Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. Lørdag 20. Mai 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
U RD
201
Mola:
Aa, hold en Moralpræken for Nilsen ogsaa,
Kjersti. Han bare ler mig ud, naar jeg formaner
ham.
Nilsen:
Bevares, Bevares, Mola. Jeg tror simpelthen
ikke, vi to bør besvære os med formegen
Dybsindighed, ser De. Det vilde neppe bli morsomt. — Skal
vi saa ikke afsted, mine Damer? Saavidt jeg har
kunnet forstaa, har De ikke længer Hjerte til at lade
Rist og mig sukke forgjæves, Frue. — Bed hende,
Du, Rist.
Kjersti:
Ber De mig rigtig pent, da?
Rist:
De maa være snil Jeg skal reise til
Kjøbenhavn paa Lørdag. — — Faar jeg bringe ind Deres
Tøi?
5. Scene.
(De forrige. Edvard).
Edvard :
Goddag, Frue, — Goddag, Goddag. (Der hilses.)
Ud? Det vil Du ha godt af, Kjersti.
Kj ersti :
Vil De ikke knytte mit Skobaand, Rist?
Edvard:
Kom, jeg skal hjælpe Dig.
Kjersti:
Tak. Rist er saa flink til at knytte Sløifer —
(Hun sætter sig med det ene Ben over det andet.
Rist knæler foran hende og knytter).
Mola: (leende).
De ved en Ægtemand er bra nok til det daglige
Livs nødtørftige Omsorger. Men til opvartende
Kavaler blir han sjelden accepteret — af sin egen Kone,
forstaaes ! Nok af andres. — Hvis De f. Eks. hjalp
mig Kaaben paa, Hr. Arneman, vilde jeg virkelig
finde det pikant. —
Nilsen:
Her er den — lad mig —
Kjersti: (til Edvard)
Farvel, da. (Idet hun gaar). Du faar være Solo
til Middag idag, Edvard — (til de andre). Vi spiser
paa Grand, hvad ?
(De gaar).
6. Scene.
(Edvard alene).
Edvard:
Farvel, Farvel, Barn. Jeg skal nok være alene,
bare D u morer Dig og er glad og fornøiet. — —
Saa —–. Nu skal vi ha os en Pibelil og ta vor
Magelighed i Agt–. Hvor har jeg dog lagt fra
mig Bogen ? (finder den, tænder en Snadde og slænger
sig paa Chaiselonguen).
(Forts.)
At være interessant,
ja, hvem vil ikke gjerne det? og hvormange
anstrenger sig ikke forgjæves ! —
Hvor anstrengende det er at snakke med
Fremmede! denne Sætning hører man gjentaget atter og
atter af hine ulykkelige Individer, som ikke eier
Konversationstalent.
Vi vil nu se lidt paa det Spørsmaal: hvorledes
kan man være interessant for sine Bekjendte, og vi
tænker her nærmest paa de unge Fruer, som fra en
tilbagetrukket Stilling som Datter i en stor Familie
pludselig ser sig som Hustru og Vertinde.
Vi sætter, at hun af Naturen ikke er begavet
med denne brilliante Evne til at snakke om løst og
fast og afvinde enhver Ting Interesse, men at hun
inderlig ønsker at lære noget heraf for ikke at være
Nul og Niks i sit Hus.
For det første vil jeg paa det alvorligste advare
hende mod at underholde sine Gjester med de
huslige Bekymringer, Tjenestepigesorger og lign.
Fristelsen er meget stor for den nygifte, men
vogt jer! den som begynder paa den Vei fortsætter
ustanselig og bliver skrevet paa det sorte Bret. Tro
dog ikke, det er min Mening, at du ikke skal tale
om dig selv. Tvertimod! en vis Grad af
Fortrolighed vil gjøre dig afholdt af dine Venner. Streng
Tilbageholdenhed ødelægger Venskabet.
Men nu til Hemmeligheden ved at være
interessant. Den ligger i disse tre Ord „at være
interesseret«. Interesser dig for de Emner, som din
Gjest bringer paa Bane, og han vil straks synes, at
du er en meget elskværdig Dame og mer end
almindelig intelligent. Hvis han eller hun udbreder
sig over sit Yndlingsthema, saa lyt kun opmerksomt
til, det er alt, hvad du behøver at gjøre. Nogle faa
passende Spørsmaal vil holde ham i Aande.
Undgaa konventionelle Talemaader. Originalitet
opnaaes hyppig ved at sige netop det som man i
Øieblikket tænker; Afveksling i Udtryk er meget
tiltrækkende, og dine Omgivelser vil synes om at høre
dig fremsætte dine personlige Meninger.
Et lidet Vink angaaende Dragten: Klæd dig
net og „hyggelig". Ved hyggelig mener jeg: bær
en eller anden Foræring, som du har faat af
vedkommende, eller Smykker og Farver, som du ved,
han eller hun sætter Pris paa, og undgaa det de
ikke liker.
Der skal ofte saa ubeskrivelig lidet til for at
vinde sine Omgivelser; det er med det, som — ja,
er det ikke Henrik Wergeland, som siger om
Popularitet —
En Styver brugt i rette Tid,
et Haandtryk og: Goddag,
Levvel, min Ven! med Mine blid —
det er den hele Sag.
En af de mest fortryllende irske Damer i vor
Tid er saaledes berømt for den bedaarende Maade,
hvorpaa hun siger: „Ja vist", naar hun er enig.
Hun tar Folk rent med Storm, og det er vel værd
at lægge Merke til, at saadanne Smaating har meget
at sige i den selskabelige Omgang.
Claudine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
