Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. Lørdag 25. Februar 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
URD
Kristiania den 22’2 99.
Ungdommen og Opdragelsen. Der er i den
senere Tid blevet fremholdt, og det med rette, at
Skolernes Opgaver ikke bloffekulde være at bibringe
Børnene en hel Masse Kundskaber, men ogsaa at
uddanne dem som Mennesker, som gode, ædle,
forstandige Mennesker, gjøre dem bekjendt med Livet,
ikke blot som det artede sig i Historiens ældste Tid,
men ogsaa slig som det arter sig nu, slig som det
før eller senere vil møde op og gjøre sine Krav
gjældende, enten man kjender det eller ikke. Men
der er ogsaa en anden Ting som vore Hjem og vore
Skoler, og ved de sidste da særlig Lærerinderne —
ja for Lærerne har ikke saa skarpt Øie for sligt —
mere skulde lægge Vægt paa, nemlig Børnenes
Manerer og hele Maade at være paa. Det kan maaske
ved første Oiekast se ud, som om dette er en Sag
der er ganske løsrevet fra hvad vi ovenfor nævnte;
men ser man lidt dybere, vil man snart forvisse sig
om, at Børnenes indre Liv og ydre Væsen paa det
inderligste er forbundet med hinanden, og at den
ene Side ikke kan ligge Brak, uden at den anden
lider derved. Man kan indvende, at man kan lægge
saa megen Bret paa vdet Ydre at man bliver
overfladisk, udadvendt. Indrømmet! Har man
udelukkende sin Opmerksomhed henvendt paa det Ydre, vil
man blot bli et sligt tomt, indholdsløst Skal, om
hvilket Dølen saa træffende siger:
„— — — men svar hon gav var som man sliir
paa klokka der i vatne heng".
Men ligesom en skjøn, ædel Sjæl vil give det
Ydre sit Præg og mere og mere finde Udtryk i
venlige Ord, i hensynsfuld Selvforglemmelse osv.,
saaledes vil ogsaa et behageligt Væsen, Opmerksomhed
ligeoverfor andre osv. virke tilbage paa Karakteren
og paa de mere eller mindre egenkjærlige
Tilbøie-ligheder. Naar en ung Pige t. Eks. vænner sig til
paa en venlig Maade at vise de Ældre
Opmerksomhed, aabne Døren for dem, hjælpe dem tilrette om
det er noget de mangler, gjøre sine Bemerkninger
gjældende paa en hensynsfuld, behagelig Maade osv.,
saa lærer hun samtidig at respektere Alderen og —
at sætte sig selv lidt lavere! Vi vil tage et Eksempel
fra det praktiske Liv: En ung Pige er paa Veien
ned til Wigeland, hvor hun skal kjøbe sig en ny
Hat. Hendes Hode er fuldt af Tanker paa Faconer,
Farver, Blomster, Fjære — — — —. Da kommer
en gammel Bondekone stavrende; hun er ukjendt,
kan ikke finde den Gade hun søger efter, saa
henvender hun sig til den travle unge Pige og spør
hende. — Hvordan tager nu samme unge Dame det?
Affærdiger hun hende med et Par raske, for den
gamle tunghørte Kone halvt uforstaaelige Ord, eller
har hun Karakterstyrke nok til for et Øieblik at
glemme sig selv og sine Interesser og gaa ind i en
andens, hvilket i delte Tilfælde vil sige, at hun med
Omhu hjælper den Gamle tilrette, bærer over med
hendes Mangel paa Stedsans og giver hende al den
Veiledning hun behøver for at komme paa ret Vei?
I begge Tilfælde vil den unge Piges Opførsel virke
tilbage paa hende selv. I første Tilfælde
nedbrydende og herjende de fine, ædle Spirer som maatte
lindes, i andet forædlende og udviklende det gode
Hjertelag og det kjærlige, opofrende Sind. Ja, vi
vover at gaa endnu længere og sige: I første
Tilfælde vil den unge Pige gaa bort fattigere paa Glæde
og Tilfredshed; i andet Tilfælde rigere, lysere og
gladere. Thi alle vore Ord, alle vore
Handlinger,-hele vor Maade at være paa virker i første Instance
tilbage paa os selv.
Derfor: indprent de Unge, ikke alene at et
skjøn-hedselskende Sind og et ædelt Hjerte giver sig
Udtryk i ædle Handlinger, men ogsaa at ædle
Handlinger, venlige Ord og et behageligt Væsen virker
tilbage paa Karakteren — forskjønnende og
forædlende.
Min Brud.
Har 1 seet min Brud;
som jeg fik af min Gud?
Hun er ren i sit Sind,
hun har Boser paa Kind.
Hun er ægte som Guld
og af Livsmod saa fuld.
Hun er fager og fin,
men det bedste af alt —
hun er min, hun er min!
K. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
