Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. Lørdag 15. Juli 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 28.
„Urd" udisommer hver Lørdag
og koster Kr. 1.25 pr. Kvartal,
10 Øre pr. Nr. Ekspedition:
Torvet 9. (Simonsens Gaard).
Telefon: 7786.
Lerdag 15. Juli 1899.
Redaktør: Anna Bøe,
Udgivere: Cecilie &
Anna Bøe.
Oscars Gd. 35, Kristiania.
Telefon: 46 69
3. Aarø.
Karen Nilsen.
„Urd" første Gang sendtes ud i Verden,
var der to Kvinder som paa en særlig
Maade lyste Vigsel over det. Den ene var
Fru Thomasine Lie, hun der i saa mange
Aar og saa trofast har staat ved sin Mands
Side i hans store Gjerning som Hjemmets
og Kvindens Tolk. Den anden
Frøken Karen Nilsen, der saa
smukt lagde Ordene i „Munden"
paa „Urd" :
„Høit og helligt er dit Virke, Kvinde,
stort som dit er intet Kald paa Jord.
Men — du Hjemmets stille Bærerinde,
tung er Gjerningen, som den er stor.
Gjerne jeg for dig og dine vilde
blive til Velsignelse og Gavn,
redde Kræfter fra at gaa tilspilde,
— bærer derfor ogsaa Nornens Navn".
„Fru Thomasines" Billede
var det første som prydede „Urd"s
Sider. Frøken Nilsens har vi
den Glæde denne Uge at forestille
for vore Læsere.
Det vakte adskillig Bevægelse
i literære Kredse, da „Til
beslægtede Sjæle" (Opus 1) udkom
for 7 Aar siden.
„Hvem er Karen Nilsen?"
spurte man. Ingen vidste Besked, ikkejengang paa
den selvsamme Skole hvor Frk. Nilsen i en Række
af Aar. havde været ansat som Lærerinde, og hvor
en af hendes Kolleger ved denne Leilighed spøgende
sagde til hende :
— Det er vel ikke Dem som er „Karen Nilsen"?
Nu er Karen Nilsens Navn kjendt viden om i
Landene paa begge Sider af Kjølen; man ved hvem
hun er, og hvad hun er, det har hendes Digte
fortalt os.
Om sit Digterkald siger hun selv:
— Digterdrømmen har levet i min Sjæl saa
langt tilbage som Tankerne gaar. Den er saa
sammenvævet med mit Liv, at jeg ikke ved, naar jeg
første Gang drømte den. Det
forekommer mig, som om jeg
altid har drømt den. Jeg
forsøgte mig først i ubunden Stil,
men det gik ikke. Vers havde
jeg aldrig forsøgt at skrive før
i 1883. Det var Digtet: „Naar
alt det sterke er brudt", som
først formede sig i min Sjæl. I
dette Digt har jeg aldrig
forandret et Ord. Da jeg opdagede,
at jeg kunde forme Vers, følte
jeg mig straks i mit Element,
hvorfor hin Søndag i 1883 blev
den lykkeligste Dag i mit Liv. —
I disse Ord: „Den er
sammenvævet med mit Liv", har
Karen Nilsen givet sig selv og
sin Digtning den aller sikreste
Karakteristik. Thi det er det
som griber en saa sterkt ved
Læsningen af Karen Nilsens
Digte, det at man føier at det
ikke er Stemningsgods eller en
flygtig Døgnfølelse der slaar en
imøde, men Livet selv omsat i
Digt, Livet malt saa man aner Livets Mening. Men
i dette „Livets Digt" finder man ofte den dybeste
Stemning, den skjønneste Lyrik, selv der hvor Formen
er en Smule ubehjælpelig og tung.
Og her finder man maaske ogsaa Grunden til
at de forskjelligste Mennesker med de forskjelligste
Livsanskuelser og de forskjelligste Interesser altid
linder noget for sig i Karen Nilsens saa alvorlige og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
