Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Två hittills otryckta uttalanden - 1. af Wergeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Plan og det en indgroet. Yisse Folk holde sligt ogsaa for
et fiygteligt Attentat. Imedlertid skulde dog en saadan Plan og
dens Ivaerksaettelse alene kunne vidne om et godt, om end
phanta-8 tiskt, Faedrelåndssind, mens de förnuftige Hensyn maatte
omtviv-les, der som dens Sej er ikke var grandet i en Nödvendighed, som
udvikler sig til en almenbydende ligemeget af ’Folkets egen Aand
( som af dets politiske Forfatning. Under saadane Omstaendigheder,
der ere lette at opdage, ja at forudsige, om de ikke allerede vare
indtraadte, er Individets Fare ikke saa stor, om det fremfor Andre
fremmer dem: det veed sig i höijere Haender, dets Foretagender
antage Praeget af et Instinct, og Seiren er vis, om end saameget
tidligere vunden som Maend tage djervt og uforbeholdeiit i med.
Dette er indtraadt i Norge. Det er blevet klart for enhvec oplyst
og velsindet Normand, at Danskevaeldet ikke medförte nogen större
Ulykke for Faedrelandet, end at dettes vakkre og malmfulde Sprogs
Selvstaendighed som Skrivtsprog gik tabt, i det et sel v forqvaklet
dansk fortraengte det. Men dette lykkedes kun fra Byerne, hvad
Talesproget angaaer: Bönderne taalte Uleiligheden af i
Religons-(bögerne o. a. d. at maatte laere et fremmed Maal, og beholdt dog
sit eget. Derpaa byggede da De, som med Fryd saae og
frem-mede den Trang til at hjelpe paa hiin Brist ved at benytte det
indodlede fortraeffelige Almuemaal, som klarere og indtil en bevidst
Plan aabenbarte sig imellen Uafhaengighedens og Frihedens
Vel-gjerninger. Med Harm saae man vej. det Bedste tabt i det mange
forsvundne ejendommelige Sprogböininger; men man lagde strax
Haand paa at redde hvad reddes kunde; og saaledes, medens nogle
Laerde med Sejer forftegtede det norske Sprogs og videnskabeligheds
Selvstendighed mod Danskes egoistiske Krav paa at endnu besidde
Norge som literaer. og aandelig Provinds, begyndte andre*
Forfat-tere at böde paa det indförte udpidskede Skrivtsprogs Fattigdom
ved at indtage deri de almenest bekjendte, mest udtryksfulde Ord
af vort rige Almuemaal. Det er allerede en 10 Aar siden en
kjö-benhavnsk Recension af Bjerregaards Syngestykke ”Fjeldeventyret”
erklaerede, at det ikke havde lykkets at forstaae det nye norske
Sprog deri. Men siden Har man der maerket, at den norske
Sprog-gjenfodsel ligesaalidt lader sig standse af Spot som af en Alvor,
der har al en paatagen Fadermines Naragtighed ligesom der er
formegen alvorlig Yrede i deres Spot til at den kan skjules. Man
* Saaledes maerke man, foruden Undertegnedes Skrivter, ogsaa
Stor-varket ”Samlinger til den norske Historie”, Bjerregaards og tildels M.
Han-sens Arbeider, mangfoldige Avis-articler, men isasr det af en Unevnt udgivne
og i ”Svenska Medborgaren” for störste Delen citerede Skrivt *17:de Mai og
Politiet”.
Ur dagens krönika. IV. 1. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
