Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. Lørdag 11. Mars 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
97
Smaapiger.
(Slutning).
II.
n anden Sag, som forekommer mig
underlig ved den moderne Opdragelse, er, at
der saa lidet lægges an paa det virkelige,
praktiske Liv, — saadan, som det i Regelen
arter sig for Pigebørnenes Vedkommende.
Er det ikke uforsvarligt af Forældre, der
ingep Formue kan efterlade sine Børn, simpelthen
at lade disse vandre henad den slagne Landevei
og træde i de optraakkede Fodspor? Med andre
Ord, — at lade dem spilde Tid og Energi paa at
søge at lære de af Skolefagene, som de intet Anlæg
har for, og som de aldrig faar virkeligt Brug for,
samt at udruste dem med en Portion
Fordringsfuldhed, de som Voksne kun i allersjeldneste Fald vil
have Anledning til at faa tilfredsstillet. Smaapigerne
nuomstunder vænnes, selv i ubemidlede Familier,
til en Opvartning, som var de Prinsesser . . .
Blir de unge Damer ikke gifte, eller ikke
nogenlunde „godt gifte", saa er Overgangen til det
virkelige Arbeidsliv mangengang rent ud forfærdelig for
dem. Se hvilket slidt, afpillet Udseende dannede
Husmødre i smaa Kaar snart faar, — hvilket
mismodigt Udtryk de unge, enlige, arbeidende Kvinder
let antager — —. Hvor er der blevet af les roses
d’antan?
De unge Damer staar der, begavede med alle
Krav paa forfinet Glæde og Velvære, men uden sikre
Subsistensmidler. Som „skjønne Slotte uden
Grundmur under". Vor gjængse Opdragelsesmaade lærer
ikke Pigerne Nøisomhed, saa de med glad Sind kan
renoncere paa materielt Velvære. Endnu mindre
lægges der an paa, at Børnene, efterhvert som de
vokser til, skal blive opøvede i en eller anden
Erhvervsgren, der maatte ligge for deres individuelle
Natur og Evner, saa de, saasnart de blir voksne,
naarsomhelst ved sin Færdighed kan skaffe sig et
Livsophold — —. De unge Kvinder har ofte læst
og studeret og udviklet sin Aand gjennem mange
Aar. Men naar de pludselig har Brug for at tage
et Løft i det virkelige Liv, — enten som Husmødre,
om de har ægtet en ubemidlet Mand og saaledes
selv maa besørge meget af sit Husvæsen, eller som
enlige Kvinder, der paa en Gang ser sig nødt til at
tjene sit Brød, — saa staar disse, aandelig høit
udviklede og forfinede Damer der raadløse . . .
Hvem har ikke hørt gifte, saavelsom ugifte
Kvinder i snevre Kaar beklage, at de, trods et halvt
Snes Aars Skolegang og tilhørende
Middelskoleeksamen, ikke har „lært noget ordentligt", der vilde
kunne indbringe dem en, selv noksaa liden, saart
tiltrængt Indtægt?
Staar bemeldte Damer helt paa bar Bakke, maa
de jo gribe til hvadsomhelst. Oftest blir de da i
ren Fortvilelse nødt til at tage tiltakke med et
Erhverv, der ligger under deres aandelige Niveau, eller,
som i det hele ikke stemmer med deres Vaner og
Evner. Og de Misfornøiedes og Skuffedes Armé i
Verden faar en ny Rekrut . . . Havde der, fra deres
Barndom af, været lagt an paa, at de, — ved Siden
af den normale Almendannelse, — skulde faa sikker
Rutine i et eller andet- Fag, de maatte vise sig at
have Anlæg og Natur for, saa vilde det derimod
have givet dem det sikkre Fundament for en videre,
sund, aandelig Udvikling. —
— Endelig, — sidst, men ikke mindst! — vil
vi nævne lidt om vore moderne Smaapigers berømte
Mangel paa Glæde ved og Kjærlighed til deres Hjem.
Hvordan kan man vel vente, at Døtrene skal faa
nogen virkelig Hjemkjærlighed, naar de, som nu
oftest er Tilfældet, systematisk holdes udenfor alt
praktisk Virke i Fædrehuset, — naar deres Interesse
for alt Arbeide til Husets Trivsel og Forskjønnelse
ikke vækkes tillive? Forunderlige Hjem ! Hvis Døtre
maa „lære" de simpleste Husarbeider som Fag paa
Skolen —. I de lavere Klasser, hvor Husmødrene
saa ofte staar sørgelig tilbage, hvad godt og
fornuftigt Husstel angaar, er nævnte Faktum begribeligt
nok. Men at en flink og dannet Mor, med Sans
for et velstelt, smukt ført Hus, kan helt udelukke
sin efter Naturens Orden nærmeststaaende,, Veninde"
— sin Datter — fra at deltage i de hjemlige
Be-skjæftigelser og Foretagender, det er, mildest talt,
besynderligt.
Alt skal nuomstunder „læres i Skolen" og paa
Undervisningsanstalter. Og dog gjælder det jo
fremforalt at leve sig til sin Forstaaelse af og Formening
om Tingene i Verden. Vi er vel alle enige i, at det,
vi virkelig føler som vor personlige, aandelige
Eiendom, det har vi studeret, læst og erfaret os til selv.
Den, som blir staaende ved, hvad han har lært
udenad til Eksamen, vil nok oftest i aandelig
Henseende være en Tørfisk. Nei, Skolen lægger den
stø, solide Grundvold, vækker Børnenes Tanker og
træner deres Intelligens. Men det er i Hjemmet, de
faar sin harmoniske Aandsudvikling, det er der, de
er i sin naturbestemte Omgivelse.
Hjemmet gir den fineste Essens af al Dannelse,
Hjertedannelsen. Skolen gir Kundskab og
udvikler Evnerne. En Dame med Hjertedannelse og
et praktisk Blik for Livets Virkelighedsside, — pius
den Lærdom, som normalt ligger for hendes Aand,
— vil have langt lettere for at gjennemføre et
tilfreds Liv, i hvilken Stilling hun saa maatte komme,
end den unge Kvinde, der, for at faa perset alle
Artiums 13 Discipliner ind i sin Hjerne, ikke har
havt Tid eller Ro hverken til at deltage i de huslige
Sysler, til at tænke sine egne Tanker eller leve
Livet og „blive Menneske".
Lad Døttrene fra smaa af være lidt med i det
huslige Arbeide. Faa dem interesserede i Hjemmets
Fremgang og dets Udsmykning. Tager Forældrene
virksom Del i Børnenes Liv, vil disse uvilkaarlig
til Gjengjæld bli grændseløst ivrige paa at stelle
vel med og hygge om Far og Mor. Forældre og
Børn blir, paa det Vis, solidariske i Sorg som i
Glæde, — staar Fast og Brast sammen.
„Men Skolen snapper Børnene fra Forældrene",
indvendes der. Ædle Frue, — se til de lune, gode,
lyse Hjem, hvor Faren og Moren finder sin
hovedsagelige Interesse, Lykke og Glæde i hinanden og i
Børnene, — og sig saa, om ikke der den Fædrene
Arne eier Broderparten af Børnenes Sind og Hjerte?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
