Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. Lørdag 8. Juli 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
URD
Spørsmaal.
Paa hvilken Maade kan man bedst vaske en Muselinsbluse,
saa den ikke bliver gul 7 X.
Suar.
Til „19 Aar". Koketter kun allerbedst De kan,
og om ikke længe De fanger en Mand.
Men endnu et følger med i dette:
han falder for næste Kokette.
Vær bra og vær dydig og sand,
sent eller tidlig De møder en Mand,
som Dem selv vil elske og eie,
og i Livet vil denne det meste veie.
Lykke til!
„20 Aar".
19 Aar. Den Maade hygienisk at behandle. Tænderne paa,
som blev Dem anvist i No. 24 af „Urd", kan jeg ikke lade staa
ganske uomtalt.
Konklusionen af samme, for at begynde lidt forkjert, er hverken
fagmæssig, rationel eller paa Høide med Tiden. Delvis at bruge
Tandpulver og delvis Mundvand er jo kun en Stampen mod —
Tandpasta. Tandpasta alene — selvfølgelig god Tandpasta — er
det eneste rette og dertil billigere og behageligere at bruge. —
Tandpulver og Mundvand (Tandvand) har eksisteret fra Arilds
Tid, og naar man endnu i vore Dage ser Anbefalingsskrivelser for
Mundvand ledsaget af Anmodning om samtidig at benytte
Tandpulver, kan det vel ikke siges at være stort niere end en
Falliterklæring for vedk. Mundvand. Hvorfor belaste sit Toiletbord
med 1 Flaske Mundvand og 1 Æske eller Pose Tandpulver, naar
1 Æske Tandpasta er baade bedre og behageligere — og i Brug
— billigere. Angaaende Behandlingen forøvrigt, er der ikke noget
særdeles at sige. Man bør bruge Tandbørsten (takket og
stiv-haaret) paa alle mulige Sider af Tænderne — Forsiden, Bagsiden
og Tyggefladen, men ikke paa Tandkjødet. Der vil en
Tandbørste kun irritere, og det samt Følgerne deraf er alt andet end
gavnligt. Derimod bør man, medens man endnu har noget af
Tandpastaen i Munden, gurgle Halsen godt. Mangen Halsekatarrh
kan derved, undgaaes. For ikke at komme for vidt afsted, skal
jeg nu meddele Spørgerinden et Par Ord om den bedste
hygieniske Tandpleie. Brug Morgen og Aften en god Tandpasta,
Lieunghs og Auroras Tandpasta hører til de bedste, der findes
(udenlandske inklusive). De faaes begge i Æsker ä 0,60, og vælg
den, De synes bedst om. Dette er tilstrækkelig og den bedste
hygieniske Tandpleie, idet jeg gaar ud fra at man — helst med
en tilspidset Gaasepen — fjerner Madrester og om fornødiges
skyller Munden med temperert Vand efter hvert Maaltid
(Tandvand er i dette Tilfælde fuldstændig overflødigt). Et lidet Vink
tilslut: aldrig altfor varm Suppe eller Kaffe. Lad Tandlægen 1
(helst 2) Gange om Aaret tilse Tænderne. Bid aldrig af Traad.
X.
Käthe, 21 Aar. 13 Tovistock square W. C. er et godt
Pensionat (boarding house). Priserne er fra 25 skillings — 40/ pr.
Uge for Kost og Logi efter Værelsernes Størrelse og Beliggenhed.
Billigere „boarding houses" findes der en Mængde af i Forstæderne,
Peckham, Sydenham og lierne Hiel en ca. 25 Minuters
Jernbanereise fra Londons Centrum. — Kontorposte er meget vanskelige
at faa i London for Udlændinger, da der gaar Tusindvis af
Indfødte uden Plads, som kan baade fremmede Sprog, Stenographi
og bruge Skrivemaskine. Lønnen er fra 15/—20/ pr. Uge.
H. H.
Eda. Et Par fint revne, hvide Poteter piskes i lunkent Vand til
det skummer, deri nedlægges den broderede Dug i 5 Minuter,
Bundfaldet bruges som Sæbe paa Flækkerne. Dugen rystes godt
i flere klare Vand, stryges lialvvaad. Jeg har brugt dette til
forskjellige Slags Broderier, og de er blevne som nye.
