Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. Lørdag 3. Juni 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
URD
Kristiania den 1/e 99.
Ellen Key om Fredssagen. Under Titelen
„Freds-ianken" har Frøken Key i et lidet Skrift lagt sit
Lod i Vægtskaalen med Hensyn til den store
Fredsbevægelse der i disse Tider fylder alles Sind. Frk.
Key fremholder her meget sterkt, at fuldstændig
Afvæbning er Idealet, Maalet, men at man for at komme
didhen maa, som ved al virkelig Udvikline i et
organisk Sammenhæng, rydde Veien Stykke for Stykke.
„Menneskenes fremtidige Tempel for Freden, skriver
hun, kan kun mures som Jødernes, med den ene
Haand ved Murskeen og den anden ved Sværdet".
Og et andetsted: -„Den ofte fremførte Paastand om,
at hvis man vil Nationalitetens Bevarelse, maa man
forsvare sig, thi et tredie findes ikke, gjælder
Samtiden alene. Der gives et tredie; men det gjælder
Fremtiden. Men denne Fremtid kommer ikke vor
Bøn foruden. Den kommer kun i den Grad
vor egen Energi skaber den, hvilket ikke sker ved
i dette Øieblik at kaste Vaabnerne, men ved at man
i Fredstanken fostrer de Generationer som man ikke
mere skal kunne bevæge til at bruge Vaaben". Dette
er Kulturideer saa vakre og noble, og saa dybe, at
de maa vække Opmerksomhed. Thi er
Fredsbevægelsen kommet til os paa Kulturens brede
Bølgeryg, saa er det ogsaa ene og alene den store mægtige
Kulturstrøm der kan bringe Fredstanken i en lun
og sikker Havn.
Kvindernes Dragt og de Fremskridt den har gjort
Tiderne nedigjennem er behandlet i et længere meget
interessant Interview, gjengivet i det sidste No. af
Ladys’ Realm, mellem Marie Bellac og Georges
Pilotelle, den bekjendte Kunstner, der i en Række
af Aar har levert Tegninger saavel til
Theaterstjer-nernes Kostumer som til Dragterne til det høieste
Aristokratis Damer. Denne Autoritet paa Modens
Omraade forsikrer, at Kvinderne aldrig i hele
Verdens Historie har baaret saa smukke Dragter som
nu. Han finder det absurd at tale om det andet
Keiserdømme som Toiletternes Blomstringstid;
Klædedragten er altid gaat fremad i Skjønhed, Stil og
Elegance, og Damerne har aldrig ødslet saa store
Summer JpaaJsine Toiletter som nu. Georges Pi lo
telle ler hjertelig over den Formodning, at det skulde
være Kvinderne som opfinder Moderne; fra
umindelige Tider af er det Mændene som har levert Udkast
til de forskjellige Moder, forsikrer han, ja indtil
Slutningen af det 16de Aarhundrede havde i Paris
enddog blot Mænd den Forret at forfærdige
Kvindernes Dragter, en Forret som enddog strakte sig
til Korsettet. Naar imidlertid Mændenes Rettigheder
er blevet saavidt reducerte i dette Stykke, faar vi
haabe Reduktionen kommer til at gaa endnu lidt
længer, og den Tid snart er inde da Kvinderne selv
tager Reguleringen af Moderne i sin Haand. Maaske de
isaafald ogsaa vilde hindre Hr. Pilotelles sidste Profetie
fra at gaa i Opfyldelse — eller mon de vilde
fremskynde den? Ja hvo ved? Den lyder imidlertid
saaledes: Skjørtet vil blive banlyst fra Jordens
Overflade. „Jeg tror, at en moderert Form af det
tvedelte Skjørt eller, om jeg maa hviske det, den
tyrkiske Dragt vil blive Fremtidens Kvindedragt". Og
han ender med at sige, at Mændenes og Kvindernes
Dragter vil blive mere og mere lige eftersom Tiden
gaar, enten nu Mændenes Dragter vil blive mere
dekorative eller, hvad der er sandsynligere,
Kvindernes mere enkle. „Hvad Cyclingen er begyndt,
vil Balonen eller Flyvemaskinen fuldføre".
En Vaaidag.
Du lyttende sad
med Smil paa Kind,
og Vaarsolen tittede
til dig ind.
Paa Blomster og Blade
den strødde sit Guld,
saa rig og ødslende
kjærlighedsfuld.
Hvor sorgløs og glad,
hvor stærk og fri
du bygged dit Luftslot
og bodde deri.
Hver Raslen i Løvet,
hvad Vinden sang,
det var hans Stemmes
bedaarende Klang.
Din Lykkes Pokal
var bredfuld den Dag.
du drak af dens Nektar
i fulde Drag.
Men Lykken er størst,
naar du aner den kun,
da ler den imod dig
en stakket Stund.
Den klædes i Ord
og ved Navn blir kaldt; ’
dybt skuffet du sukker:
var dette alt?
W i 1 h e 1 m a . L u n d li.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
