidste Aar
saa ofte havde stødt paa. —
— Nu gik det op for mig, derfra — fra Aviserne
hin Aften altsaa — skrev sig vort Bekjendtskab. —
Intet Under da, at jeg ikke havde været istand til
at komme efter, hverken hvem han var, eller hvor
vi havde været sammen.
„Ja, dette var virkelig rart, det maa jeg
indrømme", udbrød Lady Palmerstone.
Ja, ikke sandt?
Samme Høst — min Pleiemor var altsaa død
om Vaaren, ved Paasketider — foreslog min gamle
Grantante, nu omtrent min eneste Slægtning i Byen,
at jeg skulde tage mig en liden Udenlandsreise.
„Det skulde du rigtig have godt af," sagde hun — „til
Paris for Exempel" — og hun tilbød sig at betale
Reisen for mig. —
Dette fandt jeg igrunden at være en noksaa god
Plan, og det saa meget mere, som jeg altid havde
interesseret mig for det franske Sprog. — Det var
ganske sandt, som hun sagde, at jeg særlig nu
tiltrængte noget, der kunde adsprede og optage mine
Tanker og min Interesse.
En Parisertur blev bestemt og Dagen til Reisen
fastsat.
I samme Kupé som mig — jeg reiste nemlig
paa anden Plads — sad der kun to Damer, en ældre
og en yngre. De var venlige og forekommende,
øiensynlig Damer af Noblessen.
Som Reisefæller kom vi da ogsaa lidt efter lidt
til at samtale med hverandre. Jeg erfarede snart,
at ogsaa de skulde til Paris, og vi blev sluttelig enige
om at tage ind paa samme Hotel.
„Det er altid hyggeligt i et fremmed Land, naar
man har Anledning til det, at kunne bo sammen
med Landsmænd", sagde den ældre Dame. „Mit Navn
er Fru Wrangel, og det er min Datter", tilføiede hun
derpaa med en let Haandbevægelse henimod den
yngre Dame. Ved atter at høre dette Navn følte
jeg, at jeg skifted Farve. — De to Damer, jeg reiste
sammen med, var altsaa rimeligvis Slægtninge —
Mor og Søster kanske af før omtalte Doktor Wrangel.
Allerede den første Aften, vi tilbragte sammen i
Hotellet, fik jeg Bekræftelse paa min Formodning.
Fru og Frk. Wrangel var hverken mere eller mindre
end Doktor Wrangels Mor og Søster. —
„Aa, jeg forstaar", afbrød her Lady Palmerstone,
„nu kommer vel han herned for at besøge eller
hente sin Mor og Søster, — og saa naturligvis ..."
Nei, nei, aldeles ikke noget „naturligvis", Lady
Palmerstone.
For det første kommer han slet ikke herned.
— Jeg hørte netop forleden hans Mor beklage,
at han ikke fik Tid til det. For det andet er det jo,
som sagt, ikke tale om noget saadant, som De
hentyder til. — De maa endelig se til at faa den Tanke
ud af Deres Hoved, ellers kommer jeg til at angre
paa, at jeg––-.
Her blev Samtalen afbrudt ved, at en Pige kom
og meldte, at Aftensmaden var anrettet, og at man
ventede paa dem. -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