A. B.
„F." takkes hjertelig, hvis hun vil give „Frøken 19 Aar"
Underretning, som hun lover. — —
Brevkasse.
T. 0. Alt kommer til den som venter! Derfor:
Taalmodighed! Taalmodighed!!
Praktisk Raadgiuer.
Fiolduft. Hoderne
af blomstrende Fioler
samles og strøes paa
ct rent Bret, der
hensættes i et tørt, luftigt
Rum, hvor Solen ikke
kommer til. Naar de
er blevet halvtørre,
vendes de hver Dag
meget forsigtig indtil
de er ganske tørre at
føie paa. Saa haves
de paa en tør, lidt
opvarmet Glasflaske med
vid Hals, der korkes godt. Der er Husmødre som tilsætter Theen
nogle tørrede Fiolblade lige i det den skal serveres, da den
derved faar en behagelig Fiolduft; men om man ikke netop vil
bruge de tørrede Fioler hertil, er de udmerkede at lægge mellem
Lintøi, Skrivepapir eller i Værelserne, da de giver en meget fin
og behagelig Duft.
Uden Is at afkjøle Brus, Selters, Smør osv. Man dypper et
tykt Haandklæde i koldt Vand, vrider det ganske let og lægger
det om Flasken eller Krukken, der sættes paa et skyggefuldt
Sted hvor der er Gjennemtræk. Inden et Kvarter er Smørret
eller Øllet afkjølet. Smør, som har staat i Varme og er smeltet,
maa dog have lidt længre Tid til atter at blive fast. Nedlagt i
en Krukke med Laag, ombundet med et vaadt Haandklæde og
nedsat i en Bøtte med Laag holder Smørret sig haardt, selv om
det maa staa i et Spisekammer eller et andet mindre koldt Sted.
Rosentinktur. En Glasflaske fyldes halvt med Bladene af den
almindelige Haverose og derpaa med tre Fjerdedele Vand og en
Fjerdedel Kognak. Flasken korkes godt og hensættes i Solen ca.
4 Uger. Rystes nu og da.
Jordbær i Vin. Friske, nyplukkede Jordbær veies; til hvert
Kg. Bær tages (500—650 Gr. Sukker. Sukkeret og Bærene blandes,
haves i Flasker, der siden fyldes med Sherry, korkes og lakkes.
Vinen maa være af bedste Sort. God Marsala kan ogsaa bruges
istedetfor Sherry. Flaskerne opbevares i god Kjælder. De
saaledes nedlagte Bær anvendes til Kompot.
Nogle Kjøkkenregler som ikke bør glemmes.
1. Steg som er bestemt for Syge, skal ikke krydres med
andet end Salt.
2. Opvarm ikke Stegen. Opvarmet Steg er ikke let
for-døielig og taber i Næringsværdi. Der er mange andre Maader
at servere gammel Steg paa, som til Maccaronipudding, i varm
Sauce, til Labskaus osv.
3. Det bedste Mel er altid det billigste.
4." Skinke- ogFleskesvær maa altid gjemmes; den kan bruges
til lidt af hvert.
5. Flesk maa ikke steges for haardt og for hurtigt; det bliver
da ufordøieligt.
6. Naar Stegefedtet er brugt, hældes det op i en Skaal med
koldt Vand; de ubrugelige Stoffe udskiller sig da, og det Øvrige
vil bibeholde sin rene Smag.
7. Nylagte Eg skal koges et Minut mindre end Eg der er
lagt Lagen iforveien.
8. Puddinger, der er kogt i Vand, skal staa et Minut før
Formen vendes.
Hanskevask. Læg Hanskerne i et Krusfad om Aftenen og
held Benzin over, tag og kryst Benzinen ud næste Morgen og
gnid dem med en ren Uldfille til de er tørre.
Indhold: Organist Peter Lindemann (med Billede). Af
Fru Thora Lundh. — Brødrene. Oversat fra Tysk. (Forts.) —
I Sofahjørnet (med Vignet). — Kvindernes Verdensforbund (med
Billeder). — Kvindernes Bygning i Berlin. Af Sofie Voss. —
Literatur. — Hvordan fjernes Rynker? —. Rugehøns og Kyllinger.
— Spørsmaal. — Svar. — Brevkasse. — Praktisk Raadgiver (med
Vignet)._
’Det norske Forlagstrykkeri, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
