Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 37. Lørdag 16. September 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
U R D
369
Martyrium eller noget saa stort. — Det er ganske naturlfgt, at
sligt Smaatteri knytter Pigebørn sammen, de er ikke udviklet
nok til at have nogen større og videre Interesser. Og de føler
sterkt, at noget Tag maa man have i den anden fremmede Part
for at holde hende fast.
Der er saa meget Tøv paa Bane mellem Smaapiger ofte ogsaa
Forlibelser og Kjærestesnak vil jeg næsten ikke nævne, skjønt
det hører til Dagens Orden. — Men alle disse Veninder udvikler
saa ofte Smaapigers Jalousi og Egoisme i en forfærdelig høi
Grad. Blandt en Flok unge Piger kan man jo saa ofte se
allesammen smigre for og formelig gjøre Kur til en enkelt. Kan
da en være saa heldig at faa „hende" til bedste Veninde, saa
gaar det løs med en blind Dyrkelse som er aldeles fordærvelig
for begge Parter, og den ene kan næsten ikke være fra den
anden hverken Nat eller Dag. Uvilkaarlig faar den sterkere
Karakter en Indflydelse over den anden, som kan være meget
skjæb-nesvanger. Og det maa være en meget ren eller helstøbt Karakter,
som uskadt kan komme igjennem et sligt Intenst og overspændt
Venskab. Som oftest gaar jo den Indflydelse, den ene Veninde
øver over den anden, ikke i god Retning just. — Saa
iøinefal-dende Feil som Pyntesyge og Forfængelighed vil jeg ikke dvæle
ved; men der er saa mange meget værre Ting. Selvsyge og
Hovmod er ofte Frugten for de senere Aar efter et sligt
Barneeller Ungdomsvenskab. —.Det er saa meget morsommere at være
sammen med Veninder end med Mama og Søstrene, for disse
sidste kjender den lille Frøken ud og ind og er#ikke altid
rede til at knæle i blind Beundring. —
Der udvikles ogsaa let ved Smaapigers Venskab en Ringeagt
for Hjemmet. — Den ene Part kan være heldigere stillet end
den anden i økonomisk Henseende, og det fører ofte til
Sammenligninger, som ikke er heldige for Hjemmet, for man kan
ikke forlange, at Pigebørn i 14 Aars Alderen eller saa skal have
det dybere Syn for et Hjems Betydning, som de ældre har. —
I den Alder synger man som oftest: „Ud vil jeg, ud, o saa
langt, langt langt o. s. v. Det er først som ældre, at man forstaar
de skjønne Ord:
„Et Hjem er der, hvor dine Haar kan graane,
og ingen føler, at du ældes dog."
Hænder saa det, som saa ofte mellem Veninder, at en ung
Pige glemmes af sin Veninde for en anden saa sørger enten denne sig
halvt ihjel (hvis der da er nogen Dybde hos hende), for i den
Alder føles alt saa intenst, som ellers aldrig i Livet, naar
Følelserne blir mere afstumpet, eller ogsaa faar hun strax fat paa en
anden Veninde. Hun vil saaledes komme fil at flagre fra Blomst
til Blomst hele Livet igjennem og vil aldrig faa den Dybde og
Styrke og Trofasthed i Karakteren, som er en Kvindes bedste Eie.
Dog.
Mére om Plantefaruning.
Idet nogle Opskrifter for Plantefarvning herved gives, skal
jeg faa Lov at meddele nogle Erfaringer, jeg selv har gjort i denne
Retning, og som kan komme dem tilgode, der paa egen Haand
har Lyst til at forsøge denne ægte Maade at farve paa.
Dybt brunt med Stenlav. (parmelia saxatilis)
Før Garnet skal farves,* lægges det i Vand, der er noget
varmt, opvrides og rystes vel ud. Alle Ombindinger maa være
løse, og Gangtraaden fæstes til Ombindingen. Laven gnides
nogenlunde fin. Kjedelens Bund dækkes med et godt Lag Lav,
og derpaa lægges Garn og Lav lagvis; men Garnet maa lægges
meget tyndt udover og være jevnt dækket med Lav for ikke at
blive ujevnt i Farven. Vand paafyldes. Det Hele maa
smaa-koge 8—10 Timer. Under Kogningen paafyldes kogende Vand,
hvis det behøves — Garnet bør blive liggende, til Suppen blir
kold. — Hesplerne tages forsigtig op efter Ombindingerne.
