Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. Lørdag 25. Februar 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
URD
mange Aftener, da Faren kom drukken hjem — hans
brutale, raa Adfærd — Ederne og de stygge Ord.
Og han havde engang været ædel og god! Hun
mindtes det ophovnede Ansigt, de slappe Træk og
den hele ludende Skikkelse. Og han havde engang
været vakker, mandig og kjæk, som hendes Arnold!
— Hun mindtes sin Mors, den sjælsfine Kvindes
Taarer, og fremforalt sine Brødres sørgelige Endeligt
— disse ulykkelige Ofre for den forfærdelige Arv.
Nu var der bare hende og Fætter Arnold igjen.
Giftede de sig ikke, vilde Slægten dø ud. Hun vidste,
det var det bedste; men det var saa saart, aa saa
saart at maatte opgi ham, der havde været hendes
Barndoms Trøst og hendes Ungdoms stille Lykke.
— Men hun maatte jo. — „Fædrenes Synder straffes
paa Børnene", havde Moren sagt. Hun saa i
Tankerne de Ufødte stige frem — hendes Sønner — alle
merket af Arven. Hun saa de blege Kvinder ved
deres Side og deres Børn igjen — og saa Slægt efter
Slægt nedover — forgræmmede Ansigter, og alle
rettede de anklagende Blikke mod hende. Det blev
formeget. Hun styrtede ud — hen til Morens Grav.
Længe, længe laa hun der. Da hun reiste sig, var
Kampen endt, Seiren vunden !
Men den gamle Kirketjener og Gartner rystede
paa Hodet, da han saa hende og sa’ sagte for sig
selv: „De Frostnætter, de Frostnætter, de merker
saa mangen Blomst! K.
Kunsten at omgaaes hueranclre.
Af Claudine.
vad er det for en Kunst? vil maaske nogen
spørge; at omgaaes hverandre! det er jo
noget vi maa gjøre alle, baade Store og
Smaa, der kan man dog ikke snakke om
Kunst!
Aa jo, det er ikke frit for andet end at det baade
er en vanskelig Kunst og en vigtig Kunst at omgaaes
med Menneskene. Tænk paa dine ubehagelige
Bekjendte ! Du sidder i din lune Stue og glæder dig
til Hvilen efter Dagens Stræv, saa kommer en af
disse uelskværdige Mennesker ind, som altid bringer
Uhygge med sig, — var det ikke for Skams Skyld,
lod du ham straks gaa igjen; men du synes ikke
godt det gaar an — og hele Aftenens lune Hygge
er borte.
Aa nei, vi maa mangen Gang med et Suk
til-staa, at Menneskers Selskab er alt andet end
behageligt, og en Kat eller en Hund langt at foretrække
til Kamerat. Men vi er skabte for Samvær, og vi
trænger Samvær med Mennesker; derfor er det ikke
afveien at tænke lidt over den Sag, hvordan vi bør
omgaaes hverandre, saa vi selv kan have Velsignelse
af det og blive til Velsignelse for andre.
Inden Familien, i Samlivet med Forældre og
Søskende lærer vi Omgangens Abc. I den snevre
Familiekreds, hvor Tonen kan være friere, mere
utvungen end mellem Fremmede, gaar man dog let
for vidt i Kjærligheden til Friheden og glemmer at
tage det skyldige Hensyn til hverandre, glemmer den
Hjertets Høflighed som vi kalder Elskværdighed, og
som ingen nogensinde maa aflægge, allermindst
ligeoverfor sine Nærmeste. Det ansees i vor Tid ofte
for et Tegn paa Kvikhed, naar de unge svarer sine
Forældre i en nebbet, affeiende Tone, og istedetfor
Irettesættelse faar de o(te et beundrende Smil til
Svar. Men den Abc som Barnet der lærer, er ikke
af det Gode. En saadan Slaphed fra Forældrenes
Side er ligesaa lidet gavnlig som det modsatte: en
utidig Strenghed, haarde, skarpe Ord. I et godt Hjem
bør der ikke veksles vrede eller knarvorne Ord, og
skjønt vi der har Lov til at tale frit ud om hvad
der ligger os paa Hjerte — det være sig Glæder eller
Sorger — er det selvsagt, at denne Frihed maa
benyttes med en vis Hensynsfuldhed, og især gjælder
dette de smaa Ubehageligheder som dagligdags møder
enhver af os. Naar Familiekredsen er samlet ved
Maaltiderne, eller om Aftenen, lad os da ikke
forstyrre den Ro og Hygge som et fredeligt Samvær gir
med Jeremiader over Bagateller. Enhver bør
bestræbe sig for at disse korte Samlingsstunder kan
blive smaa Feststunder, hvorfra man styrket gaar
ud til sit Arbeide. Men skal de det for alle, maa
ogsaa alle faa Lov til at give sit Besyv med i Laget,
selv ned til den Allermindste — Jeg behøver neppe
at tilføie, at de Smaa ikke skal faa dominere; men
har de et Spørsmaal paa Læben, eller har de
oplevet noget som de gjerne vil fortælle, saa lad dem
faa Lov, hør taalmodig paa dem; det er opdragende
for de smaa at fortælle hvad de har set eller oplevet,
og dobbelt opdragende naar en Far eller Mor kan
korrigere dem.
Der er en Tid da Børnene saa at sige maa sees
gjennem Fingre med, og det er i Slyngelalderen.
Da trænges Kjærlighed og Overbærenhed mer end
nogensinde. Enhver opvoksende Ungdom har sin
Periode da de er meget vanskelige at omgaaes, og
jo mindre man da kan sige til dem, des bedre. De
korte, grætne Svar, deres Opsætsighed og Trang til
Ensomhed er en Prøvelse for den taalmodigste og
sætter den klogeste i Forlegenhed. — Men at tabe
Taalmodigheden, er at glemme sin egen Ungdom; at
være rolig og kjærlig, vogte dem og bede for dem
er den bedste Methode — og den slaar aldrig Feil.
Forældrene dør, og Søskendeflokken spredes.
Men Undertiden kan det hænde at et Par — en
Bror og Søster eller to Søstre — blir tilbage, som
oftest ikke af frit Valg, men fordi Omstændighederne
eller Vanen bindei dem sammen. Aarene gaar, den
enkeltes Eiendommeligheder og skarpe Kanter træder
sterkere frem og gir Anledning til tusinde smaa
Rivninger. Her i disse Forhold er det ikke vanskeligt
at finde Eksempler der viser os Graaveirets tunge,
dumpe Ensformighed; men det skal ikke glemmes,
at man netop her ogsaa kan træffe rene smaa Idyller,
saa fine og skjære at ingen Digters Pen har skildret
dem smukkere. De omtales bare saa lidet; Lykken
er som den bly Viol; den gjemmer sig; saa ogsaa i
disse Tilfælde. Heldigvis har vi nogen kjendte
Eksempler, hvor den ene Part tilhørte Literaturen
og saaledes ikke kunde unddrage sig Offentlighedens
Opmerksomhed; enhver som har Lyst til at se
Søskendekærligheden udfolde sig rigt og skjønt,
anbefales at læse de engelske Digtere Wordsworths og
Lambs Biografier.
Wordsworth boede sammen med sin Søster
Dorothy. Hun delte hans Interesser og inspirerte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
