Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. Lørdag 17. Juni 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
233
Lidt om norske Kvinders Arbeide paa
Madagaskar.
Af Bolette Gjør.
I.
det store Arbeide, som nu foregaar derude
paa den fjerne 0 for at hæve det i
Hedenskabets Mørke sunkne Folk, har norske
Kvinder taget et ikke saa lidet Tag, og vi
vil her forsøge at give et Indblik i denne
stille beskedne Gjerning, der visseligen har
en stor Rækkevidde.
Det er nu 32 Aar siden de to første Missionærer
drog ind i Madagaskars Hovedstad Antananai ivo. Her
stod de to unge Mænd, der kom lige fra Stavanger
Missionsskole og aldrig havde sat sin Fod udenfor
sit Fædrelands Grændser, her stod de for at
paabegynde et stort betydningsfuldt Arbeide — hvor stort
anede de neppe dengang — de skulde grundlægge
den norske lutherske Kirke paa Madagaskar.
Hvor underlig maa det ikke være for disse to
gamle Missionærer nu at se tilbage paa de henrundne
Aar og Kvad deri er udrettet, se de mange lutherske
Kirker med deres Menigheder, deres Lærere og
indfødte Prester tilsammen omkr. 50,000 Medlemmer.
Med dette Syn for Øie har de vist ofte sunget fra
Hjertets Dyb:
Deiligste Løn for de mørkeste Timer,
sødeste Bod for de tungeste Savn,
naar det i Hedningelandet nu kimer
festligt til Bøn i det hellige Navn.
Herhjemme har der ofte været sukket og bedet
for denne Gjerning som man saa vokse frem og
skyde saadan rask Vekst; snart i Lønkammeret, snart
i Kvindernes stille Missionstimer og ved de større
Missionsmøder har man sunget og bedet:
Herre vær hos dem i Nøden,
rust dem med Visdom og Styrke og Mod!
Herre bevar dem i Troskab til Nøden,
selv om du krævede hist deres Blod.
Og saa har man faat et levende Indtryk af, at
man var med i dette velsignede Arbeide; det udførtes
ikke blot af dem som stod derude, men ogsaa af os
herhjemme som støttede til med Bøn og Arbeide.
Derved kom det os saa nær, vi stod jo ikke bare
som Tilskuere, vi havde ogsaa vort Greb med i
Garnet, som trak Fiskedrætten iland; den var vor
denne Gjerning og saa voksede den sig fast til vore
Hjerter.
Men for de to Missionærer derude saa det slet
ikke lyst og lovende ud i Begyndelsen. De to første
Aar opholdt de sig i Hovedstaden for at lære Sproget.
Londonner-Missionærer havde tidligere begyndt et
Arbeide derude; Ordet havde havt Indgang, det havde
mødt stor Modstand og mange havde lidt
Martyrdøden. Vistnok har Skildringerne fra hine
Forføl-gelsestider været overdrevne, men der var dog dem,
som gik frimodig i Døden, og ved det Vidnesbyrd
de aflagde blev andre vundne.
Det var kun nogle faa Aar efter disse
Forfølgel-sestider at vore Missionærer kom derud. Den gru-
somme Ranavalona var da død og saa havde hendes
Søn Radama den 2den regjeret som et vanvittigt
Menneske et Aars Tid, hvorefter han blev myrdet
i en Sammensværgelse. Saa kom Rasohérina paa
Tronen. Hun havde som ung Prinsesse interesseret
sig meget for de kristne og været i deres Forsamlinger,
men da hun kaareaes til Madagaskars Dronning,
havde hun ikke Mod til at bekjende Kristus. Det
var under hendes Regjering vore Missionærer kom
til Madagaskar.
Medens de studerte Sproget saa de sig om efter
en passe Missionsmark. I Hovedstaden og omkring
denne havde Londonerne begyndt, de vilde derfor
ikke trænge sig ind paa deres Enemerker. Da hørte
de om det frugtbare og folkerige Betsileo, et Strøg,
som aldrig var bleven betraadt af nogen Europæer,
og hvor aldrig Evangeliets Forkyndelse havde lydt.
Derhen stod deres Hu, men hvordan komme derud?
Regjeringen satte sig derimod og lod dem aldrig faa
noget Svar paa deres Anmodninger. Da vovede de
et dristigt Skridt, reiste derned uden Tilladelse og
det lykkedes. Hvad de ikke havde opnaaet inde i
Hovedstaden, fik de omsider herude, Regjeringens
Tilladelse til at virke blandt Folket.
Nu begyndte et Rydningsarbeide fra Grunden
af. Folk flygtede i Angst for de hvide Mennesker,
som de troede vilde dem ondt, og havde de endelig
overbevist dem om, at de kun vilde dem godt, og
at de havde et godt Budskab at bringe dem, ja da
gjaldt det at bringe deres Begreber ind i en helt ny
Retning. De havde jo ingen Forstaaelse af hvad
Synd var; Tyveri, sandseligt Liv og saadant ansaa
de ikke for galt, heller ikke Løgn og Bedrag eller
Mord paa Slaver og Underordnede, derimod at tage
Svinekjød med paa Bjergene, det var en ugudelig
Handling, som Bjergaanden vilde hævne med Lyn
og Torden, ligeledes at gifte sig med en Pige af
ringere Stand.
Her skulde lægges en ny Grund, med
Kjærlighed og Taalmodighed maatte Arbeidet tages op, og
den Forjættelse at Guds Ord ikke vender tomt
tilbage flk ogsaa sin Opfyldelse her. Det sænkede sig
ned i enkelte Hedningers Hjerter. En tidligere
Røverhøvding kom og begjærede Undervisning og Daab,
en Dranker vendte sig bort fra sit ugudelige Liv og
kom og sad ved Jesu Fødder. Da Dr. Borchgrevink
i 1869 kom derud var otte Hedninger optagne i
Menigheden og flere og flere samlede sig om vore
Sendebud for at høre det glade Budskab.
Et Aar efter at Missionsarbeidet var paabegyndt
i Betsileo døde Dronning Rasohérina. Nogle Timer
før sin Død bekjendte hun for sine Officerer og
Prinserne, der var samlet om hendes Dødsleie, at
Afguderne var intet, men at de maatte bede til Jesus
Kristus; thi han maatte være Guds Søn efter de store
Gjerninger, han havde gjort. Saa sov hun hen, og
hendes Efterfølgerske paa Tronen Ranavalona den
2den blev kort efter sin Tronbestigelse en kristen.
Fra den Tid blev der en stærk Bevægelse i Indlandet
henimod Kristendommen.
Tyve Aar senere kunde Dr. Borchgrevink ved
en stor Missionskonferance i Bremen berette: I
An-tananarivo og Betsileo har vi nu 20 Missionærer og
1 Missionslæge, mellem 2—300 Kirker, omkring 5000
indfødte kristne og 30,000 Børn i vore Skoler. Nu
er som tidligere nævnt de lutherske kristnes Antal
omkr. 45,000 og 50,000 Skolebørn besøger vore
Skoler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