Laven rystes bedst ud ved at man stikker begge Hænder ind i
Hesplerne og slaar dem ud. — Garnet skylles derpaa i mange
Vand og vaskes tilslut i varmt Sæbevand og skylles. Ved at
foretage Nedlægningen af Garnet og Paafyldningen af Vand
Dagen forud, kan Kogningen indskrænkes noget. Man maa prøve
sig frem, til man faar den Farve, man ønsker. — —
Hertil har jeg endnu at bemerke, at det første Gang var
meget slemt ikke at vide, hvor meget Lav jeg skulde tage i
Forhold til Garnet. Ligeledes, at det paa Opskriften ikke stod
anmerket, at man bør inddele Laven i ligesaa mange Hauge,
som man har Hespler før Nedlægningen. Derved resikerer man
ikke at faa Laven ujevnt paastrøet.
Ved at prøve mig frem er jeg imidlertid nu kommet til
følgende Besultat-: Til 3^2 Mark Garn 9 Liter knust, tørret
Lav. — I Opskriften staar, at man maa prøve sig frem, til
man faar den Farve, man ønsker. Det gjælder da absolut ikke
at rode i Garnet, men bare tage op det øverste Lag forsigtig. —
Roder man i Garnet, blir det skjoldet og ujevnt. Koger
man Garnet en 2 —3 Timer, faar man en yndig Beigefarve.
Skal man have dybt Bruut, gaar mine Erfaringer ud paa 9
Timers sagte Kogning.
(Forts.)
Nedlægning og Opbevaring a†
Grønsager.
Persille, Selleri, Græsløg og Dild
renses godt, hakkes og nedlægges i Krukker lagvis med Salt.
Skylles godt før det bruges.
Pilerter.
Til 3 L. Pilerter tages 25 Del. Bordsalt. Erterne og lidt
Persille forvælles hurtig i et Dørslag og lægges udover et Klæde
for at afkjøles. Derefter lægges de i et Fad, omrøres godt med
Saltet og fyldes straks paa Flasker. Blir noget Salt igjen paa
Bunden af Fadet, fordeles det paa Flaskerne. Naar Erterne er
ganske kolde, korkes og lakkes Flaskerne og sættes i Kjælderen.
At terre Pilerter.
Erteskjelmerne plukkes indeu de er fuldmodne, forvælles
hurtig og let. Erterne tages ud af Skjelmerne, tørres ved svag
Ovnsvarme eller i varm Vind. Tilberedes som ferske.
Sukkererter.
Erterne, der ikke maa være gamle, tages ud af Skjelmerne.
Flaskerne, der er skyllet godt, maa staa op og ned to Døgn, saa
de er ganske tøx-re, er de det mindste fugtige, blir Erterne sure.
Flaskerne fyldes med Bærrene og sættes ved Siden af hinanden
i en Kjedel med lidt Hø under og omkring. Kjedelen fyldes
derpaa med saa meget Vand at det staar i Høide med Erterne
i Flaskerne; disse korkes løst og koger halvanden Time
Kjedelen løftes af, men Flaskerne blir staaende i Vandet til de er en
Smule afkjølet. Da tages de op, staar til næste Dag, korkes og
lakkes godt, saa ingen Luft kommer ind. Opbevares i Kjælder.
Snittebønner.
Bønnerne tages før de er modne, men maa dog være fuldt
udvoksede. De vaskes, strenges, skjæres i fine Strimler og
ned-strøes i Krukker lagvis med Salt. (Salt øverst).
Spinat.
Grovbladet Spinat renses, skylles godt Dagen før den skal
nedsaltes, saa Vandet faar Tid til at rinde af, og nedlægges
derpaa i en tør Krukke lagvis med Salt. Øverste og nederste Lag
maa være tykt med Salt. En Linklud lægges over Krukken, der
hensættes et Par Dage, saa Saltet faar Tid til at smelte. Et Laag
lægges derpaa over med en Sten til Pres.
Naar Spinaten skal bruges, forvælles den i koldt Vand i en
emaljeret Gryde. Naar den har faat et Opkog, tages den op i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
